Det er svært at tro på i vores konkrete virkelighed… men intet må være uprøvet!

Når man, som jeg, bor i en kommune, hvor vi ifølge de sidste valide tal fra Socialministeriet har en omgørelsesprocent på 73% på børnehandicapområdet, kan det næsten ikke undgås, at jeg får en meget kritisk holdning til alliancer med fx KL.

Retssikkerhed vil helt naturligt stå øverst på vores lokale liste både i DH og i Handicaprådet. Det betyder også, at skal vi som interesseorganisationer for mennesker med handicap være med i en alliance, så må vi være skarpe på at vise konkrete forandringer her og nu. Afgørende i den nuværende konstruktion er, om KL er i stand til at gøre op med deres tidligere, fastlåste positioner for at blive en reel del af den kraft, der skaber helt nødvendige forandringer.

Skal det lykkes, kræver det, at vi i handicaporganisationerne har mod, evne og vilje til at stå fast på, at retssikkerheden skal sikres her og nu. Tillid kommer af vilje til at gøre op med den nuværende, uholdbare situation. Kommer handlingerne, kommer tilliden også langsomt og sikkert. Retssikkerheden bliver forhåbentlig også udviklet. Så intet skal være uprøvet – og derfor skal en alliance have en fair chance.

Når man, som jeg, bor i en kommune, hvor vi gang på gang oplever, at man både admistrativt og politisk glemmer at høre Handicaprådet i vigtige sager trods indgåede aftaler om høringsfrister, kan det heller ikke undgås, at jeg som formand bliver temmelig træt i ansigtet. Sidst den 7. april, hvor vi fik en sag i et helt nyt begreb kaldet “hastehøring” selv samme dag som vi afholdt handicaprådsmøde.

Resultatet af den sag er indtil videre, at vi i Handicaprådet har sagt nej til at tage stilling på de betingelser. Sagde vi ja til at behandle sagen, ville vi kun kunne nikke ja uden reel mulighed for at se sagen kritisk og konstruktivt. Yderligere blev vi lagt under pres, da der ville være konsekvenser for børn og forældre, hvis man ikke kunne komme videre med sagen. Den nåede helt frem til ØK, før nogen fik tanken, at den skal i Handicaprådet. Det er yderst pinligt – både politisk og administrativt.

Når jeg nævner både alliancer og den lokale behandling af Handicaprådet i samme indlæg, skyldes det, at de handler om to sider af samme sag: retssikkerheden. Den er vi nødt til at kæmpe for først og fremmest. Det er retssikkerheden vi må samle vores krav om her og nu – for den bliver brudt på mange måder. Både gennem de mange dybt tragiske enkeltsager, der rammer og lammer mange familier – og på de mere overordnede principielle linjer. Begge dele er vigtige, når vi vil kalde os et retssamfund.