På vej ind i kampen

frikom-msf
“Tag styringen af den lokale debat om frikommuneforsøg ved at berige kommunalpolitikerne med ideer til forbedringer i stedet for den sædvanlige vanetænkning, der altid handler om at finde på forringelser!”

Sådan lyder opfordringen fra min egen moderorganisation, Muskelsvindfonden. Det sker i et initiativ, der sætter spot på både mere fremsynede ideer til politikere og i vores egne kredse.

Ideer, hvor Muskelsvindfonden samtidig opfordrer “alle handicaporganisationer, alle lokale handicapråd og alle lokale afdelinger af Danske Handicaporganisationer til at gå i offensiven i stedet for altid at være i den defensive rolle”.

Det er altid en rar fornemmelse at være en del af et fællesskab, hvor vi er sammen om at gå forrest. Det varmer – og bekræfter, at vi har fat i den lange ende. Endnu bedre bliver det, når endnu flere kommer med på, at vi skal sætte fokus på konstruktive forslag og ikke kun være defensive.

Muskelsvindfonden går selv forrest med nogle forslag, som kan bruges til inspiration i andre organisationer og som vi ikke mindst kan bruge i det lokale arbejde.

Især lokalt er der behov for, at vi styrker os selv netop med konstruktive ideer. Det styrker ikke blot andres syn på os. Det styrker også troen på os selv.

Der er masser af ideer at komme frem med eller trække på fra andre i bevægelsen. Det vigtige er, at vi bringer os selv ind i den politiske kamp og viser, at vi ikke vil leve på sidelinien. Vi er i front, hvor tingene sker – lokalt som nationalt. Grib bolden og bliv en del af det.

Du kan læse mere om Muskelsvindfondens egne forslag i artiklen “Frikommuneforsøg skal være til gavn for borgerne“.

Om Jan V Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Aktiv i Muskelsvindfonden (medlem repræsentantskabet). Aktiv i Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg, formand for DH I Ringsted. Tidligere formand for Ringsted Handicapråd og tidligere byrådsmedlem for Enhedslisten i Ringsted.
Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg, Handicapdebat, Nyheder og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *