Jeg kan b\u00e5de over- og underinformere om min funktionsneds\u00e6ttelse, n\u00e5r jeg ans\u00f8ger om et job. Begge dele kan b\u00e5de v\u00e6re godt og skidt \u2013 og forkert balance falder kun tilbage p\u00e5 mig selv\u2026<\/p><\/blockquote>\n
<\/p>\n
Historien her kan naturligvis slet ikke forekomme i virkeligheden. P\u00e5 den m\u00e5de er den b\u00e5de for konstrueret, plat, diskriminerende og for fort\u00e6nkt. Heldigvis. Men rent f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt ligger den t\u00e6t op af situationer, som mennesker med en fysisk funktionsneds\u00e6ttelse kan risikere at komme i, hvis vi tillader os at tage det for gode varer, at det alene er vores kvalifikationer, der er v\u00e6sentlige, n\u00e5r vi s\u00f8ger et arbejde.<\/p>\n I mit tilf\u00e6lde ville historien ende allerede ude ved hovedtrappen, s\u00e5 konfrontationen ville slet ikke n\u00e5 at komme p\u00e5 tale i det \u00f8jeblik. Jeg ville muligvis allerede have checket dette helt banale forhold p\u00e5 forh\u00e5nd.<\/p>\n Mange steder, der besk\u00e6ftiger sig med kundebetjening p\u00e5 blot et minimum, vil man have sikret sig, at adgangsforholdene til stueetagen er i orden. Enten ved rampe, alternativ indgangsparti , trappelift eller anden kompenserende adgang. I det tilf\u00e6lde kunne min historie s\u00e5 v\u00e6re endt i stueetagen. Det kr\u00e6ver lidt mere kendskab til bygningen at forudse og tage h\u00f8jde for dette forhold. Det er ikke urealistisk at ende i denne forlegenhed: at et ans\u00e6ttelsesudvalg venter mig p\u00e5 f\u00f8rste sal, mens jeg er strandet i stuen. Vel at m\u00e6rke, hvis jeg ikke informerer om min funktionsneds\u00e6ttelse.<\/p>\n De rent fysiske forhold kan stadig i 2012 udg\u00f8re en v\u00e6sentlig udfordring inden for en lang r\u00e6kke brancher og sektorer. Mange forhold burde tale imod det: inden for det offentlige b\u00e5de bygningsreglementet og sektoransvarlighed. Inden for det private bygningsreglementet. Personligt har jeg oplevet s\u00e5 groteske situationer inden for private virksomheder (ikke, hvor jeg har s\u00f8gt arbejde \u2013 endnu), hvor arkitekter har insisteret p\u00e5, at der skulle v\u00e6re handicaptoiletter, men ikke har v\u00e6ret niveaufri adgang.<\/p>\n Heldigvis findes der efterh\u00e5nden ogs\u00e5 mange steder, hvor disse forhold er i orden, men i en debat om mennesker med funktionsneds\u00e6ttelser og muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet udg\u00f8r selv dette begr\u00e6nsede parameter et forhold, som man fra politisk hold sk\u00f8jter helt hen over.<\/p>\n At sende en jobans\u00f8gning uden at n\u00e6vne, at jeg er k\u00f8restolsbruger er derfor noget, der p\u00e5 ingen m\u00e5de kan komme p\u00e5 tale. Alene de fysiske adgangsforhold taler mod dette. Set i denne sammenh\u00e6ng vil nogle fakta omkring brug af k\u00f8restol (st\u00f8rrelse, v\u00e6gt, pladskrav ved selve arbejdsplads, krav til d\u00f8rbredde osv.), v\u00e6re nok.<\/p>\n At det med udgangspunkt i en r\u00e6kke andre, mindre synlige og forst\u00e5elige barrierer ogs\u00e5 er en god ide at komme ind p\u00e5 de rent praktiske forhold om en funktionsneds\u00e6ttelse, kommer jeg ind p\u00e5 senere.<\/p>\n Hele balancegangen drejer sig om, hvorn\u00e5r, hvorfor og hvordan, jeg informerer: m\u00e5let er at skabe en balance, hvor jeg b\u00e5de form\u00e5r at fastholde fokus p\u00e5 mine kvalifikationer og ikke s\u00e6tter i fokus, at det er min funktionsneds\u00e6ttelse, der er det centrale. Overinformerer jeg flytter jeg mere eller mindte bevidst fokus. Underinformerer jeg skaber jeg uheldige situationer b\u00e5de for andre og mig selv.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg kan b\u00e5de over- og underinformere om min funktionsneds\u00e6ttelse, n\u00e5r jeg ans\u00f8ger om et job. Begge dele kan b\u00e5de v\u00e6re godt og skidt \u2013 og forkert balance falder kun tilbage p\u00e5 mig selv\u2026 Forestil dig, at du er … L\u00e6s resten ![\"\"](\"http:\/\/2.bp.blogspot.com\/-Gpl4pcAC7yw\/T118kPogywI\/AAAAAAAAVC0\/EqX8Al7tGPk\/s1600\/jan-1red.jpg\")
<\/a>Forestil dig, at du er ude og s\u00f8ge et job. Du er meget interesseret i at f\u00e5 jobbet, s\u00e5 du har forberedt dig godt p\u00e5 at fort\u00e6lle om alle de kvalifikationer, du har, og som vil passe lige ind i det, virksomheden eftersp\u00f8rger. Du giver dig god tid, da du ankommer til den store bygning og betragter den lidt, inden du bev\u00e6ger dig op ad den stilfulde hovedtrappe. Indenfor finder du receptionen, hvor du af den smilende receptionist f\u00e5r at vide, at HR-afdelingen, hvor du skal til samtale, ligger lige op ad trappen og ind til venstre. P\u00e5 vej op ad trappen m\u00f8der du adskillige mennesker, der ivrigt snakkende sammen passerer dig. Du kan h\u00f8re, at de engageret taler om projekter, som de arbejder med. Du n\u00e5r ogs\u00e5 at t\u00e6nke, at her vil du gerne arbejde\u2026 Du n\u00e5r frem til rummet, hvor samtalen skal finde sted. Du f\u00e5r hilst p\u00e5 de meget im\u00f8dekommende mennesker, der udg\u00f8r ans\u00e6ttelsesudvalget. Du f\u00e5r ogs\u00e5 taget den kasket af, som har d\u00e6kket dit ildr\u00f8de h\u00e5r. I det \u00f8jeblik bliver der lige pludseligt meget stille i rummet og du kan med \u00e9t m\u00e6rke, at du helt mister kontakten. Det bliver HR-chefen, der kommer med forklaringen: indehaveren kan ikke klare r\u00f8dh\u00e5rede, og en ans\u00e6ttelse kan derfor ikke komme p\u00e5 tale. Du f\u00e5r slet ikke brug for at fort\u00e6lle om dine kvalifikationer, og du m\u00e5 g\u00e5 igen med uforrettet sag.<\/p>\n