{"id":3210,"date":"2014-04-04T16:59:18","date_gmt":"2014-04-04T14:59:18","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=3210"},"modified":"2017-03-02T23:55:34","modified_gmt":"2017-03-02T22:55:34","slug":"tanker-efter-et-budgetmode","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=3210","title":{"rendered":"Tanker efter et budgetm\u00f8de"},"content":{"rendered":"

\"justice\"<\/a>Hvad er det for et grundlag vi som politikere har at tage stilling p\u00e5 i vore beslutninger om f.eks. budget? F\u00e5r vi al relevant viden eller pr\u00e6senteres vi kun for selektive informationer, som vores r\u00e5dgivere mener skal n\u00e5 frem til os? Hvilke interesser g\u00f8r sig g\u00e6ldende i valget af informationer? I hvilket omfang skal jeg selv efterpr\u00f8ve informationer og i hvilket omfang kan jeg tage validiteten for givet? Hvilke konsekvenser f\u00e5r det, hvis jeg er med til at tr\u00e6ffe en beslutning her og nu – viser der sig andre konsekvenser p\u00e5 sigt, som jeg mangler foruds\u00e6tningen for at vurdere? Kender vores administration overhovedet disse konsekvenser og bliver jeg derfor ubevidst viklet ind i noget, jeg bestemt ikke \u00f8nsker at v\u00e6re en del af? Det er sgu ikke nemt, det her. Der er gode chancer for at blive mindfucket… og det har jeg bestemt ikke lyst til! Dette er nogle helt personlige tanker…\u00a0<\/strong><\/em><\/p>\n

Den “oplyste” politiker<\/strong><\/p>\n

Det er som menneske en god fornemmelse at kunne tage stilling til en sag p\u00e5 et oplyst grundlag. Det er modsat ikke en god fornemmelse at sidde med en f\u00f8lelse af at der m\u00e5ske mangler vigtige informationer eller relevant viden, som burde v\u00e6re n\u00e5et frem til mig for at jeg kan tage stilling med \u00e5bne \u00f8jne. Det handler alts\u00e5 ikke om popul\u00e6re eller upopul\u00e6re beslutninger, men om at kende s\u00e5vel grundlaget som konsekvenserne af beslutninger. Det kan m\u00e5ske siges p\u00e5 en anden m\u00e5de: hvor mener jeg at mit moralske snit skal ligge?<\/p>\n

Det er ikke sikkert, at jeg er parat til at ramme de samme mennesker som mine byr\u00e5dskolleger er – eller har samme forst\u00e5else for nogle af de mennesker eller ting, som vi hver is\u00e6r \u00f8nsker at prioritere. For uanset hvordan vi vender det, s\u00e5 er det et sp\u00f8rgsm\u00e5l om prioritering. Det ville gr\u00e6nse til stupiditet at p\u00e5st\u00e5, at mine v\u00e6rdier er bedre end andre. De bygger p\u00e5 en forst\u00e5else af samfundet, som naturligvis til enhver tid er til diskussion, og som b\u00f8r v\u00e6re til diskussion for ikke at ende i en dogmatisk f\u00e6lde, hvor argumentationen bliver forstenet og ikke konstant efterpr\u00f8vet.<\/p>\n

Fordeling og prioritering<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r man taler fordelingspolitik og prioriteringer er de dog begrundet i nogle grundl\u00e6ggende samfundsm\u00e6ssige mods\u00e6tninger, som jeg ser tydeligt. Det er fandens til forskel p\u00e5 om vi prioriterer gadebelysning i villakvarterer eller nedsk\u00e6ringer p\u00e5 det n\u00e6rliggende botilbud for s\u00e5 vidt der ikke er r\u00e5d til begge dele. Dette er ikke kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om to grupper, og hvorvidt man skal sk\u00e6re i serviceniveauet det ene eller det andet sted. Det vil ofte blive fremstillet mere komplekst. Bliver villaejerne tilstr\u00e6kkeligt sure, har de den trussel som vi efterh\u00e5nden ser brugt flere og flere steder: de kan jo bare flytte til en anden kommune, hvor man m\u00e5ske kan f\u00e5 sit gadelys bedre og til en lavere skatteprocent. Et “objektivt” argument der sagtens kan vinde indpas i debatten. Faren for at borgerne p\u00e5 et botilbud flytter som konsekvens af serviceforringelser er knapt s\u00e5 overh\u00e6ngende. Mange politikere er meget sensible over for at miste gode skatteborgere (eller ikke at kunne tiltr\u00e6kke dem) og det kan meget vel ende i en s\u00e6rdeles ulig kamp om, hvem der skal b\u00e6re b\u00e6re byrderne. Vindere og tabere er n\u00e6sten givet p\u00e5 forh\u00e5nd, uagtet at det m\u00e5ske var en en b\u00e5de god og billig l\u00f8sning at villaejerne investere i en lommelygte og blev boende…<\/p>\n

Kommunalpolitikere bliver ofte stillet over for valg af forskellig karakter, der i princippet ligner ovenst\u00e5ende. M\u00e5ske endda langt mere komplekse og dermed endnu sv\u00e6rere at gennemskue konsekvenserne af. Det er dog kun den ene side af sagen. Nogle sager bliver ogs\u00e5 komplicerede ved, at konsekvenserne f\u00f8rst viser sig over tid og hvor det efterlader politikere i en klemme ganske enkelt fordi vi ikke har foruds\u00e6tningerne for at se den eller de processer, en beslutning s\u00e6tter i gang.<\/p>\n

Et fiktivt eksempel<\/strong><\/p>\n

Et eksempel kan v\u00e6re, at en kommune har et tilbud, som vi kalder A. Det har til huse i en bygning. Grundet andre omst\u00e6ndigheder falder aktiviteterne i tilbud A, s\u00e5 der bliver frigjort ressourcer i form af lokaler i bygningen. Alle politikere er dog enige om, at tilbud A stadig er relevant, selvom administrationen foresl\u00e5r nedl\u00e6ggelse af A. Man lander imidlertid p\u00e5, at tilbud A skal forts\u00e6tte i rammerne, men at de overskydende ressourcer (lokaler) skal stilles til r\u00e5dighed for et nyt tilbud, som vi kalder B. Det er et tilbud, der har delvist samme m\u00e5lgruppe som i tilbud A og s\u00e5ledes kompletterer hinanden. Det drives af en ekstern part, s\u00e5 der i stedet for omkostninger kommer indt\u00e6gter form af leje fra tilbud B. Det er naturligvis en l\u00f8sning alle kan acceptere, da den sikrer b\u00e5de tilbud A og skaber rum for tilbud B, som passer godt ind i den profil kommunen \u00f8nsker at skabe sig.<\/p>\n

Win-win kaldes det. N\u00e6ste \u00e5r foresl\u00e5r forvaltningen igen nedl\u00e6ggelse af tilbud A med begrundelsen at tilbud B er en succes og har brug for mere plads. Desuden er samarbejdet mellem tilbud A og tilbud B konfliktfyldt med baggrund i “kampen om lokalerne”.<\/p>\n

Politikerne er stadig skeptisk overfor nedl\u00e6ggelse af tilbud A, som flyttes til et nyt sted. For at g\u00f8re en lang proces kort nedl\u00e6gges tilbud A \u00e5r tre. Det kom aldrig til at fungere i de nye rammer og rammes af personaleflugt og hvad nu deraf f\u00f8lger. Det har v\u00e6ret en lang og nedslidende proces med menneskelige omkostninger for alle parter (brugere, p\u00e5r\u00f8rende, personale) og en proces pr\u00e6get af politisk vilje til at bevare tilbud A. Det lykkes ikke – og sp\u00f8rgsm\u00e5let er nu, om det er h\u00e6ndeligt uheld eller et produkt af en administrativ masterplan, som ingen politikere har gennemskuet?<\/p>\n

Er det sidste tilf\u00e6ldet, hvem b\u00e6rer s\u00e5 ansvaret? Det g\u00f8r helt entydigt politikerne, som jo er ansvarlig for det grundlag administrationen arbejder p\u00e5. Foruds\u00e6tningen er, at administrationen er loyal over for et politisk flertal, men det ligger jo ogs\u00e5 ogs\u00e5 i administrationens rolle at den skal r\u00e5dgive om og gennemf\u00f8re den \u00f8konomiske ramme, der politisk er vedtaget – og som politikerne ikke altid har indset konsekvenserne af eller (en anden mulighed) er kold overfor.<\/p>\n

Topkompetencer<\/strong><\/p>\n

Samtidig ans\u00e6tter vi personer, der modsvarer nogle krav vi politisk stiller. Vi m\u00e5 have en begrundet formodning om at de giver viden og information med udgangspunkt i egne kompetencer. I moderne public management orienterede forvaltningskultur vil de ofte have en \u00f8konomisk baggrund i de ledende lag, mens socialfaglige kompetencer vil v\u00e6re placeret l\u00e6ngere nede i hierarkiet eller v\u00e6re underlagt et skarpt \u00f8konomisk fokus.<\/p>\n

Eksemplet er konstrueret. Det tjener til at beskrive en type dilemmaer, vi politisk lander i mange gange. Det handler om det oplyste eller uoplyste grundlag vi tr\u00e6ffer beslutninger p\u00e5. Her er imidlertid et gab. Argumentet, at vi politisk st\u00e5r tilbage med ansvaret, fordi vi selv har sat de \u00f8konomiske rammer, er ikke n\u00f8dvendigvis det samme som at vi f\u00e5r fyldestg\u00f8rende viden og information om de sager, vi skal behandle.<\/p>\n

Politikeren som detektiv<\/strong><\/p>\n

En konsekvens af dette kan v\u00e6re, at jeg selv m\u00e5 skabe et netv\u00e6rk eller foretage foresp\u00f8rgsler blandt de mennesker jeg tilf\u00e6ldigvis kender eller kan skabe kontakt til for at f\u00e5 viden, som jeg mangler og som administrationen reelt burde bibringe mig. Jeg m\u00e5 blot konstatere at det er n\u00f8dvendigt at sp\u00f8rge meget pr\u00e6cist for at f\u00e5 et svar – og selv i den situation kan jeg i hvert fald godt f\u00f8le, at det ikke er en komplet viden, jeg sidder inde med.<\/p>\n

At skabe eget netv\u00e6rk og viden g\u00f8r det at v\u00e6re kommunalpolitiker til en n\u00e6sten umulig opgave. Det vil forbeholde det at g\u00e5 ind i politik til nogle f\u00e5, der tidsm\u00e6ssigt og ressourcem\u00e6ssigt har overskuddet og bliver dermed ogs\u00e5 en trussel mod demokratiet. Det skaber endnu st\u00f8rre skel mellem klasser i samfundet end der allerede er.<\/p>\n

Loyalitet – for hvem og hvad<\/strong><\/p>\n

Det bliver ikke nemmere af, at der opst\u00e5r en ny type loyalitetskultur i en administration, som giver en barriere mellem medarbejdere og politikere, som et mere eller mindre udtalt kodeks underbygger. Jeg kan ikke tale med medarbejdere direkte, men skal g\u00e5 gennem direktionen. Det er i min optik et tegn p\u00e5 usund kultur, fordi det medvirker til at underbygge en slags “dem kontra os”, som giver lukkethed og sl\u00f8rer, hvad der foreg\u00e5r bag kulisserne. Enhver offentlig administration skal v\u00e6re \u00e5ben og gennemsigtig. Ikke kun for politikere, men ogs\u00e5 for befolkningen. I England bruger man et meget rammende udtryk om ansatte i den offentlige administration i begrebet “civil servant” som bedst overs\u00e6ttes som “samfundets tjenere”. Begrebet ligger langt fra danske ord, der beskriver embedsmandsstanden.<\/p>\n

N\u00e5r der f\u00f8rst er kommet mods\u00e6tninger mellem en lukket administration p\u00e5 den ene side og politikere og borgere p\u00e5 den anden side er der kun et system og en pligt blandt medarbejdere til at give viden gennem s\u00e5kaldte “whistleblow’ere”. Alts\u00e5 at l\u00e6kke viden. Det bringer den enkelte medarbejders loyalitet i spil i forhold til samfundet og borgerne. Tendensen, naturligt nok, er en loyalitet overfor sin arbejdsgiver, som dog ofte bliver et miskmask mellem den ledelse, der ans\u00e6tter en medarbejder og det det samfund, der i sidste ende betaler l\u00f8nnen. Loyaliteten vil f\u00f8rst og fremmest v\u00e6re i forhold til konkrete personer og foresatte i organisationen.<\/p>\n

Det velfungerende demokrati<\/strong><\/p>\n

Hvordan f\u00e5r jeg min viden, s\u00e5 jeg uden bind for \u00f8jnene kan tr\u00e6ffe rigtige beslutninger i et politisk rum, hvor jeg har nogle grundl\u00e6ggende holdninger til, hvilke v\u00e6rdier jeg vil fremme? Selve beslutningen kan kun Enhedslisten i Ringsted og jeg tr\u00e6ffe i f\u00e6llesskab, men viden, informationer og konsekvenser skal stilles til r\u00e5dighed af den administration, der dybest set er ansat til at sikre mig det bedste og mest oplyste grundlag for at tr\u00e6ffe beslutninger. Det er ikke mig, der skal hive viden ud eller f\u00e5 den i sm\u00e5 portioner jeg selv skal stykke sammen for s\u00e5 at opdage at det reelt er et ufuldst\u00e6ndigt billede jeg f\u00e5r. Der er en lang r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l jeg mangler foruds\u00e6tningerne for at stille og dem skal jeg i videst muligt omfang ogs\u00e5 kende. Det er en foruds\u00e6tning for demokratiske beslutninger og dermed en administrativ pligt. Jeg har brug for en direktion, der st\u00e5r p\u00e5 m\u00e5l for de anbefalinger de kommer med og ikke l\u00f8srevne tilf\u00e6ldige informationer, der giver indtryk af den fulde og hele sandhed, for at jeg senere kan opdage, at det ikke var tilf\u00e6ldet.<\/p>\n

Borgerinddragelse<\/strong><\/p>\n

For at sikre en bedre budgetproces er det n\u00f8dvendigt med en inddragelse, der g\u00e5r dybere. Der er inddragelse, det er ganske vist, men den baserer sig mere p\u00e5 information og h\u00f8ring end en dialog, der ogs\u00e5 kvalificerer de involverede parter, der jo, hvis det drejer sig om brugere, jo heller ikke har indsigt i hele beslutningsgrundlaget og ofte vil opleve sig selv som magtesl\u00f8se og handlede med. H\u00f8ringssvar vil have samme ufuldst\u00e6ndige grundlag og er ikke forpligtende for politikere, men pointen er, at administrationen ogs\u00e5 her b\u00f8r v\u00e6re forpligtet p\u00e5 fuld indsigt, s\u00e5 alle er velinformerede og kan levere kvalificeret modspil og medspil til de beslutninger, vi som politikere vil gemmemf\u00f8re.<\/p>\n

Budgetl\u00e6gning<\/strong><\/p>\n

Et element, der ogs\u00e5 spiller ind p\u00e5 processen er ogs\u00e5 selve den m\u00e5de, der l\u00e6gges budget p\u00e5 ud over f\u00f8rste \u00e5r. De f\u00f8lgende tre \u00e5r indg\u00e5r i processen, men stort set som fremskrivninger og ikke som noget, der er mere forpligtende forst\u00e5et som noget, hvor de reelle konsekvenser fremg\u00e5r. Et eksempel kan v\u00e6re det med tilbud A og B ovenfor, hvor kendte konsekvenser over flere \u00e5r ville v\u00e6re synlige for s\u00e5 vidt der er nogle intentioner gemt i overslags\u00e5rene.<\/p>\n

Man kan med rette kalde en s\u00e5dan binding et indgreb i politikernes handlefrihed. Jeg er tilh\u00e6nger af retten til kommunalt selvstyre, men mener samtidig, at det er forpligtende forst\u00e5et som respekt for mindretals rettigheder og levevilk\u00e5r. Det er et faktum, at det kommunale selvstyre de sidste \u00e5r er brugt til alvorlige angreb p\u00e5 bl.a. handicapomr\u00e5det. Handlefriheden bruges til at efterkomme pres fra indflydelsesrige pressionsgrupper og er af en beskaffenhed, der ikke er til st\u00f8tte for svage grupper i samfundet.<\/p>\n

Med i dette billede h\u00f8rer ogs\u00e5, at der naturligvis kommer uforudsigelige politiske beslutninger fra Folketinget og EU, som kommunerne ikke har indflydelse p\u00e5 og l\u00f8bende er tvunget til at rette ind efter. Det \u00e6ndrer dog ikke ved, at kendte konsekvenser b\u00f8r v\u00e6re indregnet for at give et gennemskueligt billede af aktuelle foruds\u00e6tninger og konsekvenser.<\/p>\n

Social slagside<\/strong><\/p>\n

I det omfang en sag ikke nyder politisk bev\u00e5genhed er brugere, p\u00e5r\u00f8rende og personale n\u00e6rmest pr. definition udsatte. Man har ingen eller f\u00e5 redskaber til at im\u00f8deg\u00e5 angreb. Det er tilf\u00e6ldet med mindre man er i stand til at opbygge politiske alliancer. Der ligger en alvorlig politisk slagside i det, som det er sv\u00e6rt at rette op p\u00e5. Det er en vanskelig opgave at \u00e6ndre et politisk flertal, der oplyst eller uoplyst har bestemt sig for at gennemf\u00f8re besparelser, samme flertal mener er rimelige eller forsvarlige. Man er lukket ude af det rum, hvor de politiske beslutninger tr\u00e6ffes, mens andre grupper, der underst\u00f8tter den politiske dagsorden har lettere adgang til indflydelse. Det er denne slagside, der for mig at se er det store politiske problem.<\/p>\n

For at have rimelige muligheder for at v\u00e6re en aktiv part i en dialog er vi alle afh\u00e6ngige af adgang til reel indsigt og viden. Den viden m\u00e5 en administration levere b\u00e5de til politikere og borgere \u00e5bent og uden t\u00f8ven. Det er den forandring af den politiske proces, der er en absolut foruds\u00e6tning for et demokrati.<\/p>\n

Jeg h\u00e5ber, jeg bliver mere oplyst gennem den videre budgetproces…<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvad er det for et grundlag vi som politikere har at tage stilling p\u00e5 i vore beslutninger om f.eks. budget? F\u00e5r vi al relevant viden eller pr\u00e6senteres vi kun for selektive informationer, som vores r\u00e5dgivere mener skal n\u00e5 frem til … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32,10,1],"tags":[],"class_list":["post-3210","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-byradenhedslisten","category-debatoplaeg","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3210","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3210"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3210\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7011,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3210\/revisions\/7011"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3210"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=3210"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=3210"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}