{"id":2058,"date":"2013-11-05T03:35:43","date_gmt":"2013-11-05T02:35:43","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=2058"},"modified":"2013-11-05T04:04:01","modified_gmt":"2013-11-05T03:04:01","slug":"pelle-vidste-endnu-ikke-at-armoden-er-international","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=2058","title":{"rendered":"Pelle vidste endnu ikke at Armoden er international"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/https:\/\/jan-jakobsen.dk\/wp-content\/uploads\/2013\/10\/pelle-erobreren-bind-2_194944.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-full wp-image-2618 alignleft\" style=\"margin-left: 20px; margin-right: 20px;\" alt=\"pelle-erobreren-bind-2_194944\" src=\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/https:\/\/jan-jakobsen.dk\/wp-content\/uploads\/2013\/10\/pelle-erobreren-bind-2_194944.jpg\" width=\"500\" height=\"837\" srcset=\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/http:\/\/jan-jakobsen.dk\/wp-content\/uploads\/2013\/10\/pelle-erobreren-bind-2_194944.jpg 500w, https:\/\/jan-jakobsen.dk\/http:\/\/jan-jakobsen.dk\/wp-content\/uploads\/2013\/10\/pelle-erobreren-bind-2_194944-179x300.jpg 179w\" sizes=\"auto, (max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/a>I &#8216;L\u00e6re\u00e5r&#8217;, anden del af Martin Andersen Nex\u00f8s roman &#8216;Pelle Erobreren&#8217;, fort\u00e6ller Nex\u00f8 om Pelle, der kommer fra Bornholm til K\u00f8benhavn og p\u00e5 trods af sin egen sult og h\u00e5bl\u00f8se situation er i stand til at hj\u00e6lpe andre mennesker. Nex\u00f8 beskriver det s\u00e5dan her:<\/p>\n<p>&#8216;&#8230;Han tog Skoene og gjorde dem i Stand, sk\u00f8nt han blev endnu fattigere deraf; han vidste for meget om N\u00f8den til at kunne sige nej. Det var f\u00f8rste Gang her i Staden, man uden videre tog ham gyldig, regnede ham blandt \u00e9ns egne ved f\u00f8rste \u00d8jesyn. Pelle undredes en Del paa det; han vidste endnu ikke at Armoden er international&#8230;&#8217;<\/p>\n<p><!--more-->Det er selvf\u00f8lgelig b\u00e5de solidariteten og den internationale dimension, der er vigtig at f\u00e5 markeret og frem i lyset her.<\/p>\n<p>Et spring i tid bringer os mere end et helt \u00e5rhundrede frem til nutiden, hvor sproget har \u00e6ndret sig. Armod er helt yt, og selv ord som fattigdom er det fucking sv\u00e6rt at f\u00e5 til at give nogen fornuftig mening. Ordet bliver ofte brugt af den h\u00f8jrefl\u00f8j, der nok s\u00e5 ironisk distancerer sig fra det. De har nemlig en oplagt interesse i fattigdommen samtidig med at de lader forst\u00e5, at der ikke eksisterer fattigdom i Danmark.<\/p>\n<p>Solidariteten giver heller ikke den store mening, for hvor Pelle, og ikke mindst hans skaber Nex\u00f8, kun ganske besv\u00e6ret flyttede sig rundt i verden, s\u00e5 kommer verden ganske uopfordret til os og ind i vore hoveder med en s\u00e5dan kraft, at vi, med mindre vi skrigende, med fingre i begge \u00f8rer og panisk sammenknebne \u00f8jne, desperat pr\u00f8ver at holde ethvert sanseindtryk ude.<\/p>\n<p>Vores hjerner er fed up med pr\u00e6ferencer p\u00e5, hvad livet kan v\u00e6re, i en grad som trodser enhver forestilling. N\u00e5r vi surfer p\u00e5 TV, ser vi med br\u00f8kdele af sekunder uendelig rigdom og lige s\u00e5 uendelig fattigdom. Vi bliver apatiske og modell\u00e9rbare tilskuere, der registrerer, men er ude af stand til p\u00e5 nogen fornuftig vis at forholde os til de indtryk, som vi bliver overfaldet af.<\/p>\n<p>Vi f\u00e5r nogle stereotype billeder af himmel og helvede, men instinktivt ved vi, hvad vi vil str\u00e6be efter, og hvad vi vil k\u00e6mpe imod. Om vi er t\u00e6t p\u00e5 eller langt fra himmel eller helvede bliver mindre v\u00e6sentligt. Rejsen er begyndt &#8211; vi er p\u00e5 konstant flugt v\u00e6k fra det onde og p\u00e5 vej mod det gode. Det gode er tilf\u00e6ldigvis billedet p\u00e5 den ideale og krisefrie markedsdannelse, hvor alle i fuld forst\u00e5else udbytter hinanden. Det liberale samfund, hvor forst\u00e5elsen af kollektive problemer er under opl\u00f8sning og alt, hvad vi oplever eller bliver udsat for, mere og mere bliver gjort til et udtryk for vores personlige indsats, som vi &#8216;bare&#8217; kan \u00e6ndre p\u00e5, hvis vi vil og gider.<\/p>\n<p>&#8216;Jeg-et&#8217; er kommet i h\u00f8js\u00e6det og vi bliver handlingslammede. Vores kollektive handlemuligheder smuldrer, og gode gamle v\u00e5ben som strejker eller demonstrationer virker ikke l\u00e6ngere. Hvem vil strejke sammen med mig fordi jeg er blevet uretf\u00e6rdigt behandlet af &#8216;en p\u00e5 kommunen&#8217;. De, der skulle st\u00e5 ved min side, har nogenlunde samme problemer med deres egen sagsbehandler, og har derfor ikke tid til at engagere sig i min sag&#8230; ligesom jeg desv\u00e6rre heller ikke har tid til at engagere mig i deres sag.<\/p>\n<p>Der er et tydeligt internationalt perspektiv i dette spil. Ikke mindst l\u00e6gger EU deres klamme h\u00e5nd ind over de nationale \u00f8konomier for at begr\u00e6nse, at de offentlige budgetter stiger. Overstatsligt regulerer man vilk\u00e5rene for kapitalens frie bev\u00e6gelighed, for skal man holde justits i det efterh\u00e5nden store Eurp\u00e6iske Hus, der gennem \u00e5rene har f\u00e5et et par tilbygninger og udl\u00e6nger med nogle af de nye stater, er man n\u00f8dt til at sl\u00e5 h\u00e5rdt ned p\u00e5 syndere. Det giver problemer, fordi en del af disse stater endnu ikke har n\u00e5et samme niveau for hverken velf\u00e6rd eller l\u00f8nninger, som en del af de gamle EU-lande. At arbejde i andre lande, hvor man tjener mere end hjemme og lavere end i det land, man rejser til betyder social dumping. Det hele bliver ikke bedre af, at begrebet &#8216;arbejdende fattige&#8217; bliver mere udbredt i stadig flere lande. Det kom fra USA, fik et godt tag i f\u00f8rst England og dern\u00e6st i Tyskland. Her har det p\u00e5 lidt mere end 10 \u00e5r har \u00e6ndret arbejdsmarkedet totalt gennem indf\u00f8relsen af minijobs.<\/p>\n<p>Tilbage st\u00e5r vor tids Pelle som jo selvf\u00f8lgelig i mellemtiden er blevet &#8216;Pelle m\/k&#8217;. Uden solidaritet fra andre i ryggen. Uden et f\u00e6llesskab at l\u00e6ne sig op ad. K\u00f8rt fast i egen overlevelse og uden nogen interesse for det fra andre. For det hele er ved at g\u00e5 i opl\u00f8sning i et velf\u00e6rdsopg\u00f8r, hvor h\u00f8jrefl\u00f8jen stille jubler, mens de samtidigt skingert skriger, at det ogs\u00e5 er fordi skattetrykket er for h\u00f8jt og at alle vil klare sig meget bedre, bare &#8216;man&#8217; f\u00e5r sit frie valg. M\u00e5let st\u00e5r hen i det gedulgte, for selvf\u00f8lgelig husker alle med hovedet let p\u00e5 skr\u00e5 at bedyre, at man er bare s\u00e5 stolt af den danske velf\u00e6rdsmodel. S\u00e5 plirrer \u00f8jnene et par gange, og vi f\u00e5r et v\u00e5dt glimt af det store og uegennyttige omsorgsgen, der er drivkraften hos disse mennesker. Vi skal jo vide, at det jo er ren omsorg for os, at skatterne skal ned, s\u00e5 vi selv kan v\u00e6lge, hvad vi vil bruge vores penge til.<\/p>\n<p>Jeg savner Pelle. Ikke hans fattigdom, mens den gamle Pelles evne til at se f\u00e6llesskabet. Hans evne til at se sig ud af problemerne ved at st\u00e5 sammen mod overgrebene. Dybest set er der ikke forandret noget grundl\u00e6ggende i Pelles liv. Han har m\u00e5ske ladet sig forlokke til at tro, at fordi der ogs\u00e5 er blevet et stykke af kagen til ham, er han blevet ligemand med sin undertrykker. Det er Pelle ikke, men det er en sv\u00e6r dr\u00f8m at v\u00e5gne af, for frihedsf\u00f8lelsen og beruselsen st\u00e5r stadig i kroppen. De tilbagevendende kriser ender altid p\u00e5 Pelles skuldre, og Pelle sidder alene tilbage, indtil stroferne fra en gammel sang gnaver sig ind i hans forpinte sj\u00e6l: &#8216;V\u00e5gn til kamp af jer dvale&#8230;&#8217;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I &#8216;L\u00e6re\u00e5r&#8217;, anden del af Martin Andersen Nex\u00f8s roman &#8216;Pelle Erobreren&#8217;, fort\u00e6ller Nex\u00f8 om Pelle, der kommer fra Bornholm til K\u00f8benhavn og p\u00e5 trods af sin egen sult og h\u00e5bl\u00f8se situation er i stand til at hj\u00e6lpe andre mennesker. Nex\u00f8 &hellip; <a href=\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=2058\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,1],"tags":[],"class_list":["post-2058","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2058","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2058"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2058\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2622,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2058\/revisions\/2622"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2058"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2058"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2058"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}