Jubel hos DA

Antallet af førtidspensioner, der gives i Danmark, er faldet til under det halve i løbet af de sidste fire år. Det får arbejdsgiverne til at juble kunne man læse i Politiken søndag den 19. februar og i Avisen.dk samme dag.

Det kan jo ikke undre nogen, at  arbejdsgiverne jubler over denne “glædelige nyhed”. Desværre fører den ikke flere reflektioner med sig. Dertil er glæden alt for stor. Problemet er dog, at det desværre ikke resulterer i, at flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet på rimelige vilkår. Til rimelige vilkår hører desværre fleksjobreformen, der blev vedtaget lige før julen 2012 og trådte i kraft 1. januar 2013. Med den fulgte også ressourceforløb og restriktioner i tilkendelsen af førtidspensioner.

Jeg har lavet en lille opgørelse over udviklingen det sidste år, som med al ønskelig tydelighed viser udviklingen. Den bygger på de sidst opgjorte tal.

Fra 3. kvartal 2015 til og med 3. kvartal 2016 er antallet af førtidspensionister faldet med 9.579 personer til trods for, at antallet af af diagnoser er steget – vel at mærke alvorlige sygdomme, der i væsentlig grad påvirker arbejdsevnen.

Det hindrer ikke arbejdsgiverne og deres forening i at juble. For her er det bundlinjen, der tæller.

Selv om der er lagt mange ressourcer i skabelsen af fleksjob, er det kun lykkedes at skabe en tilgang på 3.886 fleksjob inden for et år. Skånejobs har heller ikke fået det store boost på trods af, at ikke mindst LEV har gjort en kæmpe indsats for at skabe flere jobs. Jeg vil dermed ikke konkludere, at LEV’s indsats ikke er lykkedes, for tallene kan jo dække over, at der er sket en stor afgang i skånejobs andre steder. En nettotilgang på 196 jobs er dog ikke noget, der kan kaldes et opløftende resultat.

Generelt viser opgørelsen at mennesker med handikap må udgøre en stadig større andel af personer på kontanthjælp. Antallet på kontanthjælp i opgørelsen dækker over de kontanthjælpsmodtagere, der hverken er i aktivering eller ledige og det betyder, at mennesker med handikap i langt højere grad sendes i aktivering. Det bekræftes også i artiklen i Politiken, hvor Dansk Arbejdsgiverforening med stor tilfredshed konstaterer, at syge med diagnoser, som det er muligt på langt sigt at helbrede, nu bliver sendt i aktivering i stedet for pension.

Politiken nævner i artiklen, at der har været et meget markant fald i antallet af psykisk syge, som får tildelt førtidspension. Det samme sker for personer med sygdomme i bevægeapparatet som for eksempel diskusprolaps.

Både sygdomme i bevægeapparatet og psykiske lidelser er, selv om det er muligt på langt sigt at helbrede dem, yderst problematiske.

Jublen over, at mennesker presses så hårdt, som DA glæder sig så meget over, burde erstattes af skam over, at man ikke medvirker til at skaffe flere jobs på særlige vilkår. For uligheden stiger – ikke mindst blandt mennesker med handikap. Mennesker med handikap sættes i en udsigtsløs position som en arbejdskraftreserve, der med nuværende politik aldrig giver mulighed for et job eller pension, men et liv på ydelser, der er officielt er tiltænkt kortvarig hjælp.

Det skal ses i lyset af, at der trods konventioner og bærende handikappolitiske principper som ligebehandling, kompensation, sektoransvarlighed og solidaritet, mangler muligheder for at skabe jobs, der svarer til arbejdsevnen. Alene i min kommune mangler ifølge et estimat, der bygger på en undersøgelse fra slutningen af 2014, op imod 700 jobs på særlige vilkår. Alene det er omkring 20% af den tilgang, der samlet set har været i fleksjob i hele Danmark det sidste år.

Rollen som lønpressere skaber modsætninger til den øvrige befolkning. Fagforeningerne overser dette faktum og stiller ikke krav, der gavner alle. Konsekvenserne af førtidspensions- og fleksjobreform synes aldrig at være gået op for fagbevægelsen.

Der er langt færre unge med handikap, der får en uddannelse til trods for at antallet af førtidspensioner er faldet til det halve. Det bliver ofte italesat, hvor vigtigt det er, at mennesker med handikap selv er en aktiv og samfundsforandrende kraft der yder det helt nødvendige pres for at konventioner og gode viljer fastholdes.

Desværre er der alligevel mange mennesker med handikap, der føler sig overflødige, uønskede og en byrde i dette samfund. Noget vi har til fælles med mange andre på kanten af arbejdsmarkedet. Konkurrencestaten udskiller med sit syn på mennesket kun som en arbejdskraft stadig flere fra arbejdsmarkedet og skaber stadig flere barrierer. Det betyder igen stadig større mistillid mellem borger på den ene side og kommunerne og deres organisation KL på den anden side.

Der skal nødvendigvis findes løsninger. Nogle af dem burde komme fra DA, der på ingen måde har medvirket til at skabe et rummeligt arbejdsmarked.

Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg, Handicapdebat, Nyheder og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *