{"id":2078,"date":"2012-04-07T18:32:50","date_gmt":"2012-04-07T16:32:50","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=2078"},"modified":"2015-12-05T09:41:36","modified_gmt":"2015-12-05T08:41:36","slug":"19-uh-ha-da-da-her-er-vist-plads-til-forbedring","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=2078","title":{"rendered":"Job-Blog 19: Uh ha da da – her er vist plads til forbedring!"},"content":{"rendered":"

Denne gang lidt mere indadvendt og om chokket over at se sig selv p\u00e5 en m\u00e5de, der ikke blot kan skr\u00e6mme mig selv men ogs\u00e5 enhver potentiel arbejdsgiver.<\/p><\/blockquote>\n

Efter nu nogle gange at have smidt om mig med en masse grimme ord om alt og alle, der kommer p\u00e5 tv\u00e6rs af alle os fleksjobbere, vil jeg lige vende tilbage til min egen lille verden. For hvordan vi end vender og drejer det, s\u00e5 er vores helt egen fremtoning ogs\u00e5 en vigtig del af det at f\u00e5 et job. Her fik jeg forleden intet mindre end et chok. Det, jeg skriver om nu, er ikke s\u00e6rligt behageligt for mig, men jeg overlever vel nok endnu en erkendelse mere oven i mange andre.<\/p>\n

Billedet af denne sure og meget tillukkede herres som ses \u00f8verst her p\u00e5 siden, er taget umiddelbart forud for det \u00e5bne samr\u00e5d om fleksjobreformen onsdag den 28. marts p\u00e5 Christiansborg. Det er taget af min hj\u00e6lper. Jeg bad hende om at tage nogle billeder med min telefon, n\u00e5r nu udflugten var g\u00e5et til staden. Det er jo altid noget ganske s\u00e6rligt for os provinsboere…<\/p>\n

Jeg havde nok forestillet mig nogle muntre billeder a la sk\u00f8nmalerier, der kan komme ud af for eksempel forventningerne til en god cirkusforestilling… naturligvis uden nogen sammenligning med dagens tema i\u00f8vrigt. Jeg havde ikke lige forestillet mig, da jeg senere skulle kigge billederne igennem, at jeg sk\u00e5nselsl\u00f8st skulle konfronteres med intet mindre mig selv… n\u00e5r jeg er v\u00e6rst.<\/p>\n

\"20120328_103525\"N\u00e5r jeg tager det op her er det naturligvis fordi jeg tror, at jeg ikke er den eneste, der har dette problem. For det er faktisk et problem for mig. Lige da jeg f\u00f8rst s\u00e5 billedet v\u00e6ldede den store skylle af barrikader op i mig med alverdens gode undskyldninger: jeg sov sent, sov d\u00e5rligt, havde v\u00e6ret tidligt oppe, holdt i endel\u00f8s k\u00f8 p\u00e5 motorvejen, s\u00e5 omk\u00f8rsler inde i staden, k\u00f8rte lige forbi Rytterstatuen to gange, kunne ikke finde en parkeringsplads, problemer med min hj\u00e6lpers adgang osv. osv.<\/p>\n

Altsammen ganske glimrende undskyldninger, som kun lider af en fejl: man kan ikke l\u00e6se hele min lange og for indviede forh\u00e5bentlig ub\u00e6rlige lidelseshistorie af fotografiet. Det er jo en fastfrysning af et \u00f8jebliksbillede, som stik imod mine egne intentioner tillader sig at fort\u00e6lle sin helt egen historie om en sur gammel mand, som man ikke ustraffet n\u00e6rmer sig eller henvender sig til. Eller sagt kort og godt: s\u00e5dan \u00e9n ville jeg da ikke selv ans\u00e6tte, hvis jeg var arbejdsgiver – ikke p\u00e5 vilk\u00e5r! Det tjener kun til at skr\u00e6mme andre mennesker v\u00e6k.<\/p>\n

Nu er der jo skrevet tykke og sikkert ogs\u00e5 videnskabelige v\u00e6rker om vores fremtoning og om, hvordan vi skaber et godt, varmt og tillidsv\u00e6kkende billede af os selv ved en \u00e5ben, smilende og inviterende attitude over for vores omgivelser. Det nytter ikke meget, at jeg har et nogenlunde sprog og en evne inden for skriftlighed, hvis jeg ikke umiddelbart kan skabe den kontakt, der er n\u00f8dvenlig for at kunne f.eks. portr\u00e6ttere et menneske. Skal jeg bag facaden, skal jeg g\u00e5 foran med \u00e5benheden.<\/p>\n

Grundl\u00e6ggende handler det om en vis generthed. At have det skidt med nyt og uvant. Noget, der m\u00e5ske vil f\u00e5 nogle, der kender mig, til at grine lidt, for almindeligvis er det ikke det, man vil kalde et velkendt og fremtr\u00e6dende tr\u00e6k ved mig. Ikke desto mindre hader jeg nye situationer, hvor jeg ikke f\u00f8ler, at jeg har styr p\u00e5 det hele. Jeg kan sagtens stille mig op i en stor forsamling og fort\u00e6lle om noget, jeg har styr p\u00e5 og velforberedt p\u00e5 og hvor jeg er p\u00e5 hjemmebane. Intet problem. For mig tager det tid at skabe et rum, hvor jeg fungerer – og den tid er der ikke, for inden da har mine omgivelser allerede skabt sit eget n\u00e5desl\u00f8se indtryk, som det kr\u00e6ver tid og ikke mindst kr\u00e6fter at \u00e6ndre igen.<\/p>\n

Det kr\u00e6ver bevidst arbejde at \u00e6ndre p\u00e5 usikkerheden – og m\u00e5ske endda at jeg till\u00e6rer mig nogle grundprincipper i udstr\u00e5ling i forhold til andre mennesker. De fleste kender de mest g\u00e6ngse psykologiske attituder som f.eks. de korslagte arme, der signalerer lukkethed og ‘n\u00e6rm dig ikke’. Eller ‘kom til mig-attituden’, som er modpolen og klassisk fremstillet i de mange billeder af Jesus med de udbredte arme inviterende alle b\u00f8rn.<\/p>\n

Nu har det jo sine vanskeligheder at bev\u00e6ge sig rundt i en elektrisk k\u00f8restol med udbredte, favnende arme for at udstr\u00e5le \u00e5benhed og im\u00f8dekommenhed. Men mindre kan jo g\u00f8re det, s\u00e5 jeg i det mindste ikke skr\u00e6mmer omgivelserne. Ikke fordi jeg grundl\u00e6ggende tror, at usikkerheden har s\u00e5 forf\u00e6rdelig meget med min funktionsneds\u00e6ttelse at g\u00f8re. Blot for at fabulere lidt over billedet.<\/p>\n

Somme tider er det godt at blive tvunget til at se sig selv p\u00e5 en anden m\u00e5de. Sure-fotoet bliver en \u00f8jen\u00e5bner. Og hvis det s\u00e5 kan f\u00f8re til lidt proaktivitet med hensyn til en udadfarende og im\u00f8dekommende attitude, s\u00e5 er det vel ikke s\u00e5 ringe endda.<\/p>\n

Plads til forbedringer er der da…<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Denne gang lidt mere indadvendt og om chokket over at se sig selv p\u00e5 en m\u00e5de, der ikke blot kan skr\u00e6mme mig selv men ogs\u00e5 enhver potentiel arbejdsgiver. Efter nu nogle gange at have smidt om mig med en masse … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3,19],"tags":[],"class_list":["post-2078","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-handicapdebat","category-job-blog"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2078","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2078"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2078\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4756,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2078\/revisions\/4756"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2078"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2078"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2078"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}