Om Radio Solstråle

Jeg synes vi har behov for lidt mere humor omkring handicap. 

Der har været realiteter bag det siden februar 2016, hvor Radio Solstråle debutterede – og nye  kommer til hver torsdag og søndag. Kl. 6.00 slippes de fri på min hjemmeside til de morgenduelige, der gerne vil have en på morgenkrydderen.

Radio Solstråle handler ikke om at gøre nogen til grin, men at grine med hinanden. Inspirationen kommer fra det, der aktuelt sker omkring os. Det i sig selv burde garantere for gedigen humor – og for, at vi kan blive ved i ganske lang tid frem.

Formen er enkel. Alle indlæg er på  2-3 linier, der er formet som spørgsmål til den fiktive Radio Solstråle, der så svarer efter bedste evne. Den slags humor er tidligere prøvet med stort held.

Stor tak til min gode ven Bjørn Svensson, der fik det hele til at klappe, da han fortalte om hvordan man på den armenske Radio Yerevan gjorde grin med det daværende sovjetstyre. Formen skal nu stå sin prøve her i lille Danmark. Bjørn bidrager også med indslag til Solstrålen. Også tak for det!

Du kan se alle indlæg fra starten. Check ind på Radio Solstråle. De nyeste indlæg, der kommer til hver torsdag og søndag morgen, ligger øverst.

Sunbeam_NautilusSå er der naturligvis lige det sidste, store spørgsmål: hvorfor i alverden hedder Radio Solstråle så Solstråle? Ja, det er naturligvis fordi solstråler giver lys og liv. Hvis du ikke synes, det er en forklaring, med “kød nok på”, så oversæt solstråle til engelsk og du får Sunbeam… en automobil fra de gode, gamle dage. Den første engelske sportsvogn, der vandt et Grand Prix… det er da en god forklaring med speed på. Nautilus’en her er fra 1910, før der fandtes ordet verdenskrig – og den havde en for datiden helt vild tophastighed på 138 km i timen.

Fortæl gerne venner og bekendte om Radio Solstråle… link til siden.