{"id":1984,"date":"2012-02-12T15:10:53","date_gmt":"2012-02-12T14:10:53","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=1984"},"modified":"2014-03-06T12:03:14","modified_gmt":"2014-03-06T11:03:14","slug":"1-intro-den-dag-i-januar-2012","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=1984","title":{"rendered":"Job-Blog 1: Intro: Den dag i januar 2012"},"content":{"rendered":"

Der er bl\u00e6st til endnu en omfattende fyringsrunde p\u00e5 min arbejdsplads. Og for mit vedkommende blev det s\u00e5 den sidste. Bitter? Nej, men det efterlader b\u00e5de et tomrum \u2013 og et slidsomt arbejde foran mig, som jeg vil pr\u00f8ve at s\u00e6tte ord p\u00e5 her.<\/p><\/blockquote>\n

 <\/p>\n

Det er onsdag morgen. Den 11. januar 2012. Klokken er nogle minutter i 9. De fleste er m\u00f8dt op i god tid som vi er p\u00e5lagt\u2026 for det er dagen.<\/p>\n

Der er k\u00f8bt morgenbr\u00f8d ind, som er sat frem i det eneste kontor, der bare nogenlunde kan rumme alle de mennesker, som vi er i enheden. Alle lhar enten mobiltelefonen i den ene h\u00e5nd eller lige p\u00e5 bordet lige foran sig mellem tallerkner, servietter, br\u00f8dkrummer og kaffekopper. De af os, der skal ud af vagten vil nemlig modtage et telefonopkald, der skal sikre, at de udvalgte begiver sig til de m\u00f8delokaler \u00f8verst oppe p\u00e5 gangen, hvor enhedscheferne hver is\u00e6r har b\u00e6nket sig i de respektive lokaler. D\u00f8rene har hver is\u00e6r en lille gul lap p\u00e5, s\u00e5 det ikke er til at tage fejl af, hvor man skal ind. Det spottede jeg allerede p\u00e5 vej ned ad gangen. Det er jo rart at vide, hvis nu.<\/p>\n

Stemningen er trykket. Som s\u00e5 ofte i den slags situationer er stilheden sv\u00e6r at leve med og frygten for det tomme rum s\u00e6tter ind. Vi m\u00e5 sige et eller andet desperat bare for at holde tankerne p\u00e5 afstand. Alle ved vi, at nogens telefon vil ringe \u2013 og s\u00e5 l\u00e6nge det ikke er min, er det jo godt. Nej, det er jo ikke rigtigt\u2026 for det er jo s\u00e5 bare en anden, det g\u00e5r ud over. Vi pr\u00f8ver febrilsk at abstrahere fra det faktum, at vi alle konkurrerer til f\u00e6rre jobs, end der faktisk er ansat.<\/p>\n

Jeg skal kun have en kop kaffe. Ikke noget br\u00f8d. Kunne simpelthen ikke f\u00e5 noget ned. Kun kaffen. Det gjorde godt nogle sekunder at kunne lukke sig ind i det trygge lille univers, der hed at f\u00e5 f\u00f8rt den varme kaffe op til munden og ned i det rigtige r\u00f8r. Uden at spilde.<\/p>\n

Ikke alle er til stede i rummet. Klokken er snart 10 minutter over 9 og det er tydeligt, at det er en, der ikke er til stede i lokalet, der er \u2018f\u00f8rste offer\u2019. Det kan s\u00e5 v\u00e6re \u00e9n, der er sygemeldt p\u00e5 dagen, s\u00e5 det klares p\u00e5 telefonen, eller det kan v\u00e6re en af bibliotekarerne, der er p\u00e5 vej til at blive udskilt fra vores enhed, men formelt stadig h\u00f8rte med hos\u2026<\/p>\n

Min Telefon ringer. Ikke flere stemmer, der pr\u00f8ver at sige bare et eller andet, der kan holde stemningen, modet, lidt oppe. Telefonen ringer igen, mens min hj\u00e6lper t\u00e6nder for den og holder den op til mit \u00f8re. Det var ikke, som i en anden soap opera eller en Morten Korch-lignende ting forkert nummer. Det var chefens stemme, der spurgte p\u00e5 en for ham unaturlig og manualagtig m\u00e5de, om det var mig, hvilket jeg kun kunne bekr\u00e6fte\u2026<\/p>\n

Vejen ned ad gangen var lang. Det var ikke mange tanker, der var plads til. Men alt kredsede om \u2018nu er det forbi\u2026 nu er det forbi\u2026 nu er det\u2026\u2019<\/p>\n

Jeg var ventet i d\u00f8ren, og s\u00e5 snart den var lukket bag os, gik hele den formelle del i gang. Om jeg ville have nogen med som bisidder til samtalen? Jeg havde p\u00e5 forh\u00e5nd aftalt med vores tillidsmand, at jeg gerne ville have ham med, hvis uheldet var ude. Han kom efter tre minutter, hvor der s\u00e5 vidt jeg husker ikke blev sagt mange ord. Alt handlede nu om det formelle, der skulle p\u00e5 plads.<\/p>\n

Der blev sagt ordene, som en direktion nu skal sige i s\u00e5dan en situation \u2013 og kun kan sige. Man er p\u00e5lagt et besparelseskrav, som kun kan opn\u00e5s ved personalereduktioner og omstruktureringer, som s\u00e5 g\u00f8r, at man vurderer, at jeg er en af dem, der bedst kan undv\u00e6res. Derfor p\u00e5t\u00e6nkes jeg opsagt efter en h\u00f8ringsperiode p\u00e5 14 dage. Respekt. Et arbejde, der skal g\u00f8res\u2026 men med konsekvenser for mig, som jeg tror, at de f\u00e6rreste kender og forst\u00e5r.<\/p>\n

Jeg skal besk\u00e6ftiges i fleksjob. Det har jeg v\u00e6ret siden 2002. F\u00f8rst som freelancer i egen virksomhed. Siden december 2008 i en offentlig styrelse. Et arbejde, som jeg har v\u00e6ret utroligt glad for. Et arbejde, som bliver utroligt sv\u00e6rt at erstatte. Af flere grunde: for det f\u00f8rste fordi fleksjob s\u00e5 at sige ikke h\u00e6nger p\u00e5 tr\u00e6erne \u2013 m\u00e5ske i mods\u00e6tning til, hvad nogle politikere tror. For det andet fordi jeg skal opfinde mit eget job. Jeg har kun sj\u00e6ldent h\u00f8rt om nogen, der s\u00f8ger en journalist i de ca. 15 timer jeg skal besk\u00e6ftiges \u2013 og jeg skal derfor ogs\u00e5 overbevise om b\u00e5de arbejdskompetencer, sociale kompetencer og arbejdstid er lige netop er det, en arbejdsgiver har brug for \u2013 ofte f\u00f8r han\/hun selv har t\u00e6nkt tanken.<\/p>\n

Det bliver en sv\u00e6r, men ikke umulig, opgave. En rejse, som jeg gerne vil invitere dig med p\u00e5. Skibet er sat i s\u00f8en. Hvor jeg kan styre hen, ved jeg ikke endnu. Det kommer an p\u00e5 vind, med og mod, p\u00e5 en masse mennesker \u2013 og is\u00e6r \u00e9n: mig selv. Jeg m\u00e5 st\u00e5 ved roret hele tiden for at holde kursen\u2026 jeg kan ikke forvente, andre g\u00f8r det for mig. Nogen vil hj\u00e6lpe. Andre vil ikke \u2013 eller pr\u00f8ve at \u00e6ndre kursen. Tilbage st\u00e5r: Vil du f\u00f8lge rejsen s\u00e5 v\u00e6rs\u2019go. Skibet er ladet\u2026<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der er bl\u00e6st til endnu en omfattende fyringsrunde p\u00e5 min arbejdsplads. Og for mit vedkommende blev det s\u00e5 den sidste. Bitter? Nej, men det efterlader b\u00e5de et tomrum \u2013 og et slidsomt arbejde foran mig, som jeg vil pr\u00f8ve at … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3,19],"tags":[58,59,60,61,62,63,64,65,66],"class_list":["post-1984","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-handicapdebat","category-job-blog","tag-enhedschef","tag-fyringsrunde","tag-jobs","tag-mobiltelefon","tag-offer","tag-palagt","tag-sygemeldt","tag-tryg","tag-univers"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1984","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1984"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1984\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3145,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1984\/revisions\/3145"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1984"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1984"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1984"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}