En arbejdsgruppen har besk\u00e6ftiget sig med omtalte emne udfra personlige erfaringer med det Sociale system, og man har udvekslet viden og erfaringer for at g\u00f8re sig klart, hvad det er der skeri det sociale system. <\/span><\/p>\n Henrik Have i f\u00e6rd med at trykke Hou-resolutionen 1976 (foto: Jan Jakobsen)<\/p><\/div>\n Arbejdsgruppen er s\u00e5ledes blevet gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 aspekter i det sociale system, som r\u00f8ber dette systems fallit. <\/span><\/p>\n Arbejdsgruppen har ved dette studium f\u00f8lt det meget magtp\u00e5liggende, at man i forbindelse med bistandsloven m\u00e5 finde nye m\u00e5ls\u00e6tninger m.h.t., hvilke grupper og interesser man i forbindelse med denne lov skal besk\u00e6ftige sig med. <\/span><\/p>\n Arbejdsgruppen har anset det for n\u00f8dvendigt, at hvis denne lov skal fungere efter de gode hensigter, m\u00e5 der samtidig skabes grobund for en markant nyt\u00e6nkning m.h.t. administration af det sociale omr\u00e5de. <\/span><\/p>\n Under vores diskussioner om emnet har vi anset det for form\u00e5lstjenstligt at definere handicapgruppen. Vi er blevet enige om, at denne gruppebest\u00e5r af ethvert individ, som i f\u00f8lge samfundsstrukturen ikke f\u00e5r mulighed for at etablere sig p\u00e5 selvvalgte betingelser. <\/span><\/p>\n Institutionernes fallit. <\/b><\/span><\/p>\n Institutionerne skal v\u00e6re rettet mod samme m\u00e5l b\u00e5de for brugere og styrelse, idet der er tale om rent praktiske hj\u00e6lpeforanstaltninger, s\u00e5ledes at et liv kan forts\u00e6ttes som tidligere. <\/span><\/p>\n Der eksisterer dog som situationen er nu en indre mods\u00e6tning mellem det m\u00e5l beboerne m\u00e5tte have og det m\u00e5l styrelsen har. Dette forhold skyldes mange faktorer, men v\u00e6sentligst mener vi er, at der p\u00e5 institutionerne sker en total degradering af de mennesker, der ryger ud af produktionen, og der bliver s\u00e5ledes tale om rene opbevaringsanstalter for spildprodukter, hvor menneskelighed elimineres. <\/span><\/p>\n Dette h\u00e6nger sammen med en samfundsstruktur, der helt klart besk\u00e6ftiger sig mere med produktionshensyn end mennesker. <\/span><\/p>\n Udfra den betragtning at beboerne afsk\u00e6res fra at tage stilling til problemer, f.eks. ang\u00e5ende den institution de befinder sig p\u00e5, indtr\u00e6der en situation, hvor der ikke vil v\u00e6re behov for at kunne l\u00f8se problemer. Denne faktor i sig selv m\u00e5 anses for sl\u00f8vende. <\/span><\/p>\n Man sammenstuver mennesker, som man mener har et f\u00e6lles karakteristikum i relation til ydre observationer (K\u00f8restolsbrugere, gamle, gangbesv\u00e6ret m.m.) under forhold der mindre om ghettoer, hvilket s\u00e6dvanligvis betragtes som noget negativt. <\/span><\/p>\n Dette synes b\u00e5de urimeligt og farligt, da det medf\u00f8rer en sygdomsfiksering. De institutionsanbragte presses ind i et s\u00e6t af roller, fordi al opm\u00e6rksomhed koncentreres om deres “sygdom\u201d, hvilket derfor ogs\u00e5 for dem selv bliver det v\u00e6sentligste. Dette forhindrer f.eks. at mere dybtg\u00e5ende personlige problemer kommer til udtryk. Derved opst\u00e5r en barriere til omgivelserne, og et samfundsengagement vil hele tiden v\u00e6re bestemt af den sygdom, personerne behandles for. <\/span><\/p>\n Alt i alt kan man sige, at der indtr\u00e6der en tilstand af fremmedg\u00f8relse, fordi der mangler en bevidsthed om egen situation. Den mest t\u00e6nkelige reaktion overfor dette, er at man resignerer. I denne situation er brugeren helt overladt til et system, der ikke har nogen ansvarsf\u00f8lelse, og vil v\u00e6re tabt. Vores eksisterende institutionsm\u00f8nster har spillet fallit, og en ny struktur m\u00e5 afl\u00f8se den. <\/span><\/p>\n Ang\u00e5ende et alternativ til det nuv\u00e6rende sociale system, mener arbejdsgruppen, at alle lovbestemmelser om bistand og forvaltning vedr. de forhold, der i s\u00e6rlig grad ang\u00e5r institutionsomr\u00e5derne, i fremtiden skal s\u00f8ges administreret igennem forbrugerstyret, s\u00e5ledes at forbrugeren ikke som i dag – via det sociale system af embedsm\u00e6nd, alverdens behandlere, og godhjertede kommunalbestyrelsesmedlemmer – tillempes nogle sociale og velf\u00e6rdsm\u00e6ssige \u201cgoder” s\u00e5som beskyttet arbejde eller bistand i forbindelse med egen bolig etc., men at forbrugerne selv organiserer sig og sine forskellige behov med selvvalgt bistand bistand eg r\u00e5dgivning fra f.eks. de myndigheder og og personer, som i forvejen er ansat til at r\u00e5dgive p\u00e5 disse omr\u00e5der. Denne situation er ikke en oph\u00e6velse af det nuv\u00e6rende system, men en styrkelse af systemets \u00e5benhed i retning af integrering af socialgrupperne og i retning af langt st\u00e6rkere respekt for det enkelte menneskes frie muligheder i forbindelse med sig selv som uafh\u00e6ngigt menneske og ikke i forbindelse med sig selv som et h\u00e5bl\u00f8st tilf\u00e6lde sat under administration. <\/span><\/p>\n Et eksempel p\u00e5 en s\u00e5dan administration findes p\u00e5 visse plejehjem, som st\u00e5r i n\u00e6r i n\u00e6r tilknytning til et beskyttet v\u00e6rksted og dagcenter. Den personalegruppe som skal varetage sigtet, driften og opretholdelsen af s\u00e5danne dag- eller d\u00f8gninstitutioner bliver i dag uddannet i det antal som socialstyrelsen finder rimeligt for at besk\u00e6ftige og behandle et givent klientel. Personalegruppens arbejde er i f\u00f8lge socialstyrelsens hensigter at fremme eller afpr\u00f8ve klientens muligheder i forbindelse med erhvervs- og boligm\u00e6ssig selvst\u00e6ndigg\u00f8relse. Socialstyrelsen anser det for \u00f8nskeligt, at der m.h.t. visse dagcenter og daghjem ans\u00e6ttes l omsorgsp\u00e6dagog pr. 3 klienter og 1 faglig medarbejder pr. 6 klienter. <\/span><\/p>\n Det er oplagt, at disse personalenormeringer vil fremme en meget intensiv behandling af`klienten, men det m\u00e5 samtidig p\u00e5peges, at hvis personalegruppens form\u00e5l med arbejdet er styret af de nuv\u00e6rende normaliseringsprincipper og derved bliver afg\u00f8rende for, hvad man mener er bedst for klienten, s\u00e5 tjener dette form\u00e5l kun til umyndigg\u00f8relse af klienten. Da der kan s\u00e6ttes et stort sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved den egentlige betydning af dette arbejde i beskyttede v\u00e6rksteder og dagcentre mener vi, at der klient og personale indbyrdes b\u00f8r arbejdes med langt flere aspekter og ressourcer, bl.a. de ressourcer som institutionsmilj\u00f8et meget hurtigt suger ud af klienten. Her skal klienten selv have indflydelse p\u00e5, hvad han\/hun vil bruge personalet til. Dette betyder ikke, at personalegruppens arbejde bliver et andet, men det betyder, at der radikalt vendes op og ned p\u00e5 begrebet: hvem er det der styrer og hvorfor? <\/span><\/p>\n Arbejdsgruppen kr\u00e6ver, at bistandsloven og lignende love som forvaltes af ret store personalegrupper med et bestemt syssels\u00e6tnings- eller normaliseringssigte hen over hovedet p\u00e5 klienten skal tolkes og bruges p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at det er klienten, som bestemmer forl\u00f8bet, og at klienten sammen med grupper af venner eller meningsf\u00e6ller kan kr\u00e6ve personalet uddannet og ansat til gavn for disse grupper. F.eks. skal der gives muligheder for, at hvis en eller flere klienter i forbindelse med bolig- eller arbejdsf\u00e6llesskab med en gruppe ikke-klienter \u00f8nsker det, b\u00f8r en eller flere af gruppens medlemmer kunne uddannes og afl\u00f8nnes af det offentlige, med det form\u00e5l at arbejde med disse kvalifikationer til gavn for hele gruppen. Dette kan v\u00e6re en uddannelse som f.eks. sygehj\u00e6lper, men alt efter gruppens st\u00f8rrelse t\u00e6nkes det, at alle uddannelser og funktioner, som er begrundet ved et bestemt antal brugere, skal kunne tilgodeses af den enkelte gruppe. Disse krav om direkte medindflydelse p\u00e5 styring af f.eks. bistandsloven g\u00e5r alts\u00e5 prim\u00e6rt p\u00e5, at alle i administrationen skal v\u00e6re ansat for at kr\u00e6ve forbrugerens benyttelse af loven accepteret og bevilget og ikke som nu ansat af det offentlige for at varetage det offentliges interesser m.h.t. hvorledes man vil administrerer folk. <\/span><\/p>\n Den aktiviserende institution. <\/b><\/span><\/p>\n Udfra den betragtning at der p\u00e5 plejeinstitutioner ikke stilles nogen krav om udvikling, fordi der er tale om opbevaringsanstalter, kan man ikke forvente nogen progressivitet inden for disse, hvorfor vi heller ikke kan acceptere begrebet og formen. <\/span><\/p>\n Man m\u00e5 finde frem til en ny form, hvorunder mennesker selvom de er institutionsanbragte, stadig f\u00e5r mulighed for at udvikle sig. <\/span><\/p>\n Skal dette kunne lade sig g\u00f8re, m der v\u00e6re betingelser, der skal opfyldes af disse nye alternativer. <\/span><\/p>\n En af betingelserne m\u00e5 v\u00e6re, at der ikke bliver tale om nye institutioner, der er passiviserende ved sammenstuvning af mennesker som hidtil. Der m\u00e5 hele tiden v\u00e6re et samspil mennesker, der mener at have noget tilf\u00e6lles, og dette opn\u00e5s ikke, hvis man blot tvinger mennesker ind under nogle givne forhold. <\/span><\/p>\n Derfor m\u00e5 man bibeholde retten til selv at bestemme, i hvilket milj\u00f8 man \u00f8nsker at v\u00e6re. <\/span><\/p>\n Arbejdsgruppen kunne t\u00e6nke sig, at man benytter sig af nogle af de muligheder, den nuv\u00e6rende lovgivning for netop at gennemf\u00f8re en plan, der giver mulighed for f\u00e6llesskab med st\u00f8rre perspektiver, og som vil kunne komme til at ber\u00f8re mange samfundsgrupper samtidig, <\/span><\/p>\n Vi t\u00e6nker os et landsbysamfund, der skal fungere som et kollektiv, hvor alle eksisterer p\u00e5 egne pr\u00e6misser. Landsbyen kan have f\u00f8lgende funktioner: selvforsynende m.h.t. landbrug, f\u00f8devarer, bekl\u00e6dningm.m. \u00d8konomien m\u00e5 l\u00e6gges an p\u00e5 en s\u00e5 lille pengecirkulation som muligt mellem kollektivets medlemmer. Den enkeltes r\u00e5dighedsbel\u00f8b fasts\u00e6ttes p\u00e5 f\u00e6llesm\u00f8de. Der m\u00e5 forefindes fritidshus evt. i forbindelse med skolen, hvor b\u00f8rnene fra sm\u00e5 motiveres til at v\u00e6re med i samfundets funktioner. Personlige forn\u00f8denheder d\u00e6kkes via en indk\u00f8bscentral, hvorfra der udleveres efter behov. Produktionen tilrettel\u00e6gges s\u00e5ledes, at alle kollektivets medlemmer f\u00e5r mulighed for at deltage, og indrettes s\u00e5ledes at den b\u00e5de er intern og ekstern. Kollektivets selvforsyning medf\u00f8rer, at v\u00e6rksteder opst\u00e5r, n\u00e5r behovet fremkommer. Evt. overskud af produktionen indg\u00e5r i den f\u00e6lles \u00f8konomi. \u00d8konomisk d\u00e5rlige situationer s\u00f8ges afhjulpet ved kollektivets udadrettede arbejde. Fritiden forl\u00f8ber med varetagelse af kollektivets forskellige funktioner. <\/span><\/p>\n Et kollektiv der opfylder de her skitserede funktioner vil kunne blive en erstatning for den passiviserende institution, fordi det opfylder de krav, man kan opstille for en s\u00e5dan. Det opfylder den socialiseringsproces, der er udviklende for personligheden, og det giver alt i alt mulighed for at bevare mennesket i et sundt og stimulerende milj\u00f8, hvor det ogs\u00e5 er tilladt at blive gammel, uden at man af den grund bliver tvangsisoleret. <\/span><\/p>\n Det er ikke absolut en n\u00f8dvendighed, at man fungerer i en kollektivlandsby. Man kan ogs\u00e5 udf\u00f8re ideen i et storbysamfund, hvor man laver et kollektiv, som vi kender det i dag. Liges\u00e5 kan man forestille sig lokalsamfundet gennemf\u00f8rt inden for en st\u00f8rre enhed, idet man vil kunne bruge bykvarterer i stil med landsbyen. Vi mener dog, at kollektivlandsbyen vil v\u00e6re at foretr\u00e6kke, fordi de tilbud denne vil kunne give, vil v\u00e6re af en st\u00f8rrelsesorden, som man ikke vil kunne forestille sig i et almindeligt kollektiv, samtidig med at den giver st\u00f8rre ber\u00f8ringsflader til andre mennesker inden for lokalsamfundet. <\/span><\/p>\n Kollektivlandsbyen kan bruges til genoptr\u00e6ning og socialisering af handicappede og s\u00e5ledes p\u00e5tage sig nogle af de funktioner, der tidligere ikke har v\u00e6ret varetaget s\u00e6rlig godt. <\/span><\/p>\n Samtidig f\u00e5r man en frig\u00f8relse af ressourcer fra handicappede, der ligger inde med erhvervsfaglig viden, s\u00e5ledes at man opn\u00e5s en maksimal udnyttelse af denne viden i forbindelse med omskoling og genoptr\u00e6ning. <\/span><\/p>\n Overgangsordning og krav. <\/b><\/span><\/p>\n Indtil disse m\u00e5l kan realiseres opstiller vi som absolutte minimumskrav: <\/span><\/p>\n At det formynderagtige i den nuv\u00e6rende situation oph\u00e6ves, s\u00e5ledes at pensionen f\u00f8lger plejehjemsbeboeren. Det vil sige, at man oph\u00f8rer med at udbetale lommepenge, men giver beboerne fuld dispositionsret over pensionen, s\u00e5ledes at beboerne selv erholder udgifter, der er forbundet med opholdet p\u00e5 plejehjemmet. Bygningsm\u00e6ssig drift + personaleomkostninger betragtes som offentlige anliggender. <\/span><\/p>\n At integrationstanken realiseres efter hensigten med l\/3 handicappede og 2\/3: ikke-handicappede. Denne integration b\u00f8r tilgodeses via \u00e6ndringer af boligsikringsreglerne. <\/span><\/p>\n At pensionen b\u00f8r svare til normall\u00f8n. <\/span><\/p>\n At der er ankemuligheder overfor alle bestemmelser m.h.t. bistand (f.eks. hjemmehj\u00e6lp og boligindretning). <\/span><\/p>\n At der indf\u00f8res minimumsgr\u00e6nser i forbindelse med bistandslovens ydelser, s\u00e5ledes at der kan sikres ensartede ydelser over hele landet. <\/span><\/p>\n NB. Ved behandling af foreg\u00e5ende emne har gruppen stiftet bekendskab med bogen: Rapport om revalideringens og \u00e5ndsvageforsorgens v\u00e6rksteder\/ dagcentre, og er herved blevet opm\u00e6rksom p\u00e5 det ret store arbejde, der inden for \u00e5ndsvageforsorgen g\u00f8res m.h.t. helt nye alternative milj\u00f8er for klienterne. <\/span><\/p>\n Resolutionen er udarbejdet af: Jens Thomsen, Hans J\u00f8rgen M\u00f8ller, Esther Andersen, Henrik Have, Susan Vals\u00f8, Inger Stoltze Poulsen, Jenny M\u00f8berg, Jan Jakobsen, Kate Andersen, Benny Berg Jensen. <\/b><\/span><\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I tiden 5.-18.\/7.-76 har der p\u00e5 Egmont H\u00f8jskolen v\u00e6ret afholdt kursus for handicappede og ikke-handicappede, hvor man bl.a. har besk\u00e6ftiget sig med f\u00f8lgende emner Kan handicappede indg\u00e5 i produktionen? Hvorledes kan man opbygge meningsfyldte arbejdsmilj\u00f8er for handicappede, og hvorledes skulle … L\u00e6s resten ![\"Henrik](\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/https:\/\/jan-jakobsen.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/09\/untitled-01-3.jpg\")
<\/a>