Der er talt en del om Serviceloven i den sidste uges tid. Om den vil være et gode eller eller den vil forringe vilkårene for os med handicap. Det er også sagt, at handicaporganisationerne jubler.
Det er måske lidt store ord, selv om jeg selv er en af dem, der er glad for, at indsatskataloget og øget selvbestemmelse for kommunerne er røget ud. Det er nemlig vigtigt, at vi forstår, at det ville være en rigtig stejl glidebane, der for alvor ville blive en trussel mod retssikkerheden, det kunne have medført. Men der er stadig meget kritisable punkter i forslaget til ny Servicelov.
Den allerværste er en anden glidebane, der skal undgås. Det er de mange især udviklingshæmmede, der har brug for ledsagelse – og som de nu på forslag fra socialministeren må tilkøbe, hvis de vil på f.eks. ture enkelte dage. Det er ganske alvorligt og den største fejl i det nye forslag. Det bliver utroligt vigtigt, at vi står sammen mod dette.
Ikke kun – men også – fordi det går ud over den allersvageste gruppe blandt handicappede. Konsekvensen er nemlig også, at det er begyndelsen til røvtur for os alle. Accepterer vi brugerbetaling her, er argumentet nemt: det er jo rimeligt at det så også kommer andre steder.
Også derfor er det vigtigt, at vi står sammen imod denne spydspids, der er så sårende for hele bevægelsen. Vi skal ganske enkelt solidarisk stå sammen om at afvise det.
Vi skal dæmme op for denne uheldige udvikling hen imod brugerbetaling. Er der nogen blandt os, der ikke forstår nødvendigheden af helt almindelig solidaritet, så må det da i det mindste være til at forstå, at lykkes brugerbetaling her, så kommer turen også til dig selv, så alene af den grund er det en ide at få fingeren ud.
Det gør ikke sagen lettere, når ministeren får ros af eksempelvis af Sølund Musik Festival, som i årevis har kæmpet for en ændring af serviceloven, så der igen bliver skabt mulighed for, at de udviklingshæmmede må betale for at få deres kendte medhjælpere med på tur. 1)
For mig at se er det en utidig indblanding fra kommercielle interesser, der skader en rimelig ledsageordning, der giver lige muligheder, er solidarisk og kompenserende – alene på grund af egne snævre interesser.
Det bliver sværere for os at kæmpe imod brugerbetaling, når ministeren har sådanne venner – og giver både ministeren og andre liberalistisk tænkende kræfter endnu mere blod på tanden i forhold til brugerbetalte løsninger.
Det er helt sikkert store og vigtige opgaver, vi står over for i den kommende tid, men bare vi står sammen, så går det nok.
1) Her citeret fra: http://lokalavisen.dk/laenge-ventet-revision-af-serviceloven-er-kun-en-halv-sejr-/Regionale-nyheder/20161107/artikler/711079866/1051
