<\/p>\n
I dagens udgave af Job-Blog har jeg et lille break og pr\u00f8ver at l\u00f8fte blikket lidt for at se p\u00e5, hvad vi har opn\u00e5et i den tid, jeg har besk\u00e6ftiget mig med handicappolitik. Konklusionen m\u00e5 vel v\u00e6re: dagen er stadig en kamp.<\/p><\/blockquote>\n
I g\u00e5r sluttede jeg med at konstatere, at jeg kan overinformere om min funktionsneds\u00e6ttelse og dermed fjerne fokus fra det v\u00e6sentlige: mine faglige og personlige kvalifikationer. Jeg tror, at det b\u00e5de g\u00e6lder den rent faglige side af sagen, men det g\u00e6lder ogs\u00e5 en lang r\u00e6kke andre forhold.<\/p>\n
Jeg har v\u00e6ret med i handicappolitik i snart 40 \u00e5r. I perioder meget t\u00e6t p\u00e5 selve handicappolitikken \u2013 og i perioder gennem mit mere generelle politiske arbejde. Det giver mig anledning til et lille \u2018break\u2019 her med hensyn til min egen jobs\u00f8gning og i stedet l\u00f8fte blikket for at se p\u00e5, hvad vi har opn\u00e5et p\u00e5 den tid. Det giver mig ogs\u00e5 anledning til at vende tilbage til en problemstilling, som jeg slap i et tidligere indl\u00e6g, hvor jeg n\u00e6vnte, at en \u2019sagsbehandler\u2019 havde sagt til mig, hvorfor jeg ikke blot fik min pension.<\/p>\n
Uden at v\u00e6re v\u00e6re lyseslukker eller noget andet, s\u00e5 mener jeg, det er s\u00e5 som s\u00e5 med resultaterne i den tid jeg har v\u00e6ret med. Der lades meget tilbage, n\u00e5r jeg ser tilbage p\u00e5 de reelle landvindinger. Det g\u00e6lder ikke mindst, n\u00e5r det drejer sig om den reelle, samfundsm\u00e6ssige holdnings\u00e6ndring i befolkningen til mennesker med funktionsneds\u00e6ttelser. Der er masser af positive og \u2018enest\u00e5ende\u2019 historier om eneren, der forst\u00e5r at k\u00e6mpe og som derfor opn\u00e5r respekt om sin vilje til at vinde. De kul\u00f8rte ugeblade er fyldt med dem. Alle har de til f\u00e6lles, at det ikke handler om \u2018gruppen\u2019 som helhed \u2013 men om eneren. Det er for s\u00e5 vidt ok, for vi er enkeltst\u00e5ende, unikke individer. Bagsiden er, at det ikke har nogen kollektiv konsekvens: holdningerne generelt til funktionsneds\u00e6ttelser er ikke grundl\u00e6ggede \u00e6ndret \u2013 og vi skal hver is\u00e6r k\u00e6mpe for anerkendelsen. P\u00e5 samme vis som kvinder stadig skal. Det hedder sig, at en kvinde skal v\u00e6re dobbelt s\u00e5 god som en mand for at kunne udfylde samme post\u2026 og helst lidt til.<\/p>\n
Derfor kommer det ogs\u00e5 til at virke hult, n\u00e5r vi h\u00f8rer politikere tale om, at vi skal yde for at kunne nyde. De, der kender mig, ved, at det er jeg fuldst\u00e6ndig enig i. Men foruds\u00e6tningerne for at yde skal v\u00e6re til stede. Min p\u00e5stand er, at hvis samfundet virkelig s\u00e5 os som en kraft, der har betydning, s\u00e5 ville samfundet ogs\u00e5 se en ide i at skabe foruds\u00e6tningerne for, at det kan lade sig g\u00f8re: et barrierefrit samfund, s\u00e5 vi slap for al snakken om s\u00e6rrettigheder og om at v\u00e6re en \u00f8konomisk belastning for samme samfund. Det handler jo ikke om at f\u00e5 nogle s\u00e6rrettigheder som f.eks. det stupide og latterlige DF-forslag om at kunne bruge bussporene i K\u00f8benhavn eller hvad man ellers kan finde p\u00e5 for at sminke sin manglende forst\u00e5else for n\u00f8dvendigheden for reelt at give lige muligheder. Derfor vil jeg ogs\u00e5 til enhver tid punke enhver besk\u00e6ftigelsesminister, der taler om at yde, s\u00e5 l\u00e6nge foruds\u00e6tningerne ikke er til stede. Uanset postuleret politisk holdning.<\/p>\n
Dybest set handler det om menneskesyn. Det gjorde det ogs\u00e5 for den \u2019sagsbehandler\u2019, der uden tvivl syntes, at det var et b\u00e5de godt og velmenende menneskesyn, vedkommende gav udtryk for, da vedkommende spurgte mig, hvorfor jeg ikke blot gik p\u00e5 pension \u2013 for, som konklusionen var: \u2018penge er jo ikke alt\u2019. En bem\u00e6rkning som denne fort\u00e6ller mig alt \u2013 og det kan v\u00e6re dybt s\u00e5rende at opleve mennesker, der fatter s\u00e5 lidt og reelt siger, at jeg ikke har nogen samfundsm\u00e6ssig v\u00e6rdi. Modargumentet kan v\u00e6re, at det er mig, der ser ned p\u00e5 de mennesker, der v\u00e6lger pension. Bestemt ikke. Jeg respekterer dette valg, ligesom jeg \u2018forlanger\u2019, at andre mennesker, ogs\u00e5 offentligt ansatte, skal respektere mine valg.<\/p>\n
Jeg h\u00f8rer til dem, de synes, det er godt, at vi har f\u00e5et en handicapkonvention, der \u00e6ndrer vilk\u00e5rene grundl\u00e6ggende for mennesker med handicap: den sl\u00e5r fast, at deltagelse er en rettighed. Denne rettighed giver et godt grundlang for den videre kamp. Men vi skal ogs\u00e5 erkende, at den ikke medf\u00f8rer en automatik, som siger, at nu er alting vel forvaret. Det er det ikke. Det vil stadig v\u00e6re en kamp at gennems\u00e6tte de rettigheder, som Handicapkonventionen sl\u00e5r fast. Hvis vi ikke anerkender denne kamp, s\u00e5 er vi naive. Den er stadig underlagt b\u00e5de markedsvilk\u00e5r og den internationale kapitalistiske udvikling.<\/p>\n
Dette var et lille break i denne blog. Dem vil der komme flere af undervejs\u2026<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I dagens udgave af Job-Blog har jeg et lille break og pr\u00f8ver at l\u00f8fte blikket lidt for at se p\u00e5, hvad vi har opn\u00e5et i den tid, jeg har besk\u00e6ftiget mig med handicappolitik. Konklusionen m\u00e5 vel v\u00e6re: dagen er … L\u00e6s resten