Engang imellem skal man have nogle ting lidt p\u00e5 afstand for at kunne skrive om det. Det kan v\u00e6re smertefuldt eller det kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt for \u00a0ikke at jokke nogen af de implicerede \u00bbmod\u00abspillere\u00a0un\u00f8digt over t\u00e6erne. Det sidste g\u00f8r sig g\u00e6ldende med denne lille fort\u00e6lling fra det virkelige liv om bureaukratiets sansel\u00f8se h\u00e6rgen som det var engang. Engang?<\/p>\n
Smertefuldt var det i hvert fald ikke for mig – snarere latterprovokerende og h\u00f8jst pinligt. \u00a0Min mening med nu at skrive om det er da heller ikke at h\u00e6nge nogen af de\u00a0ud<\/span>, for dybest set er der kun tale om mennesker, der g\u00f8r deres arbejde.\u00a0Min mening med nu at skrive om det er at vise, hvad der sker, n\u00e5r bureaukrati bliver ufleksibelt og n\u00f8jeregnende – uden at jeg reelt ved, hvorfor det er s\u00e5dan.\u00a0<\/span><\/p>\n F\u00f8r jeg fik faste hj\u00e6lpere, havde jeg kommunal hjemmepleje. N\u00e5r man som borger fik det, s\u00e5 skulle der f\u00f8lges op p\u00e5 hj\u00e6lpen. Det skulle dengang g\u00f8res \u00e9n gang om \u00e5ret. Det blev nidk\u00e6rt gjort af den kommunale administration under stor festivitas, der startede med, at der skulle findes en dato for seancen. Det var i sig selv det man p\u00e5 nudansk vil kalde en udfordring. Det kunne dog lynhurtigt udvikle sig til et godt gammeldags problem – is\u00e6r hvis jeg kom til at sige nej til det forslag, som man p\u00e5 forh\u00e5nd meddelte mig ville v\u00e6re passende for et hjemmebes\u00f8g. Det var naturligvis p\u00e5 forh\u00e5nd stemt af p\u00e5 et m\u00f8de internt i den kommunale organisation. Derfor var det ogs\u00e5 s\u00e6rdeles upassende, hvis jeg havde den\u00a0\u00bbfr\u00e6khed\u00ab at tage den h\u00f8flighedsfrase alvorligt, der stod i brevets afsluttende afsnit og ringe tilbage og takke nej til forslaget.<\/p>\n N\u00e5r det endelig lykkedes at finde en dato – m\u00e5ske efter flere m\u00e5neders intens s\u00f8gen efter en ny dato for afholdelsen – oprandt den store dag, hvor selve m\u00f8det skulle finde sted. Kommunale biler, og nogen gange ogs\u00e5 taxaer, rullede med milit\u00e6r pr\u00e6cision op foran hovedd\u00f8ren og ud steg notabiliteterne, der n\u00f8je var udvalgt til at deltage, fra hver sit k\u00f8ret\u00f8j.<\/p>\n Ofte drejede det sig om visitator, teamleder, ergoterapeut og hvem det nu ellers kunne v\u00e6re givtigt deltog i seanden. Jeg tror aldrig jeg har oplevet en deltagelse p\u00e5 under 4 personer, men ofte flere. Jeg havde naturligvis et st\u00e5ende tilbud om at kunne have en bisidder med. Min vurdering gik dog p\u00e5, at da det ret beset kun drejede sig om en gennemgang af hj\u00e6lpebehovet, s\u00e5 var der ingen grund til at ulejlige nogen af mine venner for den sag. Faktisk betragtede jeg det selv som lidt af en formssag, da jeg aldrig har oplevet at kunne fort\u00e6lle\u00a0\u00bbgarden\u00ab, som jeg kom til at kalde de udvalgte inde i mit eget hoved, at min tilstand var blevet s\u00e5 meget bedre, at jeg kunne undv\u00e6re hj\u00e6lpen. Flere gange spurgte jeg ved ankomsten, om vi ikke alle kunne spare en del tid, hvis de blot ved selvsyn kunne konstatere, at jeg stadig ikke kunne g\u00e5.<\/p>\n Det var naturligvis ganske uh\u00f8rt og blev n\u00e6rmest opfattet som en fr\u00e6khed eller i bedste fald et etikettebrud i stil med\u00a0\u00bbHalvfems\u00e5rsdagen\u00ab med den klassiske bem\u00e6rkning\u00a0\u00bbSame procedure as every year, James\u00ab. For procedurerne skulle holdes, hvilket ogs\u00e5 bevirkede at man blev b\u00e6nket ved et kaffebord, s\u00e5 den kommunale effektivitet kunne folde sig ud. Ganske snapt kom notesblokkene frem. Sammen med dem kom ogs\u00e5 et skema, der punkt for punkt gennemgik den hj\u00e6lp, jeg fik. Jeg kan \u00e6rligt talt ikke huske alle de mange rutinesp\u00f8rgsm\u00e5l. Men et sp\u00f8rgsm\u00e5l kan jeg huske: hvad jeg f\u00f8lte ved at modtage hj\u00e6lpen? M\u00e5ske fordi sp\u00f8rgsm\u00e5let stak meget ud fra de andre sp\u00f8rgsm\u00e5l, der mere var koncentreret omkring den praktiske hj\u00e6lp.<\/p>\n Jeg kan huske hvad \u00a0jeg svarede:\u00a0\u00bbIkke en skid\u00ab. Og det var faktisk ganske i overensstemmelse med sandheden. At v\u00e6re afh\u00e6ngig af hj\u00e6lp involverer naturligvis f\u00f8lelser, men det er nok ikke\u00a0\u00bbgarden\u00ab jeg ans\u00e5 for det forum, hvor jeg ville\u00a0udbrede mig om<\/span>\u00a0 den slags f\u00f8lelser. I forhold til situationen vi sad i, var der ikke impliceret mange f\u00f8lelser, for hj\u00e6lpen har for mig altid bare v\u00e6ret noget praktisk, der skulle fungere. Hvad ville man have gjort, hvis jeg var brudt sammen og luftet mine inderste tanker? Have aflyst frokostpausen og blevet siddende hele\u00a0\u00bbgarden\u00ab til jeg var tr\u00f8stet og f\u00f8lelserne kommet p\u00e5 plads? N\u00e6ppe.<\/span><\/p>\n Jeg anerkender, at der i nogle tilf\u00e6lde hos nogle borgere til stadighed kan v\u00e6re brug for at man f\u00e5r talt sammen med og involverer borgeren i, hvad der skal ske. D\u00e9r giver den slags m\u00f8der god mening. I dag har man heldigvis \u00e6ndret p\u00e5 praksis s\u00e5 det er en samtale mellem borger, eventuelt en bisidder og visitator. Det giver et noget mere ligev\u00e6rdigt m\u00f8de.<\/p>\n Jeg har aldrig oplevet at nogen af disse orgier af revisitationer har \u00e6ndret noget v\u00e6sentligt ved min hj\u00e6lp. De \u00e6ndringer, der har v\u00e6ret, har paradoksalt nok v\u00e6ret aftalt hen over \u00e5rene uden et stort opbud af mennesker. Oftest med teamlederen, der s\u00e5 har talt med visitator. Gik det h\u00f8jt, var der i s\u00e6rtilf\u00e6lde ogs\u00e5 brug for en telefonsamtale mellem visitator og mig. S\u00e5 enkelt kunne det i mit tilf\u00e6lde g\u00f8res. Alligevel skulle vi i mange \u00e5r igennem den \u00e5rlige\u00a0\u00bbSame procedure as every year\u00ab.\u00a0I dag er reglerne \u00e6ndret, s\u00e5 revurdering sker efter behov, dvs. n\u00e5r enten borger eller kommune mener, der skal \u00e6ndringer til. S\u00e5 skal der fornuftigvis foretages en ny vurdering. Procedurerne er tilsyneladende \u00e6ndret.<\/p>\n Et faktum er dog, at der til stadighed bindes mange ressourcer i bl.a. det, der med positivt v\u00e6rdiladede ord hedder\u00a0dokumentation, tilsyn og god sagsbehandling p\u00e5 det sociale omr\u00e5de. Noget tyder p\u00e5, at selv om man har\u00a0\u00bbrykket personale v\u00e6k fra fronten\u00ab, s\u00e5 trives bureaukratiet i bedste velg\u00e5ende i l\u00e6ngere tilbage p\u00e5 kontorerne. Skal man lege dj\u00e6velens advokat s\u00e5 kan dele<\/em> af dokumentation i stedet kaldes kontrol,\u00a0dele<\/em> af\u00a0tilsyn kaldes effektivisering og markedsg\u00f8relse og\u00a0dele<\/em> af\u00a0god sagsbehandling kaldes ensartethed, alts\u00e5 et opg\u00f8r med det individuelle sk\u00f8n.<\/p>\n Det kr\u00e6ver stadig uendelige ressourcer. Sp\u00f8rg s\u00e5 lige, hvad jeg f\u00f8ler ved det…<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Engang imellem skal man have nogle ting lidt p\u00e5 afstand for at kunne skrive om det. Det kan v\u00e6re smertefuldt eller det kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt for \u00a0ikke at jokke nogen af de implicerede \u00bbmod\u00abspillere\u00a0un\u00f8digt over t\u00e6erne. Det sidste g\u00f8r sig … L\u00e6s resten