Når det “nære” virker

Denne glade plakat hænger på en dør på min arbejdsplads. Den er tegnet af Anne-Mette Odgaard og udsendt af Forældrekredsen i Dansk Handicapforbund.

En tanke om “vejen fra handicap til handicappolitik”.

Onsdag den 18. januar var en dag fyldt med møder. Jeg skrev allerede om det på Facebook torsdag morgen, men nu bliver det så også til et blogindlæg, der forhåbentlig kommer lidt mere rundt om emnet.

For det blev en dag, der blev lidt anderledes. Kontrast og sammenhæng i mødeaktiviteterne blev ganske tydelige. At få det overordnede og det helt nære blik sat i relief bliver ganske berigende. Det sker naturligvis nogen gange, at tingene kommer til at hænge sådan sammen, men det er bestemt ikke nogen naturlov, så tilgiv den begejstring, det afføder, når det så sker.Både i mit politiske liv og det handicappolitiske liv er der mange møder. Engang imellem kan det virke sparsomt, hvad der kommer ud af de mange timer, der går med det. Ikke mindst når man ser det enkelte møde isoleret. Men det er jo, midt i alt dette, der kan virke støvet, at vi også får talt sammen som mennesker. Selv om det er meget banalt sagt, så er det meget inspirerende.

Det skete så her hos os denne aften, hvor repræsentanter for Autismeforeningen, Dansk Blindesamfund, Muskelsvindfonden, Scleroseforeningen og SIND mødtes til et af vores månedlige møder. De kommer altid ind på nogle af de problemer, der er i hverdagen.

Det er der intet odiøst i, for ret beset er vi sat i verden for “at formidle samarbejdet mellem DH’s medlems-organisationer på kommunalt plan, der arbejder for at forebygge, eliminere, begrænse eller afhjælpe følgerne ved medfødt eller tilstødt langvarig fysisk, psykisk, intellektuel, kognitiv eller sensorisk funktionsnedsættelse”, som det lidt kringlet hedder i vores vedtægter.

Og denne onsdag var temaerne – både i Handicaporganisationernes Hus, hvor vi havde Forretningsudvalgsmøde i DH, og i vores lokale DH lidt sammenfaldende. Lokalt fik vi ikke mindst talt om Flextrafik, Taxa’er og transport. Et emne, der også var på dagsordenen i FU, hvor behandlingen af det var lidt mere overordnet. Lokalt bliver det langt mere konkret og fylder virkelig meget hos mennesker med handicap både her i kommunen – og i kommunerne generelt.

Det er helt udenfor enhver tvivl, hvor  vigtigt det er, at vi får fokus på vanskelighederne ved at man kan få sin førerhund med, når man skal køre med Taxa eller Flextrafik. For ikke at tale om, når en chauffør mener at førerhunden skal ligge i bagagerummet (!) – eller at man kommer til at betale mere, hvis man har brug for en storvogn med lift for at tage nogle af de konkrete eksempler, der blev taget frem.

Eller hvad man gør, hvis den taxa, man har bestilt, aldrig dukker op trods flere SMS-bekræftelser på aftale om både tid og sted. Selv om det er slemt generelt, når den slags sker, så kommer man vel ikke udenom, at der kan give store komplikationer, hvis man samtidig har et handicap og er afhængig af at tingene fungerer – både psykisk og fysisk.

Det er netop med eksempler som disse, at det kommer til at stå lysende klart, hvor stor sammenhæng, der er mellem “dagligdagens fortrædeligheder” og en handicappolitik, der mere overordnet omsætter dem til politiske mål, vi skal have gennemført. Netop denne “transformation” skaber sammenhæng og perspektiv – og fortæller, hvor vigtigt det er at vi hele tiden er i stand til at se sammenhængen.

Lokalt førte det også videre frem til en snak om, hvor vigtigt vores lokalt forankrede aktiviteter er. Og hvad er så mere naturligt, end at vi også kom ind på, hvad og hvordan vi får sat gang i lokale aktiviteter i forbindelse med kommunevalget.

Det er et emne, der er dejligt konkret, men hvor der også ligger en masse arbejde, når vi gerne vil have kommunalpolitikerne til at indtænke den mangfoldighed, der er hele grundlaget for både de enkelte medlemsorganisationers som Danske Handicaporganisationers samlede virke – både lokalt og over hele landet.

Netop tænkningen i mangfoldighed er et af de punkter vi har et særligt ansvar for kommer til at få betydning for så mange kommunalpolitikere som overhovedet muligt. Det er ikke noget vi blot må tage som en selvfølge følger med det at være kommunalpolitiker. Selv om det er nærliggende at tro, at kommunalpolitikere tænker i at skabe helheder med plads til alle, så er heller ikke dét noget, der kan henregnes under naturlove.

Alt i alt fører det hen til den banale og alligevel meget vigtige konklusion, at vores lokale DH-afdelinger spiller en virkelig central rolle, når det gælder om at skabe forandring. Det er både, når det gælder formuleringen af problemerne og når det gælder om at påvirke lokalpolitikerne.

Vi står ikke alene med de virkelige problemer. Det er også her, vi starter de konkrete løsninger. Dem skal vi kunne omsætte til en handicappolitik, der både sammenfatter og breder de konkrete problemer ud, så de bliver til dét, der er kernen i vores dagsorden. Vi skal trække læsset i forhold til kommunerne.

Og vi fik selvfølgelig lokalt også lige vendt, hvordan vi bliver endnu flere, der kan sætte fokus på arbejdet og ikke mindst, hvor vigtigt det er, at vi får trukket endnu flere af de mange medlemsorganisationer ind i arbejdet, så vi reelt kan “tale med én stemme”. Det er store opgaver, men de skal lykkes.

Om Jan Vagn Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Aktiv i Muskelsvindfonden (medlem repræsentantskabet), Danske Handicaporganisationer (DH ‐ medlem centrale forretningsudvalg), Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg (kontaktperson), byrådsmedlem for Enhedslisten I Ringsted, formand for DH I Ringsted og for Ringsted Handicapråd.
Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg, Nyheder og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.