I Muskelsvindfonden samles vi om handicappolitik

Jan-Jakobsen_Frit-bruges-m-credit-Fotograf-Vagn-Guldbrandsen©Da jeg i november sidste år skrev, at jeg stiller op som formand i Muskelsvindfonden, spurgte en journalist, om jeg som socialist ikke havde skrupler over de kommercielle aktiviteter, som i tidens løb har skaffet så mange penge til Muskelsvindfonden.

Det svarede jeg nej til. Det er nemlig i orden at tjene penge på f.eks. Grøn Koncert, Cirkus Summarum eller noget helt nyt for at støtte mennesker med muskelsvind. Det er forudsætningen for at Muskelsvindfonden kan eksistere, var mit svar.

Når en journalist stiller det spørgsmål, er der ganske givet også medlemmer i Muskelsvindfonden, der spørger sig selv om det samme. Derfor er der grund til at uddybe min holdning lidt mere.

Jeg har i 14 år siddet i Ringsted byråd for to “røde” partier og i endnu flere år arbejdet med handicappolitik. Det har gennem årene lært mig, at vi i råd og foreninger ikke må blande handicappolitik og partipolitik.

Muskelsvindfonden er en forening for mennesker med muskelsygdomme og pårørende. Den er for alle os, der har det inde på livet, uanset hvilket syn vi har på politik. Det er vigtigt at slå fast. Det er sygdom, handicap og vores vilkår i samfundet, der binder os sammen. Ikke mindst en formand skal kunne arbejde sammen med alle om at nå dette mål.

Vi skal rose de, der gør noget godt sammen med os – og være skarp over for de, der skader os. Sådan har vi før gjort i Muskelsvindfonden og sådan vil vi fortsat gøre det.

At nogle blandt os er aktive i politik er en fordel for os. Det gør, at vi kender det politiske spil og er vant til presset ved at gå imod nedskæringer i en kommune. I politik opstår chancer for at få noget uventet igennem – og det handler om at se de muligheder. Det kræver træning. Det handler også om at vi kan bruge pressen. At vi kan skære vore mål ud, så de er til at forstå.

Ingen er vel i tvivl om, at der lige nu foregår en vigtig kamp for vores vilkår. Den kræver, at vi er både tålmodige, stædige og ærlige. At vi er nødt til at brænde for vores sag for at trænge igennem.

Sidst, men ikke mindst: jeg har aldrig, i de 8 år jeg har været med i Muskelsvindfondens bestyrelse, oplevet, at nogen i bestyrelse eller repræsentantskab, har blandet partipolitik ind i fondens arbejde. Jeg vil heller ikke selv gøre det. Vi skal dog bruge hver vores erfaringer i til fælles bedste. Det må vi gerne forvente af hinanden i et godt samarbejde.

Om Jan V Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Aktiv i Muskelsvindfonden (medlem repræsentantskabet). Aktiv i Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg, formand for DH I Ringsted. Tidligere formand for Ringsted Handicapråd og tidligere byrådsmedlem for Enhedslisten i Ringsted.
Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg, Formandsvalg Muskelsvindfonden: det mener jeg, Nyheder og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *