L\u00f8rdag 25. maj var der Landsm\u00f8de i Muskelsvindfonden. S\u00f8ndag 26. maj blev det f\u00f8rste repr\u00e6sentantskabsm\u00f8de afholdt for det nye repr\u00e6sentantskab. Det var det konstituerende m\u00f8de, hvor den nye bestyrelse blev valgt.<\/p>\n
Jeg var s\u00e5 heldig endnu engang at komme ind i bestyrelsen og tager nu fat p\u00e5 min sjette periode. Det kan godt give anledning til nogle tanker, og selv om der ikke er nogle nye store \u00e5benbaringer i det (h\u00f8jst nogle pr\u00e6ciseringer) vil jeg gerne ‘dele’ lidt af mine overvejelser her. De g\u00e5r naturligvis p\u00e5, hvordan vi bliver ‘behandlet’ i samfundet, men i s\u00e6rdeleshed ogs\u00e5 p\u00e5, hvordan vi selv handler.<\/p>\n
Den mest frustrerende situation, vi kan st\u00e5 i, er at v\u00e6re sat uden for indflydelse. At st\u00e5 p\u00e5 sidelinien med f\u00f8lelsen af, at der bliver handlet med os uden mulighed for blot at blive h\u00f8rt, n\u00e5r vi pipper: stop lige en halv! Det er nu aldrig en situation, som Muskelsvindfonden har st\u00e5et i, og jeg tror heller ikke, det sker. Det er dog en god ide hele tiden at v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5, at indflydelse ikke er noget vi har f\u00e5et i vuggegave, men noget vi skal k\u00e6mpe os til – hele tiden. Resultaterne er afh\u00e6ngige af, at vi g\u00f8r det godt nok – hver eneste dag.<\/p>\n
Der er ingen tvivl om, at b\u00e5de de s\u00e5kaldte ‘reformer’, der er\u00a0gennemf\u00f8rt, og de reformer, der er p\u00e5 bedding, giver alvorlig grund til bekymring.<\/p>\n
Der er heller ingen tvivl om, at\u00a0de sager, vi i \u00f8jeblikket ser ude i kommunerne, hvor man uden bel\u00e6g i lovgivningen fratager borgere hj\u00e6lp, ogs\u00e5 er st\u00e6rkt bekymrende. Ankestyrelsen har heldigvis i nogle tilf\u00e6lde f\u00e5et stoppet de mest \u00e5benlyst lovstridige beslutninger, men dem kan vi ikke anse som sejre. Det er kun et \u00f8jebliksbillede af, at lovgivningen og intentionerne med den p\u00e5 nogen omr\u00e5der stadig fastholdes. Det er vigtigt, at vi konstant forholder os til, n\u00e5r kommunerne fors\u00f8ger at ‘hoppe over hvor g\u00e6rdet er lavest’ og er ude i snavsede tolkninger eller direkte lovbrud.<\/p>\n
Det v\u00e6rste, der kan ske, er at vi ender i handlingslammelse og sortsyn – at vi bliver pippere uden indflydelse. S\u00e5dan er situationen dog ikke. Der tegner sig ogs\u00e5 muligheder for at komme igennem og manifestere os – endda opn\u00e5 sejre. Skal det lykkes, s\u00e5 er der imidlertid al\u00a0mulig grund til at sige stop en halv! Ikke mindst, hvad ang\u00e5r os selv og vores initiativer for at k\u00e6mpe os n\u00e6rmere vores m\u00e5l. For vi m\u00e5 ogs\u00e5 p\u00e5tage et vist ansvar for b\u00e5de sejre og nederlag – og ikke mindst de perspektiver, der tegner sig i fremtiden. Der er grund til at se kritisk p\u00e5 b\u00e5de det socialpolitiske spil, der foreg\u00e5r i \u00f8jeblikket, og p\u00e5 vores egen rolle i det.<\/p>\n
Det er ikke enkelt, og der er slet ikke frit valg p\u00e5 alle hylder. Der er en lang r\u00e6kke udefra kommende faktorer, der spiller ind p\u00e5 situationen.<\/p>\n
Et godt eksempel er, at regeringen, godt bakket op af den endnu mere borgerlige opposition, med de ‘reformer’, der gennemf\u00f8res i \u00f8jeblikket, helt grundl\u00e6ggende tager fat p\u00e5 at bringe de offentlige udgifter s\u00e5 langt ned som overhovedet muligt. Det er ikke sjovt, for det g\u00e5r b\u00e5de ud over arbejdsl\u00f8se, mennesker med kronisk sygdom og mennesker med handicap og en r\u00e6kke andre grupper. Regeringen kommer igennem med det, fordi det jo er let at f\u00e5 opbakning til det fristende synspunkt, at ‘vi betaler for meget i skat’. Det h\u00f8rer dog ogs\u00e5 med i fort\u00e6llingen, at ‘reformer’ og nedsk\u00e6ringer\u00a0ikke kun\u00a0sker i Danmark, men i hele Europa. EU-administrationenss budskab til alle lande\u00a0er:\u00a0skaf jer af med jeres sociale udgifter. Det er imidlertid v\u00e6rd at h\u00e6fte sig ved, at landene hver is\u00e6r selv v\u00e6lger deres metoder.<\/p>\n
Et andet eksempel er, at man taler meget om\u00a0den s\u00e5kaldte krise. Ofte bliver ikke alene vi, men alle lovet, at n\u00e5r f\u00f8rst krisen er overst\u00e5et, s\u00e5 ser det hele meget lysere ud igen, og s\u00e5 skal der nok blive en bid af kagen igen – ogs\u00e5 til os. Jeg h\u00f8rer ikke til dem, der tror, at vi blot skal l\u00e6ne os tilbage og vente p\u00e5 de gode tiders genkomst.\u00a0N\u00e5r alt kommer til alt, s\u00e5 er kriser ikke noget ukendt f\u00e6nomen i den nutidige samfundskonstruktion. Ingen grund til stor panik af den grund. Krise er en af de mere permanente betingelser, vi n\u00e6rmest altid har haft at lave handicappolitik p\u00e5. Dette til trods er der kontinuerligt opn\u00e5et forbedringer for handicapbev\u00e6gelsen. Det er ikke mindst v\u00e6rd at holde fast i, at det er lykkedes at tilk\u00e6mpe os acceptable resultater, \u00a0ogs\u00e5 selv om det ikke ligefrem har v\u00e6ret lutter opgangstider. Omvendt mener jeg heller ikke, at der er bel\u00e6g for at sige, at opgangstiderne, som de fremstod op gennem de f\u00f8rste \u00e5r af 2000 rent faktisk gav noget helt ekstraordin\u00e6rt til os. Det er v\u00e6rd at huske, at Fogh-regeringen allerede f\u00f8r krisen satte ind, var i gang med at forberede eksempelvis anslag mod fleksjob.<\/p>\n
Naturligvis spiller den dybe krise, vi oplever i \u00f8jeblikket, ind p\u00e5 vores muligheder for at opn\u00e5 resultater. Det betyder bl.a., at vi selv m\u00e5\u00a0prioritere og v\u00e6re m\u00e5lrettede. Det er ikke let, for det kr\u00e6ver et fokus p\u00e5 f\u00e5 og prioriterede omr\u00e5der. Det skal v\u00e6re en benh\u00e5rd udv\u00e6lgelse, og bliver derfor desv\u00e6rre ogs\u00e5 p\u00e5 bekostning af andre m\u00e5l, vi gerne vil n\u00e5. Vi kan ikke alt, s\u00e5 vi m\u00e5 tage opgaverne skridt for skridt. Det vil komme til at g\u00f8re ondt p\u00e5 andre omr\u00e5der, men det er farligt, hvis vi spreder os s\u00e5 vidt, at vi netop ender i sm\u00e5pip.<\/p>\n
Et eksempel p\u00e5 en vigtig prioritering kan v\u00e6re tilkendelsen af handicapbiler. Her kan vi ‘bidrage til samfundskassen’ ved, at vi bider os fat i de sindssygt lange sagsbehandlingstider ude i kommunerne, hvor man n\u00e6rmest starter forfra med en bevillingsprocedure selv ved meget oplagte diagnoser og situationer som b\u00e5de sclerose og muskelsvind. Et krav om afbureaukratisering er nemt her, for reelt har kommunerne allerede det n\u00f8dvendige redskab i form af en ‘tro og loveerkl\u00e6ring’, kommunerne kan bruge ved genbevilling. Det \u00f8nsker man dog ikke, for t\u00e6nk nu, hvis nogen med en varig, nedsat funktionsneds\u00e6ttelse havde snydt sig til en bil sidst. Vi har medvind p\u00e5 afbureaukratisering og omr\u00e5det er af vital betydning for langt den st\u00f8rste del af Muskelsvindfondens medlemmer. En m\u00e5lrettet og veltilrettelagt indsats her kan f\u00f8re langt p\u00e5 relativ kort tid og vi ville n\u00e5 et m\u00e5l, der s\u00e5 kan erstattes af et nyt.<\/p>\n
Et andet eksempel p\u00e5 en prioritering kan v\u00e6re tilkendelse og administration af\u00a0BPA (Borgerstyret Personlig Assistance). BPA er ogs\u00e5 vital for mange af vores medlemmer. At administrationen er alt for forskellig ude i kommunerne, er ikke ubekendt for Christiansborg-politikere, s\u00e5 ogs\u00e5 her vil en\u00a0m\u00e5lrettet og veltilrettelagt indsats p\u00e5 relativ kort tid kunne tilvejebringe den n\u00f8dvendige ensartethed i kommunerne. Igen med en voldsom\u00a0afbureaukratisering til f\u00f8lge.\u00a0Nogle vil kalde dette for lavth\u00e6ngende frugter. M\u00e5ske, men det er samtidig eksempler p\u00e5 h\u00e5rknuder, der var fremme i sidste valgkamp – og intet er sket, s\u00e5 egentlig lavth\u00e6ngende frugter kan det ikke v\u00e6re.<\/p>\n
En lidt h\u00e5rdere kamp, som kunne v\u00e6re det tredie indsatspunkt, er skabelse af arbejdspladser i form af fleksjob. Lige nu er der i kommunerne mere incitament til at bevare os p\u00e5 lavindkomster svarende til en kontanthj\u00e6lp, end at gennemf\u00f8re den jobskabelse, der l\u00e5 i forarbejdet til den s\u00e5kaldte reform af f\u00f8rtidspension og fleksjob, og som har v\u00e6ret en alvorlig mangel lige siden vedtagelsen. Det bliver sv\u00e6rere at komme igennem med et krav om jobs, men det er og bliver en foruds\u00e6tning, hvis ‘reformen’ skal give mening og sikre borgere med handicap den grundl\u00e6ggende tanke, som var ‘reformens’ pr\u00e6mis: ‘en del af arbejdsf\u00e6llesskabet’! Vi kan her godt f\u00e5 medvind efterh\u00e5nden som det bliver \u00e5benlyst, at mange mennesker med behov for f\u00f8rtidspension eller fleksjob\u00a0uretm\u00e6ssigt bliver skubbet ud af ‘m\u00e5lgrupperne’.<\/p>\n
Det vigtige er, at vi bider os fat i f\u00e5 m\u00e5l (h\u00f8jst tre ad gangen) og f\u00f8lger dem til d\u00f8rs. De skal v\u00e6re lette at argumentere for. Vi skal l\u00e6re af regeringen og de enkle argumentationsformer b\u00e5de den og en mulig kommende borgerlig regering bruger. N\u00e5r m\u00e5lene er vinget af som gennemf\u00f8rt, tager vi fat p\u00e5 nye m\u00e5l.<\/p>\n
Alt dette ligger i god forl\u00e6ngelse af de strategiske m\u00e5l,<\/a> der blev sat i Muskelsvindfonden for 2012\/2013. De strategiske er mere omfattende og samtidig mindre detaljerede end de politiske m\u00e5l, jeg her har fokuseret p\u00e5 og finder b\u00f8r prioriteres.<\/p>\n Som en slags sidebem\u00e6rkning er der vel grund til at n\u00e6vne, at det er p\u00e5 h\u00f8je tid, at vi f\u00e5r vores m\u00e5l omsat i konkrete handlinger. Vi har med et kommunevalg lige om hj\u00f8rnet en rigtig god chance for at p\u00e5virke debatten om handicapomr\u00e5det. Handicappolitikken har sin prim\u00e6re skueplads ude i kommunerne. Kommunevalget er blot \u00e9t middel, som vi her og nu skal bruge til at p\u00e5virke b\u00e5de politikere og ikke mindst borgere til at indse bl.a. det spild, bureaukratiseringen\u00a0i kommunerne\u00a0medf\u00f8rer.<\/p>\n Det er vigtigt for vores egen skyld, at vi er i stand til at agere meget m\u00e5lrettet. Det vil jeg arbejde for i bestyrelsen: at vi t\u00f8r prioritere, at vi t\u00f8r holde fast og bl.a. oms\u00e6tter det i handling frem mod kommunevalg 2013.<\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" L\u00f8rdag 25. maj var der Landsm\u00f8de i Muskelsvindfonden. S\u00f8ndag 26. maj blev det f\u00f8rste repr\u00e6sentantskabsm\u00f8de afholdt for det nye repr\u00e6sentantskab. Det var det konstituerende m\u00f8de, hvor den nye bestyrelse blev valgt. Jeg var s\u00e5 heldig endnu engang at komme ind … L\u00e6s resten