{"id":4205,"date":"2015-06-22T05:53:52","date_gmt":"2015-06-22T03:53:52","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=4205"},"modified":"2015-06-27T13:18:58","modified_gmt":"2015-06-27T11:18:58","slug":"hvad-er-det-for-billeder-vi-bygger-op-eller-river-ned","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=4205","title":{"rendered":"Hvad er det for billeder vi bygger op &#8211; eller river ned"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/https:\/\/jan-jakobsen.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/20141003_101344-3.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\" size-full wp-image-4213 alignleft\" src=\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/https:\/\/jan-jakobsen.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/20141003_101344-3.jpg\" alt=\"20141003_101344-3\" width=\"620\" height=\"284\" srcset=\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/http:\/\/jan-jakobsen.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/20141003_101344-3.jpg 620w, https:\/\/jan-jakobsen.dk\/http:\/\/jan-jakobsen.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/20141003_101344-3-300x137.jpg 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 620px) 100vw, 620px\" \/><\/a><\/p>\n<p>Folketingsvalget i sidste uge viste det tydeligt: de emner, der handler om mennesker med handicap fyldte intet i debatten op til valget. Det til trods for, at vi er ramt af n\u00e6sten alle de reformer, der er vedtaget de sidste tre \u00e5r.<\/p>\n<p>Hvis vi som mennesker med handicap vil s\u00e6tte fokus p\u00e5 det liv, vi lever, s\u00e5 er vi n\u00f8dt til selv at tage ansvar for at vores fort\u00e6llinger n\u00e5r ud. Vi m\u00e5 v\u00e6re bevidste om, hvad det er for fort\u00e6llinger, vi vil have frem. Hvem de gavner og hvem de skader. For vores m\u00e5l m\u00e5 v\u00e6re at bidrage til en kollektiv fort\u00e6lling. Fort\u00e6llingen om fighteren, der vinder over alt, kender vi alt for godt &#8211; og det er i forvejen den, der pr\u00e6ger medierne i det omfang vi m\u00e5tte v\u00e6re synlige.<!--more--><\/p>\n<p>At fremme den kollektive fort\u00e6lling er ikke nemt. Som helt almindeligt menneske kr\u00e6ver jeg noget jeg kan identificere mig med, hvis jeg skal forst\u00e5 et budskab. Som menneske med handicap vil jeg kr\u00e6ve, at fort\u00e6llingen rummer mere end min helt private vinkel. Vi er n\u00f8dt til at skabe en ramme om vores fort\u00e6lling. Den skal bygge p\u00e5 os selv som individ, men rumme mere end os selv, hvis den skal matche m\u00e5let: at skabe os en plads i den politiske helhed.<\/p>\n<p>Farerne er lette at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Vi er n\u00f8dt til selv at v\u00e6re primus motor. Vi m\u00e5 selv m\u00f8de andre mennesker ansigt til ansigt, hvis det skal v\u00e6re muligt at f\u00e5 vores fort\u00e6lling frem. Vi skal koble vores egen fort\u00e6lling til en mere almen fort\u00e6lling samtidig med at vi bevarer plottet p\u00e5 en m\u00e5de, der holder vores tilh\u00f8rere fast og sikrer fortsat interesse.<\/p>\n<p>Skal vi selv v\u00e6re primus motor, vil vores fort\u00e6lling alt for nemt blive ved med at v\u00e6re individuel. Det giver alt for let et billede af et liv med ganske f\u00e5 problemer. Det underbygges af, at vi, der har overskud til at fort\u00e6lle, p\u00e5 mange m\u00e5der ogs\u00e5 rent faktisk har et lettere liv. Vi f\u00e5r en tendens til at holde fokus p\u00e5 os selv og ikke brede fort\u00e6llingen ud. Det kan lade sig g\u00f8re, men kun hvis vi holder fast i det som en n\u00f8dvendighed.<\/p>\n<p>N\u00e5r jeg taler om mit handicap, er det for at give et billede af, hvad det g\u00f8r ved b\u00e5de mit og andres liv, hvis man er i en situation der ligner min. I sidste ende for at forst\u00e5, hvorfor vi vil v\u00e6re en synlig og v\u00e6rdsat del af vores samfund. M\u00e5let er langt mere end at vise mig som den, der vinder over trapper trods fire hjul &#8211; og derfor sejrer.<\/p>\n<p>N\u00e5r vi s\u00e6tter vores liv i tale, skal den, der h\u00f8rer p\u00e5 kunne genkende noget af sig selv i det, vi siger. Vi m\u00e5 finde punkter i det, vi har at berette, der knytter sig til tilh\u00f8rerens egen verden. Vi skaber billeder, der bliver til at genkende og kan opleves vigtige. Her er fort\u00e6lling en rigtig god metode. Nogle gange kalder man det ogs\u00e5 &#8220;storytelling&#8221;. Det er en vigtig del af kunsten at fort\u00e6lle, at det viser vores eget billede af verden og ofte handler om den moral og de v\u00e6rdier vi \u00f8nsker at bringe frem. Jeg skal nok komme med nogle eksempler.<\/p>\n<p>At skabe kontakt er \u00e9n ting. Noget andet er at bruge kontakten til at skabe en ny indsigt og nye \u201caha-oplevelser&#8221; hos tilh\u00f8reren. N\u00e5r vi ikke frem til det punkt, s\u00e5 fejler vi.<\/p>\n<p>Jeg bruger min egen fort\u00e6lling til at skabe kontakt med de, der h\u00f8rer p\u00e5. Det er nemmere at skabe forst\u00e5else for en fort\u00e6lling om et enkelt individ. Vi m\u00e5 personificere den &#8211; og derefter brede den ud til den kollektive fort\u00e6lling med de f\u00e6lles tr\u00e6k den har. F.eks. fort\u00e6ller jeg i mine foredrag om tilg\u00e6ngelighed. Jeg har som k\u00f8restolsbruger nogle \u00e5benlyse hindringer i mit liv. Det ser tilh\u00f8reren i m\u00f8det mellem os.<\/p>\n<p>Jeg bruger oplevelser som trapper har givet i mit liv. Noget af det kan vi sammen se det sjove i &#8211; f.eks. det at blive forelsket i en pige der bor i en taglejlighed p\u00e5 2. sal\u2026 med toilet i k\u00e6lderen. Men det er jo ren historie fra \u201cgamle dage&#8221;. Nej det er ej. Beviset er fotos af trapper taget p\u00e5 en k\u00f8retur gennem min by &#8211; vel at m\u00e6rke hel aktuel. 200 fotos af umulige trapper sat i musik og vist p\u00e5 3 minutter. Den kollektive alvor bliver sat i relief. Det bliver en helt anden fort\u00e6lling end d\u00e9n om k\u00e6rlighed, der sejrer.<\/p>\n<p>En del af samme fort\u00e6lling er, at verden ikke ser meget bedre ud, selv om man kan g\u00e5 med muskelsvind, er spastiker eller lever med et andet handicap. En del af dem g\u00f8r evnen til at g\u00e5 langt eller h\u00f8jt mindre &#8211; og man bliver tr\u00e6t. Det bliver alts\u00e5 ikke bedre af at man kan g\u00e5. Det er langt fra altid man kan se det.<\/p>\n<p>Et andet eksempel. Det er ofte mennesker, der har arbejdet ufagl\u00e6rt som hj\u00e6lpere, der bliver uddannet som SoSu-hj\u00e6lpere. Ofte har de m\u00f8dt borgere, der har et handicap og som er dybt bitre over deres sk\u00e6bne. Hj\u00e6lperne oplever tit, at det er dem, det g\u00e5r ud over. Jeg siger noget om, at s\u00e5dan er jeg da ogs\u00e5. Om, hvor sv\u00e6rt det er ikke at reagere over for de mennesker man st\u00e5r direkte over for i de situationer, der opst\u00e5r. Det giver tit gode snakke om, hvad professionalisme giver i et job og at det er vigtigt ikke at se reaktioner som personlige. Ogs\u00e5 at man som hj\u00e6lper ikke skal finde sig i hvad som helst uanset handicap.<\/p>\n<p>Jeg bruger ogs\u00e5 en model, der viser vores indre liv og den isolation det kan give n\u00e5r vi &#8220;vender alt indad\u201d. Mods\u00e6tningen, at vi \u201cvender alt udad\u201d og giver samfundet skyld for, hvad der sker i vores liv. N\u00e5r alt kommer til alt, handler det ikke om enten-eller, men b\u00e5de-og. Det kan, uden at det bliver meget teoretisk, godt lade sig g\u00f8re at forst\u00e5 det, jeg som menneske m\u00e5 acceptere p\u00e5 grund af mit handicap og de barrierer, der kommer af, at vi som f\u00e6llesskab ikke s\u00e6tter fokus p\u00e5 det, vi reelt godt kan g\u00f8re. At vi holder fast i et f\u00e6lles ansvar. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 inklusion &#8211; et ord, der er meget p\u00e5 mode, men som vi hver is\u00e6r oplever meget forskelligt.<\/p>\n<p>Et tredie eksempel er den m\u00e5de vi bruger sproget. N\u00e5r nogle politikere siger, at \u201cdet skal kunne betale sig at arbejde\u201d, hvad er det s\u00e5 i virkeligheden, de siger? En \u00e5benlys m\u00e5de at tolke det p\u00e5 er, at det skal v\u00e6re sv\u00e6rt ikke at kunne arbejde. Min evne til at arbejde er p\u00e5 retur. Jeg oplever at g\u00e5 voldsomt ned i l\u00f8n p\u00e5 grund af \u00e6ndret udm\u00e5ling af flekstilskuddet.<\/p>\n<p>V\u00e6rre endnu er det dog, at man i \u00e5revis kan holde helt unge i ressourceforl\u00f8b p\u00e5 en ydelse, der svarer til kontanthj\u00e6lp. Det skal jo kunne betale sig at arbejde &#8211; ogs\u00e5 selv om man ikke kan. Det b\u00f8r v\u00e6re en vigtig del af vores kollektive fort\u00e6lling. Det er en lige s\u00e5 vigtig del at vi f\u00e5r den gruppe med, hvor arbejde er ganske umuligt. At vi ogs\u00e5 s\u00e6tter i tale, at de er en del af vores samfund, der har ret til et godt liv.<\/p>\n<p>Jeg har ikke nogen ide om at presse en bestemt metode ned over den m\u00e5de vi hver is\u00e6r s\u00e6tter livet med handicap i tale p\u00e5. Jeg vil blot p\u00e5pege vores f\u00e6lles ansvar for, at vi s\u00e6tter vores liv i tale p\u00e5 en m\u00e5de, der g\u00f8r at flest muligt er med i det, vi gerne vil have, verden om os kender. At vi selv har et ansvar for at vi ikke bringer en fort\u00e6lling videre, som nogle med handicap f\u00f8ler sig ladt i stikken af. Det er ellers en nem f\u00f8lelse at f\u00e5, hvis de af os, der styrer meget, glemmer, at vi ikke alle er lige st\u00e6rke.<br \/>\n#jjnyhed #handicapdk #handicapdk #handipol<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Folketingsvalget i sidste uge viste det tydeligt: de emner, der handler om mennesker med handicap fyldte intet i debatten op til valget. Det til trods for, at vi er ramt af n\u00e6sten alle de reformer, der er vedtaget de sidste &hellip; <a href=\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=4205\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,3,1],"tags":[],"class_list":["post-4205","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","category-handicapdebat","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4205","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4205"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4205\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4226,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4205\/revisions\/4226"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4205"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4205"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4205"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}