{"id":2837,"date":"2014-02-20T07:07:57","date_gmt":"2014-02-20T06:07:57","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=2837"},"modified":"2014-03-06T11:38:49","modified_gmt":"2014-03-06T10:38:49","slug":"33-hvad-man-dog-kan-slippe-afsted-med-som-minister","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=2837","title":{"rendered":"Job-Blog 33: Hvad man dog kan slippe afsted med som minister"},"content":{"rendered":"

Egentlig skulle man tro, at en minister var forpligtet til at rette sig efter de grundl\u00e6ggende principper, som er g\u00e6ldende i Danmark. Det er dog ikke tilf\u00e6ldet, for s\u00e5 var det ikke lykkedes besk\u00e6ftigelsesminister Mette Frederiksen at komme igennem med den lovgivning, som blev f\u00e6rdigbehandlet for lidt over 14 m\u00e5neder siden i Folketingssalen. Det var den 14. december i det fruens \u00e5r 2012. Besk\u00e6ftigelsesministeren fremlagde og fik vedtaget det, som blev solgt under titlen f\u00f8rtidspensions- og fleksjob-“reformen”, men reelt var en storstilet spare\u00f8velse i f\u00f8rste omgang rettet mod begr\u00e6nsede grupper i samfundet – fleksjobberne og f\u00f8rtidspensionisterne.\"mefr\"<\/a><\/p>\n

Man kan med god grund sp\u00f8rge, hvorfor vi skal blive h\u00e6ngende i den “gamle” historie. Bitterhed hj\u00e6lper ikke. Og det er ganske rigtigt. Der er blot den lille kr\u00f8lle p\u00e5 historien, at de negative konsekvenser af\u00a0“reformerne” f\u00f8rst nu for alvor er begyndt at vise sig. De giver sig til kende i bl.a.
\n– “Handicapkonventionen stiller krav om, at arbejdsmarkedet g\u00f8res inkluderende for personer med handicap. Men i Danmark er kun omkring 50 % af personer med handicap i besk\u00e6ftigelse, hvorimod n\u00e6sten 80 % af personer uden handicap er i besk\u00e6ftigelse. Ser man p\u00e5 personer med handicap og nedsat arbejdsevne, er andelen i besk\u00e6ftigelse helt nede p\u00e5 25 %. Til sammenligning er omkring 50 % af alle personer med handicap og nedsat arbejdsevne i besk\u00e6ftigelse i Sverige. Kvinder med handicap har endvidere en lavere besk\u00e6ftigelsesrate end m\u00e6nd med handicap.”\u00a0(Citeret fra “De 10 st\u00f8rste udfordringer –\u00a0Hvad mener IMR er de st\u00f8rste udfordringer for at DK lever op til Handicapkonventionen?<\/a>“, udfordring 8)<\/em>.
\n– “Komiteen for Konventionen om \u00f8konomiske-, sociale og kulturelle rettigheder har p\u00e5talt underbesk\u00e6ftigelsen for personer med handicap, uden at regeringen har taget initiativer i den anledning.” (Citeret fra “Civilsamfundsrapport til den danske regerings f\u00f8rste periodiske rapport til FN\u2019s Komit\u00e9 for rettigheder for personer med handicap”<\/em>\u00a0\u00a0p 54)<\/em>.
\n–\u00a0Vi er ikke blevet et hak bedre til at f\u00e5 handicappede i job i over 50 \u00e5r. Siden 1961 er andelen af handicappede med job ikke blevet st\u00f8rre. S\u00e5dan lyder det i nyhedsmedier i disse dage. (Kilder:\u00a0dr.dk, 11. februar 2014:\u00a0Besk\u00e6ftigelsen blandt handicappede har ikke rykket sig siden 1961<\/a>. –\u00a0Avisen.dk, 12. februar 2014: Ikke flere job til handicappede i over 50 \u00e5r<\/a>)<\/em>.
\n– If\u00f8lge Danmarks Statistik er der mellem 3. kvartal 2012 og 3. kvartal 2013 sket en nettotilgang p\u00e5 1.795 fleksjobbere. I forhold til den indsats, der er ydet blandt andet gennem ans\u00e6ttelse af mindst 2<\/em><\/strong> fleksjobambassad\u00f8rer i hver kommune<\/strong><\/em>, og gennem bonusordningen p\u00e5 25.000 til arbejdsgivere, der ans\u00e6tter personer med handicap i s\u00e5kaldte minifleksjob under 10 timer, kan det ikke kaldes nogen imponerende indsats. (Kilde: Danmarks Statistik<\/a>,\u00a019. december 2013).
\n– \u00a0Stigningen i antallet af fleksjob skal holdes op imod, at i samme periode\u00a0mellem 3. kvartal 2012 og 3. kvartal 2013, hvor der er skaffet 1.795 fleksjob mere, er der sket et fald i antallet af f\u00f8rtidspensionister p\u00e5\u00a05.556 personer – det er reelt mere end tre gange s\u00e5 mange end tilgangen af fleksjob! P\u00e5 dette punkt m\u00e5 “reformen” siges at have v\u00e6ret effektiv (Kilde:\u00a0Danmarks Statistik<\/a>,\u00a019. december 2013).
\n– Antallet p\u00e5 ledighedsydelse er i perioden mellem 3. kvartal 2012 og 3. kvartal 2013\u00a0steget med 339 personer. Selv om antallet af f\u00f8rtidspensioner var faldende allerede i 2011 og 2012 er der et markant fald fra 3. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013, som ikke er opslugt af stigningen i fleksjobansatte\u00a0(Kilde:\u00a0Danmarks Statistik<\/a>,\u00a019. december 2013).\u00a0Det giver god grund til at sp\u00f8rge, hvor disse mennesker er forsvundet hen?
\n– Kigger man lidt ekstra ned i tallene ses det “tilf\u00e6ldigvis” at antallet af ledige kontanthj\u00e6lpsmodtagere mellem 3. kvartal 2012 og 3. kvartal 2013\u00a0er steget med\u00a011.392. Ingen hokus pokus – kun is i maven hos magthaverne! Mennesker, der reelt ville komme p\u00e5 f\u00f8rtidspension f\u00f8r, er overvejende sandsynligt landet p\u00e5 kontanthj\u00e6lp, hvilket svarer ganske n\u00f8je til de skildringer vi finder fra brugerne hos bl.a LAFS (Landsforeningen af fleks- og sk\u00e5nejobbere).\u00a0(Kilde:\u00a0Danmarks Statistik<\/a>,\u00a019. december 2013)
\n–\u00a0Som sidste skud p\u00e5 stammen kan virksomheder ikke l\u00e6ngere s\u00f8ge om fleksjobbonus. Der er indf\u00f8rt et midlertidigt stop for ans\u00f8gninger, indtil en justeret ordning er faldet p\u00e5 plads.\u00a0<\/span>(Kilde: “Fleksjobbonus: Midlertidigt stop for ans\u00f8gninger”, artikel p\u00e5\u00a0Besk\u00e6ftigelsesministeriets hjemmeside<\/a>,\u00a024. januar 2014)<\/em>.<\/span><\/p>\n

Konkluderende kan man sige, at til trods for de\u00a0initiativer, regeringen iv\u00e6rksatte for at underst\u00f8tte f\u00f8rtidspensions- og fleksjob-“reformen”, er der ikke sket den udvikling i fleksjob, som ikke mindst\u00a0besk\u00e6ftigelsesminister Mette Frederiksen med ansigt i rigtige folder bedyrede ville v\u00e6re konsekvensen. Virkemidlerne har\u00a0<\/span>indtil videre<\/span>\u00a0<\/span>v\u00e6ret b\u00e5de\u00a0<\/span>rimeligt fantasil\u00f8se og\u00a0temmelig ineffektive.<\/span><\/p>\n

H\u00e5rdh\u00e6ndede midler for at parkere mennesker, der reelt burde have tilkendt f\u00f8rtidspension, p\u00e5 en midlertidig ydelse som kontanthj\u00e6lp har samtidig v\u00e6ret effektive. B\u00e5de\u00a0besk\u00e6ftigelsesminister Mette Frederiksen og diverse socialministre har argumenteret for, at kontanthj\u00e6lpen skal v\u00e6re en lav ydelse netop med argumentet, at det er en midlertidig ydelse. M\u00e5let er at tvinge mennesker med nedsat funktionsevne til at leve af et deltidsjob. Et synspunkt som Liberal Alliances folketingsmedlem Ole Birk Olesen allerede i sin bog “Taberfabrikken” redegjorde meget tydeligt for: \u00a0<\/span>“…Har man i dag en fysisk eller en mental skavank, der g\u00f8r, at man kun kan arbejde halvt s\u00e5 effektivt eller halvt s\u00e5 lang tid som den gennemsnitlige l\u00f8nmodtager, s\u00e5 er ens arbejdskraft stadig v\u00e6rdifuld nok til, at den kan oppeb\u00e6re en reall\u00f8n, der ligger 50 procent over niveau et for den gennemsnitlige, fuldtidsarbejdende l\u00f8nmodtager i 1955.\u00a0Vi lever alts\u00e5 i en tid, hvor kun de allersvageste burde have behov for \u00f8konomisk underst\u00f8ttelse fra det omgivende samfund for at kunne opretholde en acceptabel levestandard. Alle andre burde kunne sikre sig selv tag over hovedet, sm\u00f8r p\u00e5 br\u00f8det og s\u00e5gar en \u00e5rlig ferierejse \u2013 uden at skulle sove i telt \u2013 ved blot at yde en indsats med de evner, som de nu engang er i besiddelse af\u2026” (Kilde: Ole Birk Olesen: Taberfabrikken, People’s Press, K\u00f8benhavn 2011, p 13). Besk\u00e6ftigelsesminister Mette Frederiksen forst\u00e5r muligvis at bel\u00e6gge sine ord lidt mere diplomatisk, men udtrykte hun sig lidt mere ligefremt, er meningen – gerningerne – s\u00e5m\u00e6nd de samme.<\/p>\n

Tilbage til den 14. december 2012.\u00a0Alle \u00e5d “reformerne”\u00a0r\u00e5t. Den \u00e5rv\u00e5gne danske presse var enten g\u00e5et p\u00e5 juleferie eller sad med den trendy Iphones kalkulator for at regne p\u00e5, hvad en s\u00e5dan spare\u00f8velse dog kunne give i skattelettelser til et betr\u00e6ngt folkef\u00e6rd af beredvillige mikrofonholdere, der kun har en gennemsnitlig m\u00e5nedsl\u00f8n p\u00e5 s\u00f8lle 40.000. Retf\u00e6rdigvis skal indskydes, at ingen almindelige d\u00f8delige ved, hvor h\u00e5rdt det er at holde mikrofon for en minister, der som en tikkende bombe kan g\u00e5 i selvsving over egen fortr\u00e6ffelighed. Blot for at alle rent parantetisk skal v\u00e6re klar over, hvor vi finder de virkelige stakler, som vi b\u00f8r solidarisere os med… journalisterne.<\/p>\n

Umiddelbart efter vedtagelsen af “reformerne”\u00a0var besk\u00e6ftigelsesministeren kaldt i samr\u00e5d p\u00e5 foranledning af Enhedslisten. I samr\u00e5det gjorde besk\u00e6ftigelsesministeren det fuldst\u00e6ndig klart og tydeligt: ‘\u2019\u2026S\u00e5 bliver der spurgt til ogs\u00e5, om jeg virkelig mener, at det, der sker p\u00e5 fleksjobomr\u00e5det er solidarisk. Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener til geng\u00e6ld det er rimeligt!\u2026\u2019. Og rimeligheden virkede trov\u00e6rdig. Den almindelige befolkning var ligeglad. Det var jo ikke noget der ramte dem – og ministeren l\u00f8d jo vanligt trov\u00e6rdig. Heller ikke fagbev\u00e6gelsen havde nogen v\u00e6sentlige indvendinger. Det var ogs\u00e5 her en udbredt opfattelse, at det var rimeligt nok – ellers havde en samlet, ansvarsbevidst fagbev\u00e6gelse vel reageret p\u00e5, at man med et snuptag \u00e6ndrede ganske v\u00e6sentligt p\u00e5 indt\u00e6gtsmulighederne for fleksjobberne. Ikke engang det faktum, at fleksjobberne med de indt\u00e6gtsbegr\u00e6nsninger, der blev lagt med fleksjob-“reformen”, kom til at virke som l\u00f8ntrykkere p\u00e5 et i forvejen tr\u00e6ngt arbejdsmarked, var fagbev\u00e6gelsen i stand til at forholde sig til. Det burde ellers v\u00e6re en vigtig del af en fagbev\u00e6gelses virke.<\/p>\n

H\u00e5ndteringen af sagen er en ganske klar tilsides\u00e6ttelse af de grundl\u00e6ggende principper, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende i dansk handicappolitik og som gennem \u00e5rtier, og s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 aktuelt, er det, der bygges p\u00e5.<\/p>\n

I en pjece udgivet af Socialstyrelsen til for\u00e6ldre med handicappede b\u00f8rn i 2013 (alts\u00e5 efter vedtagelsen af “reformerne”) kan man l\u00e6se:<\/p>\n

“…Dansk handicappolitik bygger p\u00e5 nogle f\u00e5, men centrale principper:<\/p>\n

Kompensationsprincippet<\/strong> betyder, at mennesker med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for f\u00f8lgerne heraf.<\/p>\n

Solidaritetsprincippet<\/strong> betyder, at alle har et ansvar for andre\u00a0\u2013 hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at mange ydelser er finansieret gennem skattebetaling.<\/p>\n

Ligebehandlingsprincippet<\/strong> betyder, at enhver skal sikres lige muligheder for at udvikle og nyttigg\u00f8re sine potentialer og udvikle f\u00e6rdigheder i overensstemmelse med sine evner.<\/p>\n

Sektoransvarlighedsprincippet<\/strong> betyder, at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse, en service eller andet, er ansvarlig for, at den p\u00e5g\u00e6ldende tjeneste eller ydelse er tilg\u00e6ngelig for borgere med nedsat funktionsevne…” (Citeret fra “For\u00e6ldre til et barn med fysisk eller psykisk handicap \u2013 Guide til hj\u00e6lp og st\u00f8tte” (elektronisk udgave)\u00a0Udgiver: Socialstyrelsen, 2013, p 11)<\/em>.<\/p>\n

Principperne gentages i\u00f8vrigt ogs\u00e5 p\u00e5 hjemmesiden for det nye “Ministerium for B\u00f8rn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold<\/a>“.<\/p>\n

I Danmarks f\u00f8rste rapport til FN\u2019s handicapkomit\u00e9\u00a0er alle 4 principper ligeledes gentaget. Det hedder her:\u00a0“Konventionens principper i artikel 3 er i overensstemmelse med de generelle principper i dansk handicappolitik, som bygger p\u00e5 FN\u2019s standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap og omfatter principper om kompensation, sektoransvarlighed, solidaritet og ligebehandling.”\u00a0(Citeret fra “FN\u2019s konvention om rettigheder for personer med handicap –\u00a0Danmarks f\u00f8rste rapport til FN\u2019s handicapkomit\u00e9 om foranstaltninger, der er truffet med henblik p\u00e5 at efterleve opfyldelsen af FN- konventionen af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap”\u00a0p 5)<\/em>. Lidt som et kuriosum n\u00e6vnes solidaritet i mods\u00e6tning til de \u00f8vrige principper kun \u00e9n gang i den del af rapporten, der vedr\u00f8rer Danmark – og uden definition.<\/p>\n

For at forst\u00e5 Solidaritetsprincippet, som besk\u00e6ftigelsesministeren tilsidesatte ved vedtagelsen af reformerne, s\u00e5 er det v\u00e6rd at g\u00e5 tilbage til den pjece,\u00a0“Dansk handicappolitiks grundprincipper”, der blev udgivet i 2006 af Det Centrale Handicapr\u00e5d. Her hedder det, at “…udl\u00e6gningen af s\u00e6rforsorgen blev ikke bare en administrativ reform.\u00a0Den blev samtidig starten p\u00e5 en omfattende indholdsreform,\u00a0der, med s\u00e6rforsorgen som modbillede, lagde grunden til et nyt\u00a0handicapbegreb og skabte de fundamentale principper, som handicappolitikken\u00a0bygger p\u00e5 den dag i dag.” Samtidig sl\u00e5s det fast, at solidaritetsprincippet “….udg\u00f8r i denne\u00a0sammenh\u00e6ng en undtagelse, fordi det ikke er skabt i s\u00e6rforsorgens\u00a0modbillede. Solidaritetsprincippet er derimod et produkt af\u00a0den omfordelingspolitik, som velf\u00e6rdsstaten bygger p\u00e5. Solidaritetsprincippet\u00a0indeb\u00e6rer, at ydelser til mennesker med en funktionsneds\u00e6ttelse\u00a0er gratis for den enkelte, fordi de finansieres solidarisk\u00a0via skatterne.” (citater fra pjecen”Dansk handicappolitiks grundprincipper” p 7-8)<\/em>.<\/p>\n

Baggrunden for at betragte solidaritetsprincippet som en del af de handicappolitiske principper ligger i, “…at solidaritetsprincippet\u00a0<\/span>er med til at fastholde kompensationsprincippet som en ren ligebehandlingsforanstaltning\u00a0\u2013 ikke en trangsbestemt foranstaltning.\u00a0Hvad enten du er rig eller fattig, har du behov for kompensation\u00a0for at f\u00e5 et lige udgangspunkt…”\u00a0(citat fra pjecen”Dansk handicappolitiks grundprincipper” p 21)<\/em>.<\/p>\n

Skal man se p\u00e5, hvorfor der opst\u00e5r den mulighed, at man som minister kan slippe afsted med at tilsides\u00e6tte v\u00e6sentlige principper i det, der hidtil har v\u00e6ret grundl\u00e6ggende i dansk handicappolitik, s\u00e5 er en v\u00e6sentlig forklaring ganske tydeligt givet i den s\u00e5kaldte Civilsamfundsrapport, som er givet fra Danske Handicaporganisationer til FN i januar 2014. I indledningen hedder det: “…Der er to omdrejningspunkter for vores generelle kritik af den danske regering.
\nDet ene er, at der ingen samlet plan med tidsf\u00e6stede og m\u00e5lbare m\u00e5l er for handicappolitikken og implementeringen af den. Regeringen giver ganske vist udtryk for, at vi har en samlet handicappolitisk plan, men den er fragmenteret og Social-, B\u00f8rne- og Integrationsministeriet, der er koordinerende p\u00e5 handicapomr\u00e5det, inviterer andre ministerier til at bidrage, men Social-, B\u00f8rne- og Integrationsministeriet form\u00e5r ikke at s\u00e6tte sig igennem og sikre, at de bidrager. Desuden sikres sammenh\u00e6ngen mellem bidragene ikke, og derfor bliver der en fragmentering i indsatsen, som borgere med handicap oplever som kasset\u00e6nkning, mangel p\u00e5 sammenh\u00e6ng, mangel p\u00e5 kvalitet og ventetid. P\u00e5 den m\u00e5de kommer indsatsen reelt aldrig s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 m\u00e5let: At ligestille personer med handicap med andre, som det var muligt, hvis indsatserne var t\u00e6nkt og gennemf\u00f8rt i sammenh\u00e6ng og indbyrdes overensstemmelse.
\nDet andet er, at det danske samfund er karakteriseret ved en svag h\u00e5ndh\u00e6velse af lovimplementering i forhold til institutioner og myndigheder. Danmark er en stat, hvor hovedparten af den konkrete myndighedsud\u00f8velse er decentraliseret til kommune-niveau. Kommune-niveauet er tildelt et udstrakt selvstyre, og der er meget ringe politisk vilje p\u00e5 nationalt niveau til at gribe ind i dette selvstyre. Hvorfor bl.a. praksis i kommunerne i alt for mange tilf\u00e6lde ikke f\u00f8lger lovens bogstav og til tider er langt fra lovens \u00e5nd. Dette placerer mange borgere med handicap i en meget s\u00e5rbar retssikkerhedsm\u00e6ssig situation. Gentagne opfordringer til skiftende regeringer om at f\u00e5 orden p\u00e5 denne problematik, har ikke b\u00e5ret frugt…”\u00a0(Citeret fra “Civilsamfundsrapport til den danske regerings f\u00f8rste periodiske rapport til FN\u2019s Komit\u00e9 for rettigheder for personer med handicap”\u00a0p 5).<\/em><\/p>\n

Synspunktet vedr\u00f8rende den potentielle konflikt mellem statens ret til at blande sig og det udstrakte kommunale selvstyre, vi har, g\u00f8r Institut for Menneskerettigheder allerede g\u00e6ldende i et notat til den afrapportering, som regeringen skulle afgive 2 \u00e5r efter ratificeringen af Handicapkonventionen. Rapporten blev udarbejdet og afleveret i 2011 – i Lars L\u00f8kke Rasmussens regeringstid. Institut for Menneskerettigheder skrev i sit notat:\u00a0“…Sp\u00f8rgsm\u00e5let er imidlertid, om der i praksis er tilstr\u00e6kkelig opm\u00e6rksomhed omkring is\u00e6r de kommunale myndigheders forpligtelse til at overholde konventionen, n\u00e5r de tr\u00e6ffer konkrete afg\u00f8relser om f.eks. tildeling af sociale ydelser eller om organiseringen af folkeskolen. Det har v\u00e6ret et gennemg\u00e5ende tema i instituttets rundbordsm\u00f8der med handicaporganisationerne i for\u00e5ret 2011, at kommunernes pressede \u00f8konomiske situation har f\u00f8rt til, at enkeltpersoners rettigheder bliver fortolket indskr\u00e6nkende og i nogle tilf\u00e6lde endda bliver tilsidesat. S\u00e5ledes var det efter instituttets opfattelse udtryk for en accept af denne tendens, da regeringen i aftalen for KL\u2019s \u00f8konomi for 2012 indsatte en hensigtserkl\u00e6ring om, at Klagen\u00e6vnet for Vidtg\u00e5ende Specialundervisning skulle begr\u00e6nses i sine muligheder for at omg\u00f8re kommunernes beslutninger om specialundervisning og medtage \u00f8konomiske hensyn i tilbudsvurderingen. Efter instituttets opfattelse er der tv\u00e6rtimod behov for, at lovgivere og regering styrker individuelle rettigheder og s\u00e6tter \u00f8get fokus p\u00e5 kommunernes forpligtelser til at efterleve Handicapkonventionen…” (Kilde:\u00a0Notat vedr\u00f8rende Danmarks F\u00f8rste Statsrapport til FN\u2019s Handicapkomit\u00e9<\/a>,\u00a0Institut for Menneskerettigheder,\u00a013. oktober 2011). Citatet er medtaget for at vise, at der ikke kan siges at v\u00e6re tale om en enkelt minister, der “opf\u00f8rer sig s\u00e6rligt ondt”, men om en mere generel adf\u00e6rd over for mennesker med handicap, som b\u00e5de har afs\u00e6t i stat og kommuner og i de aftaler, der udarbejdes mellem disse.<\/p>\n

Kigger man videre i Civilsamfundsrapporten har den p\u00e5 arbejdsmarkedsomr\u00e5det en r\u00e6kke kritikpunkter af den nuv\u00e6rende regering.\u00a0Bl.a. vedr\u00f8rende et \u00e5bent og inkluderende arbejdsmarked, hvor kritikken lyder: “…Regeringen iv\u00e6rksatte en besk\u00e6ftigelsesstrategi for personer med handicap for perioden 2009-2012.
\nStrategien for perioden er ikke blevet effektevalueret. Der er gennemf\u00f8rt forskellige projekter og initiativer. Der er brug for at samle denne viden med henblik p\u00e5 mere effektivt at kunne s\u00e6tte den i spil og sikre implementering af virksomme metoder for at \u00f8ge besk\u00e6ftigelsen for personer med handicap. Desv\u00e6rre er der sket et st\u00f8rre fald i besk\u00e6ftigelsen for personer med handicap end generelt efter krisen i 2008… \u00a0(Citeret fra “Civilsamfundsrapport til den danske regerings f\u00f8rste periodiske rapport til FN\u2019s Komit\u00e9 for rettigheder for personer med handicap”\u00a0p 53-54)<\/em> og videre: “…Komiteen for Konventionen om \u00f8konomiske-, sociale og kulturelle rettigheder har p\u00e5talt underbesk\u00e6ftigelsen for personer med handicap, uden at regeringen har taget initiativer i den anledning…” (<\/span>Citeret fra “Civilsamfundsrapport til den danske regerings f\u00f8rste periodiske rapport til FN\u2019s Komit\u00e9 for rettigheder for personer med handicap”<\/em>\u00a0p 54)<\/em><\/p>\n

Kritikken forts\u00e6tter: “…Det er b\u00e5de bureaukratisk og besv\u00e6rligt at f\u00e5 adgang til hj\u00e6lpemidler og s\u00e6rlig indretning af arbejdspladser, hvorfor der skal t\u00e6nkes i nye l\u00f8sninger, s\u00e5 borgeren og virksomheden i f\u00e6llesskab kan l\u00f8se flere opgaver selv. Besk\u00e6ftigelsesindsatsen tager ikke h\u00f8jde for forskelle som k\u00f8n og handicap. Jobcentrene spiller en central rolle i besk\u00e6ftigelsesindsatsen som bl.a. jobformidlere. Generelt mangler jobcentrene viden om handicap og besk\u00e6ftigelse, og jobindsatsen i forhold til personer med handicap bliver ikke prioriteret. Tendensen er parallelle besk\u00e6ftigelsessystemer i form af beskyttet besk\u00e6ftigelse og\/eller social\u00f8konomiske virksomheder. Erfaringen viser, at med handicaporganisationernes medvirken kan personer med handicap blive inkluderet p\u00e5 arbejdsmarkedet, og personer, der i dag er visiteret til beskyttet besk\u00e6ftigelse, kan opn\u00e5 besk\u00e6ftigelse p\u00e5 ordin\u00e6re virksomheder. Flytningen af de social\u00f8konomiske virksomheder til Social-, B\u00f8rne- og Integrationsministeriet kan forst\u00e6rke tendensen med parallelle besk\u00e6ftigelsessystemer…” \u00a0(Citeret fra “Civilsamfundsrapport til den danske regerings f\u00f8rste periodiske rapport til FN\u2019s Komit\u00e9 for rettigheder for personer med handicap”<\/em> \u00a0p 55).<\/em><\/p>\n

N\u00e5r det g\u00e6lder at fremme besk\u00e6ftigelsesmuligheder og tilg\u00e6ngelighed, forts\u00e6tter kritikken: “…Mange arbejdspladser, herunder i det offentlige, er ikke fysisk tilg\u00e6ngelige. Desuden mangler der overvejelser over, hvordan man kan skabe et \u00e5bent og inkluderende arbejdsmarked. Der er behov for nyt\u00e6nkning af rimelig tilpasning og for at arbejde med holdninger. Der skal t\u00e6nkes i nye l\u00f8sninger, fx i forhold til anvendelse af positive incitamentsstrukturer, der kan fremme virksomhedernes motivation for at ans\u00e6tte personer med handicap. Der er mange fordomme blandt kollegaer og virksomheder om det at arbejde sammen med personer med handicap…” (Citeret fra “Civilsamfundsrapport til den danske regerings f\u00f8rste periodiske rapport til FN\u2019s Komit\u00e9 for rettigheder for personer med handicap”<\/em> p 56)<\/em>.<\/p>\n

Manglen p\u00e5 sammenh\u00e6ng i 1) grundprincipperne i dansk handicappolitik og tilsides\u00e6ttelsen af solidaritetsprincippet, 2) implementeringen af handicapkonventionen og 3) reelle handlinger i arbejdsmarkedsindsatsen skyldes jo ikke en enkelt forvirret, h\u00f8jtr\u00e5bende og insisterende minister. Det giver slet ikke nogen mening. Der er et element – en slags “Missing Link”, som mangler. Et element nr. 4), der kan strukturere kaos og f\u00e5 det hele til at give mening. Findes det? Ja, det g\u00f8r “det” – og “det” forklarer om ikke alt, s\u00e5 st\u00f8rstedelen af, hvad der sker.<\/p>\n

Regeringen indgik i marts 2012 (dengang bestod regeringen af Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre – SF siden siden forladt festudvalget) en aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om\u00a0vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem\u00a0for den offentlige sektor. Budgetloven skal underst\u00f8tte, at de offentlige\u00a0udgifter udvikler sig i overensstemmelse med m\u00e5ls\u00e6tningerne og prioriteringerne i\u00a0en ny 2020-plan, herunder finanspagtens krav til de offentlige finanser. Finanspagten er lig med EU’s 27 medlemslande minus 2, der valgte at st\u00e5 udenfor (Storbritannien og Tjekkiet).\u00a0Budgetloven betyder indf\u00f8relse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Budgetloven\u00a0skal underst\u00f8tte, at budgetter og aftaler, der g\u00e6lder for udgifterne i stat, kommuner og regioner, bliver overholdt.\u00a0Udgiftslofterne vedtages af Folketinget\u00a0<\/span>og g\u00e6lder for en l\u00f8bende 4-\u00e5rig periode. For at sikre at\u00a0udgiftslofterne\u00a0<\/span>overholdes, iv\u00e6ks\u00e6ttes der \u00f8konomiske <\/span>sanktioner. Det er alts\u00e5 Finanspagten, der er en af de skurke, der styrer blandt meget andet dansk handicappolitik.<\/span><\/p>\n

Egentlig skulle man tro, at en minister var forpligtet til at rette sig efter de grundl\u00e6ggende principper, der g\u00e6lder i Danmark.\u00a0Det er hun ogs\u00e5, men st\u00f8rre hensyn kan jo altid p\u00e5virke evnen til at st\u00e5 st\u00f8t ved roret og holde kursen. Kursen er gledet af sporet eller bukket under for det pres det kr\u00e6ver at v\u00e6re minister. Vi har at g\u00f8re med et menneske, der ganske sikkert er god ved hunde og andre mennesker, n\u00e5r der ikke er andre forhold, der styrer situationen. Og som journalisten, der glad og fro holder mikrofonen for selv vanskelige ministre, s\u00e5 holder ministeren den i hverdagen usynlige pagt, der forklarer, hvorfor det er s\u00e5 n\u00f8dvendigt at bryde med vigtige principper: markedsg\u00f8relse og sociale indskr\u00e6nkninger er set i det store perspektiv en n\u00f8dvendighed for, at markedet, kapitalismens indre v\u00e6sen, ikke bryder sammen – og s\u00e5 kommer det “udefra” til at se ud, som om det hele blot er tilf\u00e6ldigheder, d\u00e5rlig timing og elendig politik. Det er det desv\u00e6rre ikke. Det er h\u00e5rde og kyniske kr\u00e6fter, der st\u00e5r bag.<\/p>\n

Man skal naturligvis ogs\u00e5 have fat i mange andre elementer. Dette er kun en ganske lille del – taget ud af en langt st\u00f8rre sammenh\u00e6ng. Hverken fra den ene eller den anden regering kan vi vente handlinger, der underst\u00f8tter vores m\u00e5l. Det g\u00f8r vi kun gennem maksimalt pres mod b\u00e5de den siddende regering og den regering, der f\u00f8lger efter. Den n\u00e6ste regering kan n\u00e6ppe blive andet end dybt borgerlig, fordi handlinger og retorik i dag alene g\u00e5r p\u00e5 at sikre den arbejdskraftreserve, som man fra magthavernes side udm\u00e6rket godt ved ikke skal i spil med st\u00f8tte, men alene holde p\u00e5 lavest mulige eksistensniveau. Det er\u00a0f\u00f8rtidspensions- og fleksjob-“reformen” ikke ene om. Den er siden fulgt op af andre, mindst lige s\u00e5 usolidariske og usympatiske “reformer”, der tr\u00e6kker i samme retning: dagpenge-“reformen”, uddannelses-“reformen”, kontanthj\u00e6lps-“reformen”, sygedagpenge-“reformen”… synderegistret er langt. Alt for langt.<\/p>\n

F\u00f8rste skridt hen imod handling er erkendelsen… og med den<\/span>\u00a0er<\/span>\u00a0det ikke umuligt at handle. Men vi skal have fat i solidariteten og “relancere” den for at sparke ministerens rimelighed ad helvede til. Den er og bliver nemlig kun fornuftig set i sammenh\u00e6ng med en helt anden fort\u00e6lling: fort\u00e6llingen om markedets internationale kn\u00e6gtelse af mennesket – en fort\u00e6lling, der aldrig m\u00e5 sejre.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Egentlig skulle man tro, at en minister var forpligtet til at rette sig efter de grundl\u00e6ggende principper, som er g\u00e6ldende i Danmark. Det er dog ikke tilf\u00e6ldet, for s\u00e5 var det ikke lykkedes besk\u00e6ftigelsesminister Mette Frederiksen at komme igennem med … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19,1],"tags":[],"class_list":["post-2837","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-job-blog","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2837","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2837"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2837\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3110,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2837\/revisions\/3110"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2837"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2837"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2837"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}