{"id":2122,"date":"2014-03-11T18:25:46","date_gmt":"2014-03-11T17:25:46","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=2122"},"modified":"2014-03-11T18:46:20","modified_gmt":"2014-03-11T17:46:20","slug":"xx-det-star-aldrig-stille","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=2122","title":{"rendered":"Job-Blog 36: Hovedet holder jo ikke op med at dr\u00f8mme"},"content":{"rendered":"

“Den person man er indadtil med ubegr\u00e6nsede evner og fysik, og s\u00e5 den virkelige person, med alle begr\u00e6nsningerne. Hovedet det holder jo ikke op med at dr\u00f8mme, selv om kroppen n\u00e6gter at samarbejde… “<\/strong><\/em><\/p>\n

Dette blogindl\u00e6g er inspireret af noget, en af mine Facebookvenner engang skrev til mig. Det har sidem rumlet rundt og ikke rigtigt har kunnet finde ro. Det kommer jo utroligt t\u00e6t p\u00e5 nogle tanker, jeg tror, mennesker med et handicap er meget t\u00e6t p\u00e5, men som er sv\u00e6re at formulere, fordi de fundamentalt stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved vores selvopfattelse og ved den m\u00e5de andre betragter os p\u00e5. Det konfronterer os med dilemmaet mellem den, vi gerne vil v\u00e6re og s\u00e5 den faktiske oplevelse, andre har af “os” – b\u00e5de i deres egen optik og i en samfundsm\u00e6ssig optik.<\/p>\n

Der er vel ikke noget underligt i at gribe sig selv i at have dr\u00f8mme, der er totalt urealistiske. Det tror jeg de fleste mennesker kender: at ville bestige bjerge, st\u00e5 p\u00e5 en scene og fort\u00e6lle de vildeste jokes, at synge opera trods beevidstheden om, at man ikke har en tone skabt i livet. Men det er jo ikke helt det samme som at have en viden om noget som man rent faktisk godt ved at man kan, men som de ydre omst\u00e6ndigheder enten hindrer eller vanskeligg\u00f8r. Og her kommer det alvorlige dilemma ind: gabet mellem det, vi selv ved, vi kan og det andre mener det er \u00e5benlyst, at vi ikke kan. M\u00e5ske fordi de mener at de selv er de egnede og vi ikke er.<\/p>\n

Jeg v\u00e6lger alts\u00e5 at s\u00e6tte citatet p\u00e5 hovedet og stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om det er os, der er urealistiske eller om det snarere er andres opfattelse af “os”, der er pr\u00e6get af sn\u00e6versyn og vanet\u00e6nkning. Et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der ikke kan besvares med enten eller, men alene med et: det er da muligt.<\/p>\n

Nogle gange er vi naturligvis urealistiske, fordi vi gerne vil et eller andet for s\u00e5 at v\u00e5gne op til virkeligheden – at vi ikke magter det. Jeg vil gerne k\u00f8re p\u00e5 motorcykel. Det ville v\u00e6re muligt, hvis jeg havde de \u00f8konomiske ressourcer til det, men det har jeg alts\u00e5 ikke, s\u00e5 det kan jeg godt sl\u00e5 ud af hovedet. Hvis jeg havde, ville jeg hurtigt opdage, at jeg jeg rent faktisk ikke har de forn\u00f8dne kr\u00e6fter til at styre den – eller v\u00e6re bange for at k\u00f8re galt, s\u00e5 jeg aldrig kom ud af stedet… pjevset \u00a0som jeg er. Det h\u00f8rer dog stadig med under dr\u00f8mmene, som vi alle har. Citatet i indledningen forholder sig naturligvis ogs\u00e5 til den situation, at der rent faktuelt sker en glidning i, hvad vi kan og hvilken betydning det har. At vi har kunnet styre motorcyklen, men ikke kan mere. Det m\u00e5 vi heller ikke negligere.<\/p>\n

Men hvad med alle de ting, som nok kunne lade sig g\u00f8re, hvis vi ikke var underlagt vanet\u00e6nkning? Hvis vi udfordrer de gr\u00e6nser, som andre beredvilligt s\u00e6tter op for os som v\u00e6rende vores begr\u00e6nsninger? Og vel at m\u00e6rke p\u00e5 et niveau, hvor der ikke skal investeres mange \u00f8konomiske ressourcer. Man kan kalde det tillid mellem mennesker eller bare evne til at lytte. F\u00e6nomenet er jo ikke ukendt. Det g\u00f8r sig gang p\u00e5 gang g\u00e6ldende, n\u00e5r vi taler probleml\u00f8sning. Der er en barriere mellem den traditionelle probleml\u00f8sning og det, der ofte bliver betegnet som epokeg\u00f8rende nye m\u00e5der at l\u00f8se et problem p\u00e5.<\/p>\n

Gode eksempler er social\u00f8konomiske virksomheder som Specialisterne, Huset Ventura, TV-Glad og en masse andre, som jeg ikke har kendskab til. De udfordrer vores vanet\u00e6nkning og er da ogs\u00e5 blevet rost af politikere. Uden at de af den grund er blevet en del af en politisk strategi, men snarere har tjent som enkeltst\u00e5ende eksempler, der har skullet sandsynligg\u00f8re, eller lidt grimmere sagt, legitimere en politik. De har med andre ord v\u00e6ret brugt som bevis p\u00e5 at det kan lade sig g\u00f8re uden at der er kommet andet ud af det.<\/p>\n

Det bliver for mange af os en h\u00e5bl\u00f8s situation at lande i: at det, vi rent faktisk kan, bliver udstillet som det gode eksempel og som den forventning, der er til os (vores pligt til at st\u00e5 til r\u00e5dighed) og s\u00e5, at der rent faktisk ikke er brug for eller plads til os. Det giver d\u00f8nninger: gabet mellem kravet om at ville yde, kunne yde og det reelle behov for os som arbejdskraft, som jeg i hvert fald\u00a0 oplever som ikke eksisterende.<\/p>\n

Til det kan vi selvf\u00f8lgelig ikke sige s\u00e5 meget. Reelt er det, at vi skal st\u00e5 til r\u00e5dighed, ikke det samme som at have krav p\u00e5 et arbejde. Fair nok, for det g\u00e6lder alle ledige, at vi skal st\u00e5 til r\u00e5dighed for arbejdsmarkedet, hvilket ikke er det samme som retten til et arbejde. Blot pligt. Vi har ikke fortrin frem for andre, hvilket jeg heller ikke mener vi skal have.<\/p>\n

Det er ikke et udtryk for en forn\u00e6rmethed fra min side – blot en konstatering af, at vi lever i et samfund, hvor rettigheder og pligter ikke f\u00f8lges ad som i de hedengangne socialdemokratiske dyders dage. Paradoksalt nok, for man ynder jo at tr\u00e6kke linjer tilbage til netop denne tid fra den nutidige socialdemokratiske top. Og bruger det, mindst lige s\u00e5 paradoksalt, til at sl\u00e5 alle ulydige oven i hovedet med, mens man docerer, at velf\u00e6rdsstaten er l\u00f8bet l\u00f8bsk. Tak for sangen.<\/p>\n

Det er et ganske lille f\u00e5tal, der ikke vil yde. Mange af dem kan i virkeligheden ikke – et grotesk faktum, som man v\u00e6lger at overse, s\u00e5 man nemt og bekvemt kan s\u00e6tte demm p\u00e5 en lav, midlertidig ydelsee. Det er et flertal, der stiller sig til r\u00e5dighed, men alts\u00e5 ikke kan finde anvendelse. Ogs\u00e5 en stor andel af disse placeres p\u00e5 lave midlertidige ydelser. Fokus bliver rent strategisk lagt p\u00e5 de f\u00e5 for at fremh\u00e6ve de, der angiveligt ikke “vil”. Man g\u00f8r dem til det store samfundsm\u00e6ssige problem i stedet for at rette fokus, hvor problemerne i virkeligheden er: i den m\u00e5de “vi” har valgt at organisere vores samfund p\u00e5.<\/p>\n

“Vi” er reelt nok, for vi er alle en del af et repr\u00e6sentativt demokrati, hvor vi alle har et medansvar for at bruge vores om end begr\u00e6nsede indflydelse p\u00e5 at v\u00e6lge dem, der ligger t\u00e6ttest p\u00e5 det, vi selv mener. Det er alts\u00e5 samtidig et udtryk for et gab mellem holdning og konsekvens. Personligt oplever jeg mange fleksjobbere, der er virkelig frustrerede over ikke at kunne f\u00e5 et job, men som stemmer p\u00e5 nogen, der reelt ikke g\u00f8r noget for at skaffe jobs.<\/p>\n

Allesammen er det med til at vende vreden indad og pege p\u00e5 os selv eller vores handicap som skyldig, uanset om det er reelt eller ej. F\u00f8lelsen af, at det er os selv er b\u00e6rer skylden g\u00f8r, at vi styres ind i baner hvor vi er n\u00f8dt til at argumentere med vores egne mangler frem for at se vores styrke og de steder, hvor vi kunne bidrage, hvis vi kunne f\u00e5 lov og blev anerkendt.<\/p>\n

For mit eget vedkommende giver det sig udslag i, at jeg skriver det ene indl\u00e6g efter det andet p\u00e5 min Job-Blog. Mange af dem bliver naturligvis oplevet som hadefulde i tonen over for magthaverne og som b\u00e6rer af en politisk dagsorden (i det omfang de overhovedet bliver l\u00e6st). Det er de ogs\u00e5 med den tilf\u00f8jelse, at det jo ikke et et must at virke hadefuld i sig selv, men en konsekvens af situationen. P\u00e5 samme m\u00e5de som jeg ikke oplever de fleste politikere som hadefulde over for mennesker med handicap. Det er blot et udtryk for den frustration, som ogs\u00e5 findes hos dem. De aner heller ikke, hvad de skal stille op, men s\u00e5 meget mere grund til at invitere indenfor var der vel – og som magthavere burde man vel besidde et st\u00f8rre overblik.<\/p>\n

Det b\u00f8r vel v\u00e6re en velkendt sandhed, at magthavere, der ikke forst\u00e5r at inkludere, ekskluderer – og skaber sig fjender. Helt un\u00f8digt og ofte et stort spild af gode ressourcer, der kunne bruges langt mere konstruktivt. Men helt \u00e6rligt: jeg har det ikke skidt med at argumentere for noget jeg tror p\u00e5. Jeg g\u00f8r min pligt, som mit Jobcenter siger, jeg skal for at st\u00e5 til r\u00e5dighed for arbejdsmarkedet, og s\u00e5 er det vel okay at jeg bruger resten af tiden p\u00e5 at overbevise andre om, at det er et andet samfund, vi har brug for.<\/p>\n

Dr\u00f8mme slutter f\u00f8rst, n\u00e5r vi ikke tr\u00e6kker vejret mere. Om de kan bruges i samfundets interesse er ikke noget vi har afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5. \u00a0Men vi kan stadig selv v\u00e6lge at skabe vores egne platforme.\u00a0Som det er nu, har markedet den mest afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 om vi kan bruges eller ej. St\u00f8rre end den vi selv har. N\u00e5r vialts\u00e5 lige ser bort fra, hvad vi s\u00e5 skal bruge vores “egen” tid p\u00e5. Jeg vil bruge min tid p\u00e5 at \u00e6ndre samfundet, n\u00e5r nu magthaverne ikke synes der er brug for mig og ikke besidder mere fantasi end som s\u00e5! Heldigvis hindrer mit handicap ikke i v\u00e6sentlig grad min evne til at v\u00e6re med til at skabe et bedre samfund. En ikke ringe tr\u00f8st i disse tider!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Den person man er indadtil med ubegr\u00e6nsede evner og fysik, og s\u00e5 den virkelige person, med alle begr\u00e6nsningerne. Hovedet det holder jo ikke op med at dr\u00f8mme, selv om kroppen n\u00e6gter at samarbejde… “ Dette blogindl\u00e6g er inspireret af noget, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3,19,1],"tags":[],"class_list":["post-2122","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-handicapdebat","category-job-blog","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2122","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2122"}],"version-history":[{"count":19,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2122\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3199,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2122\/revisions\/3199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2122"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2122"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2122"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}