Med frihed som spærreballon 

Stemningsbillede fra Allinge under Folkemødet.

Tilgængeligheden på Folkemødet er et kapitel for sig selv. Det lovede jeg i mit tidligere blogindlæg om selve Folkemødet 2017 på Bornholm at fortælle mere om.

Den er dels et kompromis med selve byen, som kun til dels er tilgængelig. Dog tydeligt noget, der indgår når der sker forandringer. F.eks. hvor der er brosten. Nogen steder er de suppleret med underlag, der er bedre at køre på. I en by som Allinge vil det altid være et dilemma at tilgodese tilgængeligheden og bevare byens oprindelige præg. Noget jeg mener, vi også bør tænke på, selv om det giver udfordringer. Vel at mærke noget, der hører gamle, bevaringsværdige miljøer til og ikke i nyopførelser, som neoliberalisterne nu vil have en kile ind for at ødelægge, når det gælder tilgængelighed.

Den anden del er selve Folkemødet og måden, det er organiseret på. Her kunne det godt være mere gennemtænkt. Blandt andet, når det gælder antallet af handikappladser og deres placering. Jeg kan godt bruge en parkering, der ikke ligger lige i nærheden af de centrale pladser for aktivitet, men kun i kraft af, at jeg har hjælpere og en stabil stol, der kan klare det under gunstige vejrforhold som det heldigvis var i år. For de, der er mere eller mindre selvhjulpne og bruger rollator eller manuel kørestol, er det af vital betydning at kunne parkere centralt. Det mangler der tilstrækkeligt hensyn til. Det kunne også blive lettere for os andre ved i forbindelse med de store parkeringsområder at reservere et antal pladser tæt på deres indkørsel, så vi ikke skal køre langt hen over en bumlende eng – når det nu tilsyneladende ikke er muligt at skaffe nok handikappladser centralt.

Både Liberal Alliance og Alternativet havde i havnen totalsikret sig mod handikap… Jeg fik desværre ikke taget et foto af Venstres spærreballon, selv om den fyldte gadebilledet som en “totaloplevelse”.

Store aflange luftfyldte balloner var en del af Allinges gadebillede i de dage. Vel tænkt som majestætisk knejsende fallosagtige symboler op i luften med alskens budskaber. Venstres med ordet “FRIHED” overbevisende printet i hvidt på den umiskendelige blå baggrund. Men med jævne mellemrum smed frihedsballonen helt efter vindens blæsen sig ganske symbolsk ned over gaden og spærrede ikke blot for min, men også andres fri bevægelighed. Den blev lige så symbolsk til alt andet end frihed med dens djævelsk funktion som spærreballon. Ganske umulig at passere med en kørestol, men hvad betyder det når blot den patenterede liberale frihed bliver italesat.

At bevæge sig rundt på Folkemødet er som at tage temperaturen på, hvilken vægt man tillægger tilgængelighed i dagligdagen hos de politiske partier, organisationer og virksomheder. Liberal Alliance havde – ikke overraskende – placeret sig på et skib. Måske et udtryk for, at Liberal Alliance er på virkelig dybt vand når det gælder deres holdninger til handikappolitik og tilgængelighed.

De steder, jeg besøgte, bar i mange tilfælde præg af ubetænksomme løsninger, der kunne være undgået ved blot lidt mere omtanke fra de enkelte stadeholderes side. Et billede på, at vi taler meget om inklusion, men de færreste evner det i praksis. For det er jo alle andre, der bærer ansvaret – aldrig det enkelte parti, den enkelte organisation eller den enkelte virksomhed.

Muskelsvindfonden havde i forbindelse med Folkemødet en event, hvor man apropos tilgængelighed uddelte en helt uofficiel tilgængelighedspræmie under mottoet Go’ adgang er Go stil. Jeg tog en lille video af eventen, som du kan se nedenfor. Eventen blev guidet igennem af Thorben Gejl og Simon Toftegaard Jespersen. Præmien var 10 billetter til Grøn Koncert – og gik til Dansk Arbejdsgiverforening.

 

Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg, Handicapdebat, Nyheder og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *