I tirsdags var jeg igen p\u00e5 Social- og Sundhedsskolen i Slagelse for at fort\u00e6lle om handicap. Jeg brugte igen den nye m\u00e5de at strukturere foredraget p\u00e5 – at det frem for at v\u00e6re enstrenget og statisk kan \u00e6ndre retning i forhold til de sp\u00f8rgsm\u00e5l, der bliver bragt op undervejs i freml\u00e6ggelsen.<\/p>\n
<\/p>\n
Min fornemmelse er stadig, at jeg er p\u00e5 rette kurs. Samtidig opdager jeg ved at eksperimentere med formen stadig nye dialogmuligheder. For mig selv er det ogs\u00e5 inspirerende og giver nye erfaringer, der igen s\u00e6tter nye tanker i gang.<\/p>\n
Denne gang brugte jeg blandt andet 2 filmklip i freml\u00e6ggelsen. Det er med til at skabe afveksling, men kr\u00e6ver ogs\u00e5, at de er n\u00f8je trimmet, s\u00e5 de fort\u00e6ller lige n\u00f8jagtigt d\u00e9t, der er m\u00e5let. Det ender med, at vi selv m\u00e5 lave korte klip af konkrete situationer. Fotos og film g\u00f8r hverdagen konkret og mindre abstrakt. Jeg fors\u00f8gte ogs\u00e5 at bruge en r\u00e6kke snapshots af hj\u00e6lperne i forskellige situationer. Det anskueligg\u00f8r, hvor uforudsigelig hverdagen er, hvor hektisk den nogen gange er og hvor kedelig den omvendt ogs\u00e5 er n\u00e5r jeg sidder i m\u00f8de i timevis. Blot for at tage et eksempel. Reaktionen udebliver ikke. Det giver spontane sp\u00f8rgsm\u00e5l om andre sider af hj\u00e6lperlivet, som er vigtige at f\u00e5 frem.<\/p>\n
Mit n\u00e6ste m\u00e5l er at f\u00e5 f\u00f8rt alle de fotos up-to-date, der ikke er af historisk karakter. Det er efterh\u00e5nden en hel del og jeg er i gang med en skudliste, som vi s\u00e5 skal have i s\u00f8geren. Jeg bruger langt fra alle fotos ved hvert foredrag, men det er heller ikke vigtigt. Det vigtige er, at dialogen kommer ad de spor, som tilh\u00f8rerne gerne vil f\u00f8lge – og at der er den forn\u00f8dne frihed i freml\u00e6ggelsen.<\/p>\n
Ud over selve billedsiden er det vigtigt at f\u00e5 udbygget noterne til freml\u00e6ggelsen. Da jeg aldrig ved, hvilke emner, der dukker op, er der en delbinformationer, der skal passe ind flere steder. Det er et st\u00f8rre arbejde at f\u00e5 p\u00e5 plads – men allerede godt p\u00e5 vej.<\/p>\n
Et aspekt, der ogs\u00e5 bliver p\u00e5tr\u00e6ngende, er at skabe balance i freml\u00e6ggelsen. Det er klart, at n\u00e5r det handler om at leve med et handicap, s\u00e5 kommer handicap helt frem i fokus. Det skal dog klart sl\u00e5 igennem, at handicap ikke er m\u00e5let i mit liv, men en slags f\u00f8lgesvend, der altid er med p\u00e5 vejen – og ikke m\u00e5 styre. Lykkes den balance ikke, fejler jeg totalt.<\/p>\n
#handicap #jjnyhed<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I tirsdags var jeg igen p\u00e5 Social- og Sundhedsskolen i Slagelse for at fort\u00e6lle om handicap. Jeg brugte igen den nye m\u00e5de at strukturere foredraget p\u00e5 – at det frem for at v\u00e6re enstrenget og statisk kan \u00e6ndre retning i … L\u00e6s resten