{"id":46,"date":"2009-08-08T16:21:53","date_gmt":"2009-08-08T14:21:53","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?page_id=46"},"modified":"2016-08-04T07:09:29","modified_gmt":"2016-08-04T05:09:29","slug":"hvad-vi-kommer-ud-for","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?page_id=46","title":{"rendered":"Liv med hjemmepleje"},"content":{"rendered":"
\n

P\u00e5 denne side kan du finde nogle eksempler p\u00e5 situationer, min familie og jeg har oplevet gennem tiden. De er sande – og hentet fra den virkelighed med hjemmepleje f\u00f8r jeg fik BPA med egne, fastansatte hj\u00e6lpere.<\/h4>\n<\/blockquote>\n

Der er meget stor forskel p\u00e5 at have faste hj\u00e6lpere, som jeg har i dag, og f\u00e5 hj\u00e6lp fra hjemmeplejen, som jeg fik f\u00f8r oktober 2010. Faste hj\u00e6lpere kan koncentrere sig om, hvordan arbejdet skal udf\u00f8res hos mig. Med de rigtige hj\u00e6lpere opn\u00e5s b\u00e5de den rutine og tryghed, der er meget vigtig for, at hverdagen fungerer.<\/span><\/p>\n

Hj\u00e6lpere i hjemmeplejen har mange bes\u00f8g. De kommer hos mange forskellige borgere med vidt forskellige behov. Det kan ofte v\u00e6re sv\u00e6rt at ‘omstille sig’ s\u00e5 mange gange gange i en travl hverdag, som der reelt er behov for.<\/p>\n

Jeg fort\u00e6ller disse oplevelser fordi de m\u00e5ske kan give stof til eftertanke hos bl.a. hj\u00e6lpere i hjemmeplejen. I den sammenh\u00e6ng er det godt at huske, at hvad der er god adf\u00e6rd \u00e9t sted – er d\u00e5rligt et andet. Derfor er det ogs\u00e5 et kr\u00e6vende arbejde at v\u00e6re hj\u00e6lper, der skal komme i mange hjem.<\/p>\n

Jeg fors\u00f8ger at fort\u00e6lle det med en vis humor – men tro mig… i selve situationen er det vanskeligt at se det sjove, s\u00e5 den, der kun tager sp\u00f8g for sp\u00f8g….<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a>

N\u00e5r man har et handicap og behov for hj\u00e6lp fra andre, bliver man i mange sitationer meget s\u00e5rbar (eletronisk modelbillede).<\/p><\/div>\n

Han kan sikkert heller ikke forst\u00e5… og h\u00f8re.<\/p>\n

N\u00e5r der kommer nye hj\u00e6lpere i huset er det meget almindeligt at de bukker sig venligt ned over mig lige foran hovedet og r\u00e5ber deres navn h\u00f8jt og tydeligt ind i hovedet p\u00e5 mig….<\/p>\n

Juuuhuuuu, nu er jeg her – det er HJEMMEPLEJEN!!!<\/strong><\/p>\n

Det kan for nogle hj\u00e6lpere v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5, at der er et liv, der skal fungere ved siden af hjemmeplejen. Derfor g\u00f8r de fleste hj\u00e6lpere meget h\u00f8jt og meget tydeligt opm\u00e6rksom p\u00e5, at nu er de der ved at sm\u00e6kke d\u00f8ren h\u00e5rdt i og r\u00e5be, s\u00e5 det gjalder ud over hele huset. Det til trods for, at vi har bedt om en d\u00e6mpet adf\u00e6rd, s\u00e5 hvis nogen i familen sover, ja, s\u00e5 kan de blive ved med det. Der er ikke altid den forn\u00f8dne sans for, at det er et privat hjem, en hj\u00e6lper kommer ind i. Hos nogle \u00e6ldre mennesker, der “\u00f8nsker” at blive gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 h\u00f8jlydt, at nu kommer der nogen, er det godt at g\u00f8re, men arbejdet kr\u00e6ver mere situationsfornemmelse end der ofte bliver brugt.<\/p>\n

Tale er s\u00f8lv…<\/strong><\/p>\n

…men som regel er det tavsheden, der er guld. I s\u00e6rdeleshed n\u00e5r det g\u00e6lder om at fort\u00e6lle om andre borgere. Desv\u00e6rre kommer jeg med meget j\u00e6vne mellemrum ud for, at en hj\u00e6lper fort\u00e6ller om andre borgere. Endda s\u00e5 de er genkendelige. Min tommelfingerregel er, at n\u00e5r de fort\u00e6ller mig om nogen, s\u00e5 fort\u00e6ller de ogs\u00e5 andre om mig. Begge dele er lige ubehageligt og det er situationer jeg er meget konsekvent med at g\u00e5 til ledelsen om.<\/p>\n

Hvad f\u00e5r du s\u00e5 tiden til at g\u00e5 med.<\/strong><\/p>\n

Hj\u00e6lpere vil gerne snakke, n\u00e5r de kommer ind i huset, og det er ok, men jeg kan godt blive tr\u00e6t, n\u00e5r jeg gang nr. 458 skal svare p\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der med 99% sikkerhed er formuleret som “hvad f\u00e5r du s\u00e5 tiden til at g\u00e5 med?”. De kunne lige s\u00e5 godt have fortsat med ordene “lille ven”, men ok, det bliver sj\u00e6ldnere og sj\u00e6ldnere at de f\u00f8lger efter. Jeg synes, det er at tale ned til folk at sp\u00f8rge p\u00e5 denne m\u00e5de. Det stammer fra nogle grundl\u00e6ggende holdninger om, at n\u00e5r jeg ikke kan klare mig uden hj\u00e6lp, s\u00e5 kan jeg heller ikke arbejde.<\/p>\n

Tingene f\u00e5r nye pladser – hver gang!<\/strong><\/p>\n

At f\u00e5 mange forskellige mennesker inden for d\u00f8rene til sit hjem er tilsyneladende ogs\u00e5 ensbetydende med, at en del af disse mennesker mener, at de har ret til at f\u00e5 indflydelse p\u00e5, hvordan vi indretter os. Selv om tingene har hver deres plads – og det i overensstemmelse med, hvordan vi synes de skal st\u00e5, s\u00e5 oplever vi gang p\u00e5 gang, at hj\u00e6lperne s\u00e6tter dem nye steder. Om det skyldes, at de ikke kan huske hvor de tog dem, eller om det skyldes, at de har en mening om, at det vil v\u00e6re smartere med det sted, de selv finder p\u00e5, er jeg ret ligeglad med. Det er forkert og urimeligt, at tingene ikke kan st\u00e5, hvor vi selv har bestemt det. Det er ogs\u00e5 meget uhensigtsm\u00e6ssigt, da jeg skal kunne forklare alle n\u00f8jagtigt alt er – ogs\u00e5 uden at v\u00e6re i rummet. Det kr\u00e6ver tingene er p\u00e5 deres plads. Jeg t\u00e6nker tit p\u00e5, om hj\u00e6lpere ogs\u00e5 g\u00f8r det hos blinde – for det kan v\u00e6re en katastrofe.<\/p>\n

S\u00e5 er der husunders\u00f8gelse!<\/strong><\/p>\n

Hvis jeg eksempelvis sidder p\u00e5 toilettet, og der kommer en ny hj\u00e6lper, kan jeg pludselig h\u00f8re d\u00f8rene klappe k\u00f8kkenet rundt. Lyden er ganske umiskendelig. Det er en hj\u00e6lper, der synes, vedkommende skal skabe sig et overblik over, hvor tingene er – eller finde en kop. Mange starter ikke engang med f.eks. at sp\u00f8rge mig, men m\u00e5 mene, at det er helt ok at kigge alle skabe igennem, nu man er i huset. Hverken min familie eller jeg synes, at det er i orden p\u00e5 den m\u00e5de at blande sig i noget, man ikke har spurgt om lov til.<\/p>\n

Handsker – hygiejne eller ber\u00f8ringsangst.<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>

N\u00e5r man har et handicap, er der ofte mange mennesker rundt om \u00e9n for at hj\u00e6lpe… og som langt fra tilh\u00f8rer familien, s\u00e5 hvis du tror dette er et familiefoto, kan du godt tro om… (elektronisk modelbillede)<\/p><\/div>\n

Jeg oplever tit is\u00e6r nye hj\u00e6lpere, der naturligvis tager handsker p\u00e5, som sig h\u00f8r og b\u00f8r, n\u00e5r det drejer sig om personlig hygiejne. Men ofte stiller jeg mig selv det sp\u00f8rgsm\u00e5l, om det nu er af hensyn til hygiejne eller fordi de er bange for direkte kontakt med andre mennesker, der f\u00e5r disse hj\u00e6lpere til at bruge handsker. Det er nemlig s\u00e5dan, at hvor uhygiejnisk det end lyder, s\u00e5 er der mange, der beholder handskerne p\u00e5 efter at have hjulpet mig med et toiletbes\u00f8g – og helt uden omtanke gladeligt r\u00f8rer b\u00e5de ved mit l\u00f8ftesejl og ved mig… indtil jeg g\u00f8r dem opm\u00e6rksom p\u00e5 det. S\u00e5 handler det for mig at se ikke om hyygiejne, men om ber\u00f8ringsangst.<\/p>\n

En n\u00f8gle er til for at blive brugt.<\/strong><\/p>\n

En dag kom vi hjem og uden for vores hus holdt en Falck-bil og en hjemmeplejebil. Der skulle laves service p\u00e5 mit kaldeapparat, og s\u00e5 ringer man naturligvis blot til hjemmeplejen, der l\u00e5ser op. Jeg skal understrege, at det ikke skyldtes en praksis, kommunen billiger, men uvidenhed hos en hj\u00e6lper om, hvordan man respekterer privatlivets fred.<\/p>\n

En mand i sovev\u00e6relset.<\/strong><\/p>\n

Det har ogs\u00e5 adskillige gange forekommet, at der har st\u00e5et hj\u00e6lpere i vores sovev\u00e6relse uden at jeg havde bestilt hj\u00e6lp…. grund: hj\u00e6lperen havde ikke l\u00e6st sin ruteliste ordentligt, hvor det tydeligt er angivet, at de kun skal komme, hvis jeg kalder. Klimaks var en dag, jeg slet ikke var hjemme, da der pludselig stod en fremmed mand i vores sovev\u00e6relse, hvor min kone sov… hvem synes det er s\u00e6rligt rart? Vi g\u00f8r ikke!<\/p>\n

Det er vigtigt at tage telefonen.<\/strong><\/p>\n

Jeg har ofte oplevet midt i at noget er ved at blive gjort – det kan f.eks. v\u00e6re midt under et toiletbes\u00f8g, som man under ingen omst\u00e6ndigheder kan l\u00f8be fra alligevel – at hj\u00e6lperens mobiltelefon ringer. Den bliver altid taget, for “det kan jo v\u00e6re et n\u00f8dkald fra en anden borger”… jeg har dog endnu ikke oplevet at f\u00e5 lov til at blive h\u00e6ngende i liften med bukserne nede fordi der kom et vigtigere kald. M\u00e5ske er det en god ide at kunne prioritere og sige: jeg kan ikke forlade det, jeg er i gang med, s\u00e5 de m\u00e5 under alle omst\u00e6ndigheder ringe til en anden, hvis det ikke kan vente de 4 minutter til jeg er f\u00e6rdig her…<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a>

Ofte, n\u00e5r man m\u00f8der et menneske, er det handicap, der bliver fokuseret p\u00e5 – og ikke mennesket.<\/p><\/div>\n

Et b\u00f8rnev\u00e6relse – det venter jo kun p\u00e5 mig.<\/p>\n

En hj\u00e6lper skulle engang vente p\u00e5 mens jeg gjorde noget andet. Der var ingen behagelig stol at sidde i, s\u00e5 da vores \u00e6ldste pige, der dengang var 11 \u00e5r, kom ind p\u00e5 sit v\u00e6relse, havde hj\u00e6lperen sat sig godt til rette der… og kom med en bem\u00e6rkning om, at det gjorde jo nok ikke noget. En 11-\u00e5rig siger ikke en voksen imod, men hun var ked af det. Det v\u00e6rste ved historien var, at hj\u00e6lperen ikke kunne se noget galt i bare at g\u00e5 ind p\u00e5 et v\u00e6relse, men hun blev dog klar over, at hun br\u00f8d en gr\u00e6nse for privatlivets fred.<\/p>\n

M\u00e5 jeg se.<\/strong><\/p>\n

For mange \u00e5r siden var en hj\u00e6lper lidt i tvivl om, hvorvidt jeg nu vidste hvad jeg sagde, da jeg svarede ja p\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l om jeg kunne n\u00e5 min bog og mit kaldeapparat, da jeg var lagt i seng. Hun f\u00f8lte sig derfor b\u00e5de foranlediget til og i sin gode ret til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5let “M\u00e5 jeg se det?” Svaret var nej, da jeg vidste, hvad jeg svarede p\u00e5 og at jeg ikke kunne se nogen ide i at snyde hende… det ville jo i sidste ende g\u00e5 ud over mig selv. Hun var sygeplejerske…<\/p>\n

“Farvel og tak for denne gang.”<\/strong><\/p>\n

En hj\u00e6lper holder op, men undlader at fort\u00e6lle det f\u00f8r sidste aften. Det er naturligvis hj\u00e6lperens afg\u00f8relse, om vedkommende vil informere om det tidligere, men det fort\u00e6ller mig noget om, at nogen hj\u00e6lpere har en manglende forst\u00e5else for, hvor meget det betyder at vide, hvem, der kommer inden for vores d\u00f8r. Jeg er afh\u00e6ngig af mine hj\u00e6lpere, og har brug for, at der er tryghed omkring hj\u00e6lpen.<\/p>\n

T\u00e6t p\u00e5 – men jok lige ud af min aura…<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r man skal have hj\u00e6lp, er det umuligt, at hj\u00e6lperne ikke kommer t\u00e6t p\u00e5 en. Det ment i mere overf\u00f8rt forstand, men jeg har faktisk v\u00e6ret ude for hj\u00e6lpere, der rent fysisk kommer s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 under arbejdet, at det kan komme til at virke n\u00e6rmest klaustrofobisk. Om det skyldes n\u00e6rsynethed eller et stort kontaktbehov skal jeg ikke kunne sige, men ubehageligt er det, hvis man skal sm\u00f8res i ansigtet og der st\u00e5r en med hovedet h\u00f8jst 20 cm over mig.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

P\u00e5 denne side kan du finde nogle eksempler p\u00e5 situationer, min familie og jeg har oplevet gennem tiden. De er sande – og hentet fra den virkelighed med hjemmepleje f\u00f8r jeg fik BPA med egne, fastansatte hj\u00e6lpere. Der er meget … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":6291,"parent":16,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-46","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/46","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=46"}],"version-history":[{"count":23,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/46\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3699,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/46\/revisions\/3699"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/6291"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=46"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}