![\"screenshot](\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/https:\/\/jan-jakobsen.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/10\/screenshot-2.png\")
<\/a>Jeg skal ikke l\u00e6gge skjul p\u00e5, at jeg er glad for, at Enhedslistens medlemsblad R\u00f8d\/Gr\u00f8n i oktober 2015 tager fat p\u00e5 emnet og sikrer, at den inaktivitet vi pr\u00e6sterer her i landet, bliver bragt til diskussion. Dette blogindl\u00e6g er ment som et indl\u00e6g mere i denne debat.<\/p>\nEt interview i R\u00f8d\/Gr\u00f8n med Hans J\u00f8rgen M\u00f8ller beskriver glimrende, at vi\u00a0ikke har set n\u00e6vnev\u00e6rdig aktivitet herhjemme siden 70\u2019erne og 80\u2019erne. Samme budskab h\u00f8rer vi fra J\u00f8rgen Lenger i hans artikel\u00a0“Mennesker med et\u00a0handicap erobrede selv deres frihed\u201d 2) og “Rebel med respirator\u201d 3) – et interview med Evald Krog, der er formand for Muskelsvindfonden. Alle artiklerne og bogen \u201cKl\u00e6dt p\u00e5 til livet\u201d 4), fort\u00e6ller samstemmende, at der var et tidspunkt, hvor vi handlede og tog ansvar.<\/p>\n
Der er mindst lige s\u00e5 meget at sl\u00e5s for i dag<\/strong> Birgit Kirkeb\u00e6k skriver i Arbejderen: “Kommunerne synes i dag at have mere magt i praksis end de politikere, der udtaler sig i vage og velvillige termer om mennesker med handicap. Det er i kommunerne, de tre temaer om afgr\u00e6nsning, belastning og ansvarlighed konkret itales\u00e6ttes, og \u00e6ndringerne i kommunale tiltag, fra dem, der var g\u00e6ldende i velf\u00e6rdssamfundet til de g\u00e6ldende i konkurrencestaten, er i\u00f8jnefaldende\u2026\u201d 6).<\/p>\n Vi har ikke sejret ad helvede til<\/strong> Med og imod<\/strong> I historien fra 70\u2019erne og 80\u2019erne ligger nogle pointer gemt, som er vitale, at vi holder os for \u00f8je: hvis vi skal n\u00e5 nogle veje – ogs\u00e5 i dag – er vi afh\u00e6ngige af en bev\u00e6gelse, der er i stand til at udfordre b\u00e5de i forhold til vores egne interesseorganisationer og i forhold til den del-og-hersk-lignende tilstand, som hersker i kommunerne og truer\u00a0 retssikkerheden. I nyere tid er det beskrevet i artiklen \u201cRettigheder er blevet noget man klager sig til\u201d8) af Kristian Hegaard.<\/p>\n For mig tjener det mere en reflektion over, hvordan det lykkedes i 1970\u2019erne at skabe en vis forandring. I dag kan fremskrudtene v\u00e6re sv\u00e6re som at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 i hverdagen.<\/p>\n I den sammenh\u00e6ng er vi n\u00f8dt til at skelne mellem nogle begreber.<\/p>\n Det ene er “vores etablerede interesseorganisationer”. Det andet er begrebet “en handikapbev\u00e6gelse”.<\/p>\n Interesseorganisationerne, beskrevet af J\u00f8rgen Lenger som m\u00e6tte og med lavt ambitionsniveau, kommer p\u00e5 mange m\u00e5der til at st\u00e5 i mods\u00e6tning til bev\u00e6gelsen, der har et forandringsperspektiv og mere fokus p\u00e5 fremadrettede visioner end p\u00e5 \u201cegen overlevelse”.<\/p>\n To mods\u00e6tninger<\/strong> Dels i dag, hvor vores interesseorganisationer holdes fast i en defensiv position. New Public Management har gennemtvunget en markedsg\u00f8relse af statsapparatet og handicapbev\u00e6gelsen er stort set frav\u00e6rende. I det omfang, den eksisterer, er det i modvind. Dehumaniseringen af socialpolitikken f\u00f8rer stadighed mere \u00e5benlyse angreb med sig. Det er i dag tilladt at kalde mennesker med handikap gr\u00e5dige g\u00f8geunger, der ikke vil arbejde.<\/p>\n Det er lykkedes at itales\u00e6tte dette p\u00e5 en m\u00e5de, der\u00a0har skabt et stadig st\u00f8rre fokus p\u00e5 borgeren som betaler af velf\u00e6rden og mindre fokus p\u00e5 den samfundsm\u00e6ssige v\u00e6rdi af velf\u00e6rdssamfundet.<\/p>\n \u201c…dybest set handler det om,\u00a0hvilket samfund, vi vil have, og hvilket menneskesyn, vi \u00f8nsker. Skiftet fra velf\u00e6rdssamfundet til konkurrencestaten betyder, at mennesker skal bevise, at de er noget v\u00e6rd, f\u00f8r de bliver regnet med, erkl\u00e6rer Birgit Kirkeb\u00e6k\u2026\u201d9)<\/p>\n Vi p\u00e5virker hinanden<\/strong> Der er ingen tvivl om, at vores interesseorganisationer er optaget af at l\u00f8se de mange konflikter, der opst\u00e5r, n\u00e5r kommunerne benytter sig af en laisser faire-politik og bryder flest mulige regler. Det binder ressourcer, at alt g\u00f8res til enkeltsager, der skal ankes. Det f\u00f8rer mange tragiske historier med sig fordi klager ikke har ops\u00e6ttende virkning, fordi kommunerne groft udnytter dette og fordi det er umuligt for medarbejderne i vores interesseorganisationer at f\u00f8lge med.<\/p>\n Svaret er bl.a. den handikapbev\u00e6gelse, der tidligere har sp\u00f8gt i historien og skabt forandring. Ikke som et produkt af nostalgi og trang til at vende tilbage til forgangne tider, men som et nyt redskab opst\u00e5et af sin samtid for at samle s\u00e5 mange forskellige grupper af handikappede som muligt. At skabe modspil i forhold til kommunerne ved agere lokalt.<\/p>\n Vores\u00a0interesseorganisationer kan (forh\u00e5bentlig) drage fordel af det og \u201chj\u00e6lpes\u201d ud af det \u00e5benlyse \u201climbo\u201d de befinder sig i lige nu. Alle vil have gl\u00e6de af “et pres fra bunden\u201d.<\/p>\n Et enkelt eksempel fra 2011 skal med her. Det fremg\u00e5r af kronikken “Et handicap kan ikke justeres\u201d, hvor\u00a0Michael Pedersen omtaler Danske Handicaporganisationers fors\u00f8g p\u00e5 \u00a0i juni 2011 at mobilisere ved et storm\u00f8de p\u00e5 Nyborg Strand. Temaet var retorikken i den m\u00e5de, hj\u00e6lpen til mennesker med handikap omtales p\u00e5 i medierne.: \u201c…Udover storm\u00f8det p\u00e5 Nyborg Strand ville vi synligg\u00f8re m\u00f8dets tema p\u00e5\u00a0 Odense R\u00e5dhusplads den 1. juni om formiddagen. Vi ville illustrere, at det er h\u00e5rdt at blive betragtet som en byrde, hvilket landets \u00e6ldre i \u00f8vrigt kunne nikke genkendende til, fra dengang det stadigt var legalt at tale om \u00bb\u00e6ldrebyrden\u00ab\u2026\u201d.<\/p>\n Dette er et glimrende eksempel p\u00e5, at der kan handles. Det kr\u00e6ver ikke en h\u00e6r af handikappede at gennemf\u00f8re og det kan relativt let organiseres.<\/p>\n Vi skal naturligvis ikke ud i at spr\u00e6nge postkasser i luften eller noget, der ligner i protest mod den m\u00e5de handikappede behandles p\u00e5. Det skal f.eks. v\u00e6re et umiddelbart svar p\u00e5 en situation, hvor lokale politikere siger noget dumt om handikap. Det kan f.eks. udl\u00f8se en narrehat eller en medalje – alt efter temperament. Det filmes naturligvis og bruges p\u00e5 samme m\u00e5de som viral marketing p\u00e5 sociale medier. Det giver uafh\u00e6ngighed at pressen, som ofte alligevel ikke er til at drive op af sofaen.<\/p>\n Det stiller krav\u2026 til os!<\/strong> Det er n\u00f8dvendigt for vores egen overlevelse som mennesker og som gruppe, at vi er i stand til at s\u00e6tte fokus p\u00e5 nogle af de udfordringer, som vi har. Gerne med en stor humor, s\u00e5 vi kan skabe en goodwill hos den almindelige dansker og samtidig udstille de st\u00f8rste politiske klaphatte.<\/p>\n Det kr\u00e6ver dog, at vi ser os selv i en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng. Vi skal handle ud fra et en forst\u00e5else af, at vi ikke er de eneste i dette samfund, der bliver sat til side og marginaliseret. Forst\u00e5r vi ikke at holde denne balance, skabe alliancer med andre grupper og sikre os goodwill og opbakning, bliver vi isoleret – og taber igen igen.<\/p>\n Endelig kr\u00e6ver det ogs\u00e5, at vi selv tager ansvar og ikke forventer, at andre kommer og handler for os. Det er der ingen, der g\u00f8r. Vi kan kun store p\u00e5 egne kr\u00e6fter, men det er heller ikke s\u00e5 ringe endda, hvis vi bruger dem i f\u00e6llesskab.<\/p>\n <\/p>\n Kilder:<\/p>\n 1) Sarah Glerup:\u00a0Vi kan l\u00e6re af udlandet<\/a>. Enhedslistens medlemsblad R\u00f8d\/Gr\u00f8n, oktober 2015, side 18-19.<\/p>\n 2) J\u00f8rgen Lenger: Mennesker med et handicap erobrede selv deres frihed<\/a>, blogindl\u00e6g p\u00e5 internetportalen Modkraft, 15. februar 2013<\/p>\n 3) Journalist Tommy Byrne: Rebel med respirator<\/a>. Interview Evald Krog i Fyens Stifttidende 4. oktober 2015<\/p>\n 4) Hanne Klitgaard Larsen: Kl\u00e6dt p\u00e5 til livet – En kr\u00f8nike om Egmont H\u00f8jskolen<\/a> 1956-2006. Udgivet af Egmont H\u00f8jskolen<\/p>\n 5) J\u00f8rgen Lenger:\u00a0P\u00e6ne og medg\u00f8rlige interesseorganisationer<\/a>,\u00a0blogindl\u00e6g p\u00e5 internetportalen Modkraft, 19. december\u00a02013<\/p>\n 6) Birgit Kirkeb\u00e6k:\u00a0Fra normalisering til dehumanisering af udviklingsh\u00e6mmede<\/a>, kronik i Arbejderen, 18. februar 2015<\/p>\n 7)\u00a0Hanne Klitgaard Larsen: Kl\u00e6dt p\u00e5 til livet, side 166 – se ovenfor<\/p>\n 8) Kristian Hegaard: Rettigheder er blevet noget man klager sig til<\/a>. Politiken, ? august 2015. Udklip.<\/p>\n 9) Ulla Rosenvold: B\u00f8rn med handicap har ikke v\u00e6rdi i konkurrencestaten<\/a> – interview med Birgit Kirkeb\u00e6k i Arbejderen, 30. januar 2015.<\/p>\n
\nEt paradoks er, at der er al mulig grund til at sl\u00e5s i dag. Ogs\u00e5 dette er dokumenteret af J\u00f8rgen Lenger i artiklen “P\u00e6ne og medg\u00f8rlige interesseorganisationer\u201d 5), hvor han skriver: \u201c…Der er i hvert fald interesseorganisationer p\u00e5 vigtige omr\u00e5der som sygdomme og handicap, som i takt med voksende indt\u00e6gter og pladser ved det magiske bord har opn\u00e5et en m\u00e6thed, som har s\u00e6nket ambitionsniveauet fra at opn\u00e5 forbedringer for de mennesker, de repr\u00e6senterer, via tilfredshed med status quo er endt i taknemmelighed over, at forringelserne ikke blev endnu v\u00e6rre\u2026\u201d.<\/p>\n
\nDer kan fremh\u00e6ves en lang r\u00e6kke omr\u00e5der, hvor vi b\u00f8r tage sagen i egen h\u00e5nd. Fundamentalt g\u00e6lder det retssikkerheden, der siden kommunalreformen er lagt ud i kommunerne og dermed smuldret. Vi fik samtidig handikapr\u00e5dene, der har sv\u00e6rt ved at magte opgaven, fordi presset nu ligger i den enkelte kommune. Vores handikaporganisationer er gearet til en anden, historisk mere centraliseret virkelighed end den, vi lever i nu. Vi st\u00e5r over for at lide katastrofale nederlag, hvis vi ikke form\u00e5r at g\u00f8re op med disse facts.<\/p>\n<\/a>Situationen i dag er mere kompleks end i 70\u2019erne og 80\u2019erne. Dengang var det p\u00e5 en lang r\u00e6kke omr\u00e5der et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at komme fra et punkt med “ingen rettigheder\u201d til et nyt punkt med \u201cflere rettigheder\u201d – alts\u00e5 at flytte hegnsp\u00e6le til en bedre position for mennesker med handikap. I dag er situationen n\u00e6rmest omvendt: handikappede mister rettigheder. Konkrete eksempler er, at mennesker med handikap i et omfang, vi ikke f\u00f8r har set, mister deres Borgerstyrede Personlige Assistance (BPA). For mennesker med en udviklingsh\u00e6mning er truslen bl.a. manglende ledsagelse, og, n\u00e5r kommunerne bygger, tilbagevenden til mammutinstitutioner. For en lang r\u00e6kke andre, ofte usynlige handikap, er det i dag n\u00e6rmest umuligt at blive anerkendt og respekteret som handikappet.<\/p>\n
\nAlle de n\u00e6vnte kilder beskriver n\u00f8dvendigheden af at kunne handle parallelt med interesseorganisationerne – og nogen gange direkte imod – for at skabe forandring. I Hanne Klitgaards bog \u201cKl\u00e6dt p\u00e5 til livet\u201d kan man l\u00e6se: \u201c…Udgangspunktet i handicappolitikken var, at det udelukkende var samfundet, der gjorde mennesker med handicap til et problem. Hvis blot vi havde en solidarisk socialpolitik, et fysisk tilg\u00e6ngeligt samfund, hvor ingen havde fordomme overfor handicappede, var det ikke et problem at have et handicap. (\u2026) Visionerne fra ungdomsopr\u00f8ret var stadig i live, og de unge med handicap \u00f8nskede at f\u00e5 deres bid af \u201dopr\u00f8rskagen\u201d og ikke mindst at f\u00e5 sat deres eget fingeraftryk p\u00e5 socialpolitikken. Det var tiden, hvor de andres gode viljer ikke l\u00e6ngere var tilstr\u00e6kkelige\u2026”<\/p>\n<\/a>To begreber<\/strong>
\nForandring er historisk set et gennemg\u00e5ende tema. Mere eller mindre er synligt i ethvert samfund sker en brydning mellem nyt og gammelt. Faren ved gennemgange som denne er, at det ofte ender i et suk over, hvor forf\u00e6rdelig nutiden er og hvor gode de gode gamle dage var.<\/p>\n
\nMods\u00e6tningen bliver tydelig p\u00e5 flere planer.\u00a0Dels i det historiske perspektiv, hvor nogle mennesker (en handicapbev\u00e6gelse) allerede gjorde opr\u00f8r samtidig og samstemmende med ungdomsopr\u00f8ret, der satte fokus p\u00e5 produktionsforholdene. Handicapbev\u00e6gelsen fik medvind i den generelle mods\u00e6tning i samfundet som midt i 70\u2019erne bet\u00f8d en mere humanistisk socialpolitik (Bistandsloven).<\/p>\n
\nVores interesseorganisationer er pr\u00e6get af, at de er gearet til at arbejde centralt, mens kommunerne handler hurtigt, h\u00e5rdt og – naturligvis – decentralt. Det er en meget ulige kamp.<\/p>\n<\/a>Fra panik til handling<\/strong>
\nDer er i dag ganske f\u00e5 eksempler p\u00e5 handling, n\u00e5r vi ser bort fra demonstrationer, hvor det aldrig er lykkedes at samle s\u00e5 mange mennesker, at det batter.<\/p>\n
\nDet, jeg savner i dag er, at vi handler. At vi forst\u00e5r betydningen af den indsats, der n\u00e5r lidt l\u00e6ngere ud end et par grynt i ny og n\u00e6 om, at det er da ogs\u00e5 for galt – og at nu b\u00f8r vi alts\u00e5 ogs\u00e5 snart g\u00f8re noget.<\/p>\n
![Rettigheder er blevet noget man klager sig til<\/a>. Politiken, ? august 2015. Udklip.<\/p>\n9) Ulla Rosenvold: B\u00f8rn med handicap har ikke v\u00e6rdi i konkurrencestaten<\/a> – interview med Birgit Kirkeb\u00e6k i Arbejderen, 30. januar 2015.<\/p>\n10) Michael Pedersen: Et handicap kan ikke justeres<\/a>, kronik i Arbejderen, 15. juni, 2011<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"I Danmark kan vi pr\u00e6stere fort\u00e6llingen\u00a0\u201cDer\u00a0var\u00a0engang\u00a0en\u00a0handikapbev\u00e6gelse\u201d samtidig med, at man i England siger “Med krykker og k\u00f8restole stormer vi parlamentet\u201d. En ganske forbl\u00f8ffende forskel, der f\u00f8rer til konklusionen \u201cVi kan l\u00e6re af udlandet”1).<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,3,1],"tags":[],"class_list":["post-4435","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","category-handicapdebat","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4435","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4435"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4435\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4460,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4435\/revisions\/4460"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4435"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4435"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4435"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}](\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/rettigheder_er_blevet_noget.jpg\"){kind=link}