Jeg har altid “hadet” sport – og her laver jeg den noget farlige \u00f8velse at sammenligne den folkeskole, jeg er et produkt af, med den, der er i dag. Farligt fordi der er store forandringer… samtidig er jeg heller ikke sikker p\u00e5, at folkeskolen\u00a0b\u00e6rer hverken den hele eller den halve skyld for mit “had”. Men vi kan vel godt have en fordomsfri snak om det at v\u00e6re med i eller udenfor i disse inklusionstider \ud83d\ude09 Tag det mere som l\u00f8se tanker om et emne, vi alle taler om, men som vi n\u00e6ppe\u00a0har begreb om konsekvenserne og omfanget af.Det er et stort ord. Det der med at “hade”. Men er der nogen steder, hvor jeg kan bruge ordet, s\u00e5 er det om sport. Ikke nogen specielle sportsgrene er m\u00e5let for dette “had”. Jeg gider bare ikke sidde og glo p\u00e5 det eller deltage i diskussioner om dette eller hint holds pragtpr\u00e6stationer eller mangel p\u00e5 samme. S\u00e5, n\u00e5r alt kommer til alt, er mit “had” vel mere ligegyldighed og mangel p\u00e5 social forst\u00e5else for dette f\u00e6llesskab.<\/p>\n
Det er ikke s\u00e5dan, at jeg ikke kan se det fornuftige i at v\u00e6re aktivt sportsud\u00f8vende. Tv\u00e6rtimod. Det er med til at sikre en kropslig sundhed, som er guld v\u00e6rd. Jeg vil ikke betegne mig selv som den intellektuelle type, der synes at alt ikke-intellektuel adf\u00e6rd er forkastelig. Jeg tvivler i\u00f8vrigt p\u00e5, at der er ret mange, der mener dette i vore dage. Dertil er bevisbyrden for stor: sportsud\u00f8velse er inden for nogen rammer ganske sundt.<\/p>\n
Derfor vil jeg dv\u00e6le lidt ved andre mulige \u00e5rsager til mit “had” eller ligegyldighed.<\/p>\n
S\u00e5 kan det v\u00e6re konkurrencemotivet, der f\u00e5r mig til at st\u00e5 af. Det er nu engang en kendt sag, at socialister hader (ups, der var den igen) konkurrence. N\u00e6h, egentlig heller ikke. Jeg kender masser af socialister, der med ildhu diskuterer resultater og odds inden for snart sagt hvilken sportsgren. Og mit “had” g\u00e6lder, selv om det er h\u00e5rdt at sige, alle sportsbegivenheder uanset om det er professionelt fodbold eller de lokale lilleputter. Skr\u00e6kken er en fodboldkamp eller en h\u00e5ndboldkamp, n\u00e5r b\u00f8rneb\u00f8rnene begynder p\u00e5 den slags. Jeg ved, jeg g\u00f8r det, men jeg forst\u00e5r ikke reglerne, s\u00e5 jeg kan jo ikke kommentere p\u00e5 det. Jeg kan allerede h\u00f8re mig selv sige det nok mindre originale “Det var dog k\u00e6kt, som du kunne bruge de sm\u00e5 ben i den kamp”. Totalt yt.<\/p>\n
Jeg kan bare ikke engagere mig i hverken en fodboldkamp, en h\u00e5ndboldkamp, en tenniskamp eller ishockey. F\u00e5 gange har jeg i et fors\u00f8g p\u00e5 ikke at virke komplet unormal fors\u00f8gt at engagere mig i sport med lidt gang i. Det er s\u00e5 blevet til speedway og lidt formel 1 race. Dog ikke med s\u00e6rligt held, for dels glemmer jeg, hvorn\u00e5r de vigtige begivenheder inden for genren\u00a0kan ses p\u00e5 de TV-kanaler, der sv\u00e6lger i andre typer sportsbegivenheder. Dels fordi, hvis jeg endelig har bem\u00e6rket \u00e9n bestemt k\u00f8rer og er s\u00e5 heldig at kunne huske vedkommendes navn, s\u00e5… ak, s\u00e5 er det da kun for at en eller anden foragteligt kan berige mig med, at staklen enten er helt ude eller har k\u00f8rt sig ihjel for flere \u00e5r siden. Og den slags paratviden kan jeg ikke hamle op med.<\/p>\n
N\u00e5r vi s\u00e5 er nede og grave i den psykologiske undergrund, s\u00e5 kunne en rimelig fornuftig forklaring v\u00e6re, at det er fordi jeg har et s\u00e5kaldt handicap eller en funktionsneds\u00e6ttelse, som jeg selv trods lixtal selv ynder at kalde det. Det vil v\u00e6re en ganske enkel og forst\u00e5elig forklaring, at jeg hader sport, fordi jeg ikke selv kan deltage.
\nJeg k\u00f8ber ikke forklaringen helt. Det er ikke noget, man kan generalisere og sige, at “s\u00e5dan er mennesker med handicap”. D\u00e9t kender jeg til, for selv i de forsamlinger, hvor der er mange mennesker med handicap, er sport og sportsresultater det\u00a0mest sikre samtaleemne, n\u00e5r vejret har f\u00e5et sine vanlige kradsb\u00f8rstige ord med p\u00e5 vejen. Det er jo den anden sikre del af dansk folkekultur.<\/p>\n
Jeg siger med vilje “Jeg k\u00f8ber ikke forklaringen helt”. For selv om det ikke kan bruges som et generelt argument i forbindelse med handicap, s\u00e5 tror jeg, det g\u00e6lder for nogen af os, eller, for ikke at tage munden for fuld, s\u00e5 for mig selv. Det er ikke en af disse meget traumatiske oplevelser, der har redet mig som en mare siden min barndom. Heldigvis. Sandt at sige er det f\u00f8rst noget jeg er blevet opm\u00e6rksom p\u00e5 for kort tid siden i en helt anden sammenh\u00e6ng.<\/p>\n
Jeg skal nok lade v\u00e6re med at underholde med hele min skolegang, som glimrer ved at v\u00e6re et rent historisk f\u00e6nomen og p\u00e5 langt de fleste m\u00e5der var som andre b\u00f8rns skolegang. N\u00e5r der blev taget h\u00e5nd om det praktiske, s\u00e5 oplevede jeg den hverken mere eller mindre kompliceret end den kunne v\u00e6re for andre af mine klassekammerater. Der var naturligvis en enkelt undtagelse, og det var gynnastiktimerne. Det var helt \u00e5benlyst, b\u00e5de i mit eget og alle andres univers, at dette var stedet, hvor jeg ikke kunne integreres, som det hed i datidens sprog.<\/p>\n
Jeg kan huske enkelte flash, hvor jeg sidder i gymnastiksalen og hiver i en elastik. Angiveligt for at tr\u00e6ne mine armmuskler. Jeg kan ogs\u00e5 huske en af de der situationer, hvor jeg blev sat til at have styr p\u00e5 m\u00e5lene. Lidt form\u00e5lsl\u00f8st, for det havde vores idr\u00e6tsl\u00e6rer, der var meget engageret i sport, da selv helt styr p\u00e5. Men det var ikke s\u00e6rligt sjovt at se p\u00e5, og for at den fysioterapi, som jeg skulle have inden for undervisningstiden, ikke skulle g\u00e5 ud over andre og vigtige fag, s\u00e5 blev den lagt, mens de andre havde gymnastik.<\/p>\n
L\u00f8sningen var praktisk. Og den fungerede. Mest i kraft af den tilgang vi alle havde til det: selvf\u00f8lgen i at deltagelse bare ikke var mulig. En forklaring, som ikke mindst jeg selv k\u00f8bte. Jeg interesserede mig ganske simpelt ikke for det d\u00e9r med bev\u00e6gelse og sport. Det har sikkert en del med den dovenskab, jeg altid har v\u00e6ret i besiddelse af, og med en god medspiller i det, vi med et storladent ord kan kalde kalde “tids\u00e5nden”. Jeg havde min glanstid i skolesystemet fra midten af tresserne. Der skulle ikke g\u00e5 mange \u00e5r f\u00f8r det var en g\u00e6ngs og uomtvistelig kendsgerning, at et dansegulv var til at sidde p\u00e5, mens man r\u00f8g. Ind imellem var dog disse irriterende dansende typer, der absolut skulle danse rundt og bare ikke kunne sidde stille.<\/p>\n
Pointen her er, at der p\u00e5 den tid var masser af ting, der kunne v\u00e6re med til at sl\u00f8re, hvorfor jeg ikke kunne v\u00e6re en aktiv del af idr\u00e6tsundervisningen. Jeg skilte mig jo ikke v\u00e6senglig ud fra andre af mine klassekammerater, som vores idr\u00e6tsl\u00e6rer sikkert, uden at jeg har bem\u00e6rket det, ogs\u00e5 har haft sine problemer med at f\u00e5 til at pr\u00e6stere noget som helst i gymnastiktimerne. Det har vejet mere end en enkelt handicappet elev, som jo bare ikke kunne v\u00e6re en integreret del af det f\u00e6llesskab, der er om idr\u00e6t.<\/p>\n
I dag er situationen en helt anden. Der er et andet fokus p\u00e5 idr\u00e6t og betydningen af det f\u00e6llesskab, som alle former for idr\u00e6t medf\u00f8rer. Det er den ene side af sagen. Den anden side er de m\u00e5l for inklusion, som vi mere eller mindre frivilligt har sat os. Et af dem er, at 96% af alle b\u00f8rn skal kunne rummes inden for rammerne af folkeskolen. En del af disse b\u00f8rn har udfordringer, som stiller store krav til at man t\u00e6nker anderledes end i dag, hvis inklusion skal lykkes. En af udfordringerne er at skabe rammer, s\u00e5 b\u00f8rn med meget forskellige handicaps ogs\u00e5 kan v\u00e6re en del af de sociale f\u00e6llesskaber, der er omkring idr\u00e6t.<\/p>\n
Jeg er stadig meget usikker p\u00e5, hvad der har skabt mit “had” til sport. M\u00e5ske er jeg blot et s\u00e6rdeles obstruktivt “barn af min tid” eller ogs\u00e5 er jeg virkelig et “offer” for en integration, der kun holdt p\u00e5 nogle punkter, og fejlede totalt p\u00e5 andre. Jeg skal nok kontrollere og l\u00e6re at leve med mit had. Det er jo s\u00e5dan set g\u00e5et godt nok i mange \u00e5r, s\u00e5 det g\u00e5r nok ogs\u00e5 de sidste \u00e5r.<\/p>\n
Min bekymring g\u00e5r p\u00e5 de b\u00f8rn og unge, der skal inkluderes i en folkeskole, der p\u00e5 den ene side gerne vil og p\u00e5 den anden side stadig tror p\u00e5, at det er muligt at undg\u00e5 at forholde sig til de sider af skolen, hvor inklusion bliver besv\u00e6rligt – ikke mindst fordi det stadig er den undertone, at nok skal der v\u00e6re inklusion, men den kan jo ikke g\u00e6lde alt. For i dag k\u00f8ber jeg ikke den med, at man trods et handicap ikke kan inkluderes i idr\u00e6t. Det handler blot om at t\u00e6nke anderledes. Det handler i h\u00f8j grad om at stille ogs\u00e5 den sociale rummelighed til r\u00e5dighed for alle b\u00f8rn.<\/p>\n
Til mig var der ingen forventninger. Jeg ved ikke hvad, eller om jeg er blevet snydt for noget, men det \u00e6ndrer ikke ved f\u00f8lelse af at st\u00e5 uden for det sociale f\u00e6llesskab, som idr\u00e6t giver. Jeg f\u00f8ler ihvertfald nok at jeg kunne v\u00e6re udfordret mere. Om ikke andet s\u00e5 p\u00e5 kendskabet til reglerne til de spil, som var en naturlig del af idr\u00e6t for blot at n\u00e6vne et enkelt lille punkt. Det er ogs\u00e5 en del af et et socialiserende f\u00e6llesskab at der bliver stillet krav til \u00e9n og at man ikke bliver m\u00f8dt med ligegyldighed.<\/p>\n
Har jeg forst\u00e5et det hele ret, s\u00e5 er og bliver inklusion et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at t\u00e6nke anderledes. Bordet fanger, og det er, ihvertfald i min verden ikke muligt at tale om 50 eller 90% inkluderet. Det er enten eller. 50 eller 90% inkluderet modsvares jo af 50 eller 10% ekskluderet. Det er ikke godt nok, for det er vel det vi kommer fra, og \u00f8nsker at g\u00f8re op med. Inklusion giver ingen mening f\u00f8r alle de b\u00f8rn, der forventes at kunne\u00a0v\u00e6re i folkeskolen, ogs\u00e5 er og f\u00f8ler sig som en del af den… ikke p\u00e5 deltid eller kun i udvalgte situationer\u00a0situationer. Det er noget af en opgave – eller snarere en mission.<\/p>\n
Lykkes missionen\u00a0ikke, vil der v\u00e6re endnu mere at “hade” end de sm\u00e5ting, jeg kan diske op med.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg har altid “hadet” sport – og her laver jeg den noget farlige \u00f8velse at sammenligne den folkeskole, jeg er et produkt af, med den, der er i dag. Farligt fordi der er store forandringer… samtidig er jeg heller ikke … L\u00e6s resten