![\"\"](\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/https:\/\/jan-jakobsen.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/02\/P1020157.jpg\" "\\"P1020157\\"")
<\/a>Jeg har arbejdet med kommunalpolitik inden for rammerne af Ringsted byr\u00e5d siden 2002. Det var ved \u00e5rsskiftet, hvor Fogh var kommet til magten efter Folketingsvalget afholdt den 20. november 2001 sammen med amtsr\u00e5ds- og kommunevalg.<\/p>\nAllerede ved sin \u2018kroning\u2019 p\u00e5 valgnatten viste Fogh sine neoamerikanske tendenser med hele sin fremtoning med familie, festfyrv\u00e6rkeri osv. og andre kvalmende effekter.<\/p>\n
Det er et historisk faktum, at det var denne aften h\u00f8jrefl\u00f8jen virkelig tog over i Danmark. Ikke alene blev det for Socialdemokraterne det d\u00e5rligste valg i 28 \u00e5r. Det var ogs\u00e5 f\u00f8rste gang, Socialdemokraterne m\u00e5tte se sig selv sl\u00e5et som det ubestridt st\u00f8rste parti i Danmark igennem 80 \u00e5r.<\/p>\n
Socialdemokraterne blev op gennem 90\u2019erne stadig mere presset af Venstre, der med opkomsten af partiets minimalstatsmessias Anders Fogh, begyndte at inkassere stemmer i storbyerne. De havde tidligere ellers v\u00e6ret dom\u00e6ne for Socialdemokraterne og venstrefl\u00f8jen.<\/p>\n
Ogs\u00e5 en tid med reformer<\/strong><\/p>\n Nyrop tog op gennem 90\u2019erne de nye \u00f8konomiske trends til sig. Det bet\u00f8d en r\u00e6kke reformer, der skulle effektivisere den offentlige sektor. Det kaldes samlet set for New Public Management. Det var i denne periode, vi i kommunerne bl.a. fik de s\u00e5kaldte BUM-modeller. Det er en forkortelse for bestiller – udf\u00f8rer – modtager. En model, der efterligner markedet og skal sikre effektiv offentlig forvaltning. I den m\u00e5ske lidt naive socialdemokratiske opfattelse fremstod dette \u2018bare\u2019 som en omstrukturering, der skulle sikre bedre offentlig service ved at omfordele ressourcerne. For os andre var det tydeligt, at der var tale om en mere fundamental omstilling, der i virkeligheden skabte foruds\u00e6tningerne for en markedsg\u00f8relse og privatisering af hele den offentlige sektor. \u00a0De til enhver tid rentable og profitegnede dele af denne sektor skulle overlades til privat foretagsomhed. Det var en ny rolle for det offentlige: aflevere det, der var v\u00e6rd at aflevere til private udbydere – og s\u00e5 i\u00f8vrigt overtage forpligtelserne igen, efterh\u00e5nden som det alligevel ikke er attraktivt – eller rettere: n\u00e5r man lader et firma g\u00e5 konkurs. Derfor var det ogs\u00e5 lidt paradoksalt at se Nyrop rive sider ud af Foghs bog om minimalstaten. Det var vel ikke ment s\u00e5dan, men kunne godt ligne selvkritik. Dybest set havde Nyrop selv sat processen i gang. Fogh, Hjort og L\u00f8kke for\u00e6dlede gennem tiden op til \u201cmagtskiftet\u201d produktet til ukendelighed – og Socialdemokraterne, SF og Radikale synes nu helt at adoptere dette produkt.<\/p>\n Rute og deroute<\/strong><\/p>\n Det var under indtryk af disse historiske spor, at byr\u00e5dsperioden 2002 startede. Jeg skal ikke belemre med hele den konkrete historie, men g\u00e5 direkte til mine erfaringer med byr\u00e5dsarbejdet – mulighederne og konsekvenserne. Og n\u00e5r det er sagt, s\u00e5 skal jeg sige, at det ogs\u00e5 er en proces, hvor erfaringerne engang imellem er dyrtk\u00f8bte og kursen ogs\u00e5 somme tider p\u00e5 deroute. S\u00e5 handler det om at kunne se det – og korrigere igen. Som det s\u00e5 smukt hedder i en sang af Oktobergruppen fra 1977: \u2018Det er sv\u00e6rt at finde hjem igen, n\u00e5r man f\u00f8rst har mistet kursen\u2019.<\/p>\n Min holdning til kommunalpolitik har \u00e6ndret sig undervejs. I begyndelsen mente jeg nok, vi kunne f\u00e5 noget igennem. Det har vist sig, at det var og er kun enkeltsager. Nogen gange er de egentlige landvindinger sv\u00e6re at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Det f\u00e5r mig til i dag at mene, at parlamentarisk arbejde – specielt i kommunalbestyrelserne – kun er en meget lille brik i et langt st\u00f8rre spil.<\/p>\n Jeg har aldrig v\u00e6ret tilh\u00e6nger af den opsplitning af landspolitik og kommunalpolitik, som vi ser b\u00e5de hos SF, Socialdemokraterne og ikke mindst hos hele den borgerlige fl\u00f8j. Hvis der er noget, der er \u2018morsomt\u2019 i kommunalpolitik, s\u00e5 er det at se, hvordan de borgerlige partier pludseligt form\u00e5r at \u2018blive \u00e5h s\u00e5 sociale\u2019 af at v\u00e6re i opposition. Det er nemt for dem i en kommunalbestyrelse som i Ringsted. Her er der en fast samment\u00f8mret gruppe, der \u2018g\u00e5r hen over midten\u2019. Dvs. at den best\u00e5r af Venstre, Socialdemokraterne og SF. Den blev allerede etableret efter sidste kommunevalg. Dengang var jeg i princippet ikke imod. Det er jeg imidlertid blevet, fordi det undervejs er blevet tydeligt, at kamelerne, der skulle sluges, var st\u00f8rre end de konkrete resultater, som SF kunne opn\u00e5. I dag er man endt med at legitimere den borgerlige politik, som bliver f\u00f8rt i Ringsted kommune. Det har betydet accept af skolenedl\u00e6ggelser. Det har ogs\u00e5 betydet ikke blot stiltiende, men aktivt forsvar for nedl\u00e6ggelse af UPPR – dvs sammenh\u00e6ng mellem Udviklingsmedarbejdere og PPR til fordel for den traditionelle organisering, som man i mange andre byer er p\u00e5 vej v\u00e6k fra! Det er efter min mening en forrykt udvikling. Det er blot to konkrete, helt aktuelle sager. Det eneste reelle argument er \u00f8konomiske besparelser.<\/p>\n Argumentationsform<\/strong><\/p>\n Jeg bruger ikke s\u00e5 mange \u00f8konomiske argumenter i byr\u00e5dssalen udover, at jeg mener, at det hele handler om noget s\u00e5 primitivt at de rige vil rage til sig p\u00e5 bekostning af velf\u00e6rdssamfundet. Derfor har man i kommunerne sat gang i en proces, der skal tale til den indre svinhund og som har som udgangspunkt, at ulykker, sociale opbrud, fattigdom, arbejdsl\u00f8shed, psykiske sygdomme, handicap, aldersbetingede sv\u00e6kkelser osv. kun er noget, der rammer andre – og at det er meget bedre at kunne v\u00e6lge selv, hvor man vil forsikre sig. Den gamle liberalistiske dr\u00f8m om et samfund, der fungerer ideelt under kapitalismen lever i bedste velg\u00e5ende. Ganske vist ser vi stadig voldsommere kriser. Men i den liberalistiske verden er det er jo kun periodisk og rammer kun dem d\u00e9r nederst i samfundet, der ikke har forst\u00e5et at f\u00e5 orden p\u00e5 deres \u00f8konomi.<\/p>\n Jeg mener ikke, vi p\u00e5 nogen m\u00e5de skal argumentere for disse \u00f8konomiske tilgange. Vi skal vise, at l\u00f8sningen alene er solidaritet og at vi n\u00f8dvendigvis m\u00e5 tage pengene, hvor de er. Vi skal skal i denne sammenh\u00e6ng v\u00e6re opm\u00e6rksomme, at vi ikke m\u00e5 begynde at argumentere for, at rige ikke skal have velf\u00e6rdsydelser som alle andre. Det bliver blot ris til egen r\u00f8v – for er de f\u00f8rst ude af velf\u00e6rden, vil de ogs\u00e5 bestemme over alle andre ydelser. Et eksempel er, at de Konservative er begyndt at argumentere for, at dem med en vis indkomst godt kan undv\u00e6re b\u00f8rnepenge osv. Konsekvensen bliver, at alt ender med at bliver til de gode gamle trangsbestemte ydelser, der kan drejes p\u00e5 som en vandhane: lunkent n\u00e5r det g\u00e5r godt og ekstremt koldt, n\u00e5r borgerskabet f\u00e5r brug for at lune sig.<\/p>\n Hvor g\u00f8r vi en forskel?<\/strong><\/p>\n Kan vi s\u00e5 slet ikke bruge arbejdet i en kommunalbestyrelse til noget? Jo, det mener jeg godt vi kan, men vi skal passe p\u00e5, hvilken betydning, vi till\u00e6gger det. En vigtig \u00e5rsag er, at mere og mere i den kommunale \u00f8konomi er bestemt p\u00e5 forh\u00e5nd. R\u00e5derummet bliver stadig mindre – og de opgaver, som kommunerne f\u00e5r lov til at besk\u00e6ftige sig med, er de oplagte \u2018tabersager\u2019. Det er dejligt nemt at l\u00e6gge nogle opgaver ud til kommunerne og fastl\u00e6gge nogle rammer for arbejdet, som man godt ved ikke holder. L\u00f8sningerne bliver meget forskellige – og det bliver vanskeligt at sige noget entydigt om, at der sker nedsk\u00e6ringer p\u00e5 bestemte befolkningsgrupper. Alle kommuner g\u00f8r det jo forskelligt.<\/p>\n Kommunerne er ogs\u00e5 organiseret forskelligt. De har vidt forskellige \u00f8konomiske rammer, og selv om alle skal spare i en eller anden grad, s\u00e5 er der alts\u00e5 himmelvid forskel p\u00e5, hvordan man h\u00e5ndterer det i Gentofte og Ikast-Brande. Nogle sygdomme rammer meget socialt sk\u00e6vt, men ikke alle. Gentofte er f.eks. n\u00f8dt til at behandle mennesker med handicap lidt bedre, for faren er, at man st\u00f8der solide, velstillede samfundsst\u00f8tter p\u00e5 manchetterne. De f\u00e5r nemlig ogs\u00e5 b\u00f8rn med handicap. I Ikast-Brande derimod kan Kissmeyer pladre l\u00f8s om at give mennesker med handicap piller, s\u00e5 de bliver slatne i musklerne og dermed mindre udadreagerende. Han kan blive bakket op af socialdemokraten Tr\u00f8jborg, der er formand for KL… og som i\u00f8vrigt sammen med SF har flertal i samme forening.<\/p>\n Kommunalpolitik er og bliver en dans p\u00e5 tungen. Det kr\u00e6ver viden om hvordan man danser og en kraftanstrengelse at balancere. Der er alle chancer for at lave fejl, for i en kommune som den jeg kommer fra, er det helt umuligt at tage stilling til alt og g\u00f8re det helt rigtige.<\/p>\n Det er nemt nok blot at stemme mod flertalsgruppen. Der k\u00f8rer imidlertid en del spilf\u00e6gteri mellem den borgerlige opposition og flertalsgruppen. Det bliver s\u00e6rdeles vanskeligt at man\u00f8vrere i dette farvand, for nogle gange stemmer b\u00e5de Konservative og Dansk Folkeparti mod asociale tiltag, som de lige s\u00e5 gladeligt har stemt for p\u00e5 Borgen. Det er selvf\u00f8lgelig dels en brik i deres eget lille lokale spil, men bunder ogs\u00e5 i en opfattelse af, at der er stor forskel p\u00e5 og ofte ingen sammenh\u00e6ng mellem kommunalpolitik og landspolitik.<\/p>\n Det er ogs\u00e5 nemt nok blot at st\u00f8tte flertalsgruppen bortset fra, at de ikke styrer en skid. Det er altsammen baseret p\u00e5 teknokratiske beslutninger efter r\u00e5d fra direktionen, som i de sidste \u00e5r har f\u00e5et mere og mere magt. Gang p\u00e5 gang bruger man argumentet, at forvaltningen mener at…osv. Jeg kan godt forst\u00e5 det, for det bliver mere og mere komplekst at skue bag de sociale konsekvenser af talkolonnerne. Men grundl\u00e6ggende er, at samme flertalsgruppe har lagt nogle \u00f8konomiske rammer, som forvaltningerne naturligvis er bundet op p\u00e5. Det er alts\u00e5 flertallet, der har fastlagt pr\u00e6misserne for forvaltningen.<\/p>\n Min rolle kan v\u00e6re at stemme imod de uretf\u00e6rdigheder, der er synlige – og argumentere imod ud fra et socialt synspunkt. Nogle gange er jeg s\u00e5 heldig at blive citeret i aviserne p\u00e5 de sager, vi har valgt ud. Nogen gange endda citeret korrekt.<\/p>\n Ind imellem dukker sager op, hvor vi kan g\u00f8re en forskel. Hvor vi s\u00e5 at sige kan v\u00e6re vagthunde for, at kommunerne holder sig inden for deres rammer. Det vil typisk handle om sager, hvor kommunerne kr\u00e6nker retssikkerheden p\u00e5 den ene eller den anden m\u00e5de. Det sker dagligt i \u00f8jeblikket, hvor kommunerne bliver ekstra presset p\u00e5 \u00f8konomien og hvor der derfor udfoldes en utrolig \u2018kreativitet\u2019, som langt fra altid er hverken i lovens \u00e5nd eller bogstav.<\/p>\n Det er vigtigt vi kommer med offensive forslag p\u00e5 milj\u00f8omr\u00e5det, \u00f8kologi, byplanl\u00e6gning og styrkelse af den kollektive transport. Det binder dog mange ressourcer. Godt nok kan vi l\u00e5ne af hinanden kommuner imellem, men det skal alligevel tilpasses lokale forhold for at sikre, at det ikke kan skydes i s\u00e6nk.<\/p>\n Slutningen<\/strong><\/p>\n Byr\u00e5dsarbejdet kan ikke st\u00e5 alene og m\u00e5 aldrig blive isoleret. Det skal h\u00e6nge sammen med b\u00e5de det lokale faglige arbejde, folkelige bev\u00e6gelser og de mennesker, dette handler om.<\/p>\n Selv om vores samfund har \u00e6ndret sig p\u00e5 overfladen, har vi stadig et klassesamfund, hvor der er tydelig forskel p\u00e5 taberne og vinderne. Vinderne m\u00f8ver sig ind p\u00e5 dele af Socialdemokratiet og SF. De bliver kun i nogle tilf\u00e6lde nogen, vi kan stole p\u00e5. Desv\u00e6rre.<\/p>\n Vi skal k\u00e6mpe for enhver forbedring \u2013 mod enhver forringelse. S\u00e5dan ser virkeligheden ud for mig – ogs\u00e5 anno 2012. Det bliver sv\u00e6rere og sv\u00e6rere at se forskel, men der er ingen lette veje ud over den totale overgivelse, som andre dele af den tidligere venstrefl\u00f8j har valgt. Igen desv\u00e6rre. Og den vil jeg ikke anbefale.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Nedenst\u00e5ende er en omskrivning af et opl\u00e6g jeg holdt i DKP region Sj\u00e6lland den 14. januar 2012. Jeg har arbejdet med kommunalpolitik inden for rammerne af Ringsted byr\u00e5d siden 2002. Det var ved \u00e5rsskiftet, hvor Fogh var kommet til magten … L\u00e6s resten