Når der bliver sat pris på handicap

15317778_10154412988897795_776948837848637895_n

Lige efter modtagelsen af handicapprisen er Sarah Glerup her sammen med socialudvalgsformand Pernille Høxbro og Else Glerup. Foto: Jørgen Lenger.

Allerførst et stort tillykke til Sarah Glerup, der i lørdags på den internationale dag for mennesker med handicap, modtog Frederiksberg kommunes handicappris.

Frederiksberg Kommune siger selv, at man med prisen vil  anerkende en bemærkelsesværdig flot indsats til gavn for mennesker med handicap. Ved at give prisen til Sarah Glerup er man bestemt ikke gået “galt i byen”.

Gennem en årrække har Sarah Glerup formået at sætte positiv spot på handicap både gennem hendes tegninger og blogindlæg, der både forholder sig skarpt analytisk og emotionelt til handicapbegrebet. på bl.a. hjemmesiden ‘Det Sarahkastiske Hjørne’, som du finder ved at klikke her.

Det er også blevet til en lang række artikler i ikke mindst Information og Politikken. “Her er hjælperne, du ikke skal ansætte” er et godt og humoristisk eksempel på den situation, hvor der skal at ansættes en ny handicaphjælper. Du kan læse den her.

Også det 7 minutter lange filmklip på YouTube “Når funktionsnedsættelsen er permanent” viser Sarah Glerups evne til at beskrive logisk og enkelt, hvad denne reform handlede om – og stadig handler om. Filmklippet er set mere end 21.000 gange. Det er dog intet imod videoen på Facebook “Man kan skrotte biler – kan man også skrotte mennesker“. Den er set mere end 183.000 gange.

Der er ingen tvivl om, at det var Sarah Glerups deltagelse i X-Faktor, der for alvor satte gang i opmærksomheden – fulgt af et kortere vikariat i Folketinget for Enhedslisten, hvor Sarah også formåede at vise, at hun også har meget at byde på som politiker.

I forbindelse med modtagelsen af handicapprisen sagde Sarah Glerup selv: “…Jeg har kun kunnet gøre de her ting, fordi jeg bor i et land i en tid, hvor vi har valgt at prioritere, at sådan nogle som mig kan få en kørestol, en respirator og benytte en hjælperordning. Det er fællesskabets fortjeneste. Uden det var mit liv ikke muligt! Derfor ville jeg på en måde ønske, at man uddelte handicappriser til netop vores fællesskab…”

En stærk manifestation af fællesskab og solidaritet, der glæder og giver tro på fremtiden. Der er heldigvis mange unge i handicapbevægelsen til at bære videre. Unge som Sarah Glerup.

 

Om Jan V Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Aktiv i Muskelsvindfonden (medlem repræsentantskabet). Aktiv i Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg, formand for DH I Ringsted. Tidligere formand for Ringsted Handicapråd og tidligere byrådsmedlem for Enhedslisten i Ringsted.
Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg, Handicapdebat, Nyheder og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *