Pelle vidste endnu ikke at Armoden er international

pelle-erobreren-bind-2_194944I ‘Læreår’, anden del af Martin Andersen Nexøs roman ‘Pelle Erobreren’, fortæller Nexø om Pelle, der kommer fra Bornholm til København og på trods af sin egen sult og håbløse situation er i stand til at hjælpe andre mennesker. Nexø beskriver det sådan her:

‘…Han tog Skoene og gjorde dem i Stand, skønt han blev endnu fattigere deraf; han vidste for meget om Nøden til at kunne sige nej. Det var første Gang her i Staden, man uden videre tog ham gyldig, regnede ham blandt éns egne ved første Øjesyn. Pelle undredes en Del paa det; han vidste endnu ikke at Armoden er international…’

Det er selvfølgelig både solidariteten og den internationale dimension, der er vigtig at få markeret og frem i lyset her.

Et spring i tid bringer os mere end et helt århundrede frem til nutiden, hvor sproget har ændret sig. Armod er helt yt, og selv ord som fattigdom er det fucking svært at få til at give nogen fornuftig mening. Ordet bliver ofte brugt af den højrefløj, der nok så ironisk distancerer sig fra det. De har nemlig en oplagt interesse i fattigdommen samtidig med at de lader forstå, at der ikke eksisterer fattigdom i Danmark.

Solidariteten giver heller ikke den store mening, for hvor Pelle, og ikke mindst hans skaber Nexø, kun ganske besværet flyttede sig rundt i verden, så kommer verden ganske uopfordret til os og ind i vore hoveder med en sådan kraft, at vi, med mindre vi skrigende, med fingre i begge ører og panisk sammenknebne øjne, desperat prøver at holde ethvert sanseindtryk ude.

Vores hjerner er fed up med præferencer på, hvad livet kan være, i en grad som trodser enhver forestilling. Når vi surfer på TV, ser vi med brøkdele af sekunder uendelig rigdom og lige så uendelig fattigdom. Vi bliver apatiske og modellérbare tilskuere, der registrerer, men er ude af stand til på nogen fornuftig vis at forholde os til de indtryk, som vi bliver overfaldet af.

Vi får nogle stereotype billeder af himmel og helvede, men instinktivt ved vi, hvad vi vil stræbe efter, og hvad vi vil kæmpe imod. Om vi er tæt på eller langt fra himmel eller helvede bliver mindre væsentligt. Rejsen er begyndt – vi er på konstant flugt væk fra det onde og på vej mod det gode. Det gode er tilfældigvis billedet på den ideale og krisefrie markedsdannelse, hvor alle i fuld forståelse udbytter hinanden. Det liberale samfund, hvor forståelsen af kollektive problemer er under opløsning og alt, hvad vi oplever eller bliver udsat for, mere og mere bliver gjort til et udtryk for vores personlige indsats, som vi ‘bare’ kan ændre på, hvis vi vil og gider.

‘Jeg-et’ er kommet i højsædet og vi bliver handlingslammede. Vores kollektive handlemuligheder smuldrer, og gode gamle våben som strejker eller demonstrationer virker ikke længere. Hvem vil strejke sammen med mig fordi jeg er blevet uretfærdigt behandlet af ‘en på kommunen’. De, der skulle stå ved min side, har nogenlunde samme problemer med deres egen sagsbehandler, og har derfor ikke tid til at engagere sig i min sag… ligesom jeg desværre heller ikke har tid til at engagere mig i deres sag.

Der er et tydeligt internationalt perspektiv i dette spil. Ikke mindst lægger EU deres klamme hånd ind over de nationale økonomier for at begrænse, at de offentlige budgetter stiger. Overstatsligt regulerer man vilkårene for kapitalens frie bevægelighed, for skal man holde justits i det efterhånden store Eurpæiske Hus, der gennem årene har fået et par tilbygninger og udlænger med nogle af de nye stater, er man nødt til at slå hårdt ned på syndere. Det giver problemer, fordi en del af disse stater endnu ikke har nået samme niveau for hverken velfærd eller lønninger, som en del af de gamle EU-lande. At arbejde i andre lande, hvor man tjener mere end hjemme og lavere end i det land, man rejser til betyder social dumping. Det hele bliver ikke bedre af, at begrebet ‘arbejdende fattige’ bliver mere udbredt i stadig flere lande. Det kom fra USA, fik et godt tag i først England og dernæst i Tyskland. Her har det på lidt mere end 10 år har ændret arbejdsmarkedet totalt gennem indførelsen af minijobs.

Tilbage står vor tids Pelle som jo selvfølgelig i mellemtiden er blevet ‘Pelle m/k’. Uden solidaritet fra andre i ryggen. Uden et fællesskab at læne sig op ad. Kørt fast i egen overlevelse og uden nogen interesse for det fra andre. For det hele er ved at gå i opløsning i et velfærdsopgør, hvor højrefløjen stille jubler, mens de samtidigt skingert skriger, at det også er fordi skattetrykket er for højt og at alle vil klare sig meget bedre, bare ‘man’ får sit frie valg. Målet står hen i det gedulgte, for selvfølgelig husker alle med hovedet let på skrå at bedyre, at man er bare så stolt af den danske velfærdsmodel. Så plirrer øjnene et par gange, og vi får et vådt glimt af det store og uegennyttige omsorgsgen, der er drivkraften hos disse mennesker. Vi skal jo vide, at det jo er ren omsorg for os, at skatterne skal ned, så vi selv kan vælge, hvad vi vil bruge vores penge til.

Jeg savner Pelle. Ikke hans fattigdom, mens den gamle Pelles evne til at se fællesskabet. Hans evne til at se sig ud af problemerne ved at stå sammen mod overgrebene. Dybest set er der ikke forandret noget grundlæggende i Pelles liv. Han har måske ladet sig forlokke til at tro, at fordi der også er blevet et stykke af kagen til ham, er han blevet ligemand med sin undertrykker. Det er Pelle ikke, men det er en svær drøm at vågne af, for frihedsfølelsen og beruselsen står stadig i kroppen. De tilbagevendende kriser ender altid på Pelles skuldre, og Pelle sidder alene tilbage, indtil stroferne fra en gammel sang gnaver sig ind i hans forpinte sjæl: ‘Vågn til kamp af jer dvale…’

Om Jan V Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Aktiv i Muskelsvindfonden (medlem repræsentantskabet). Aktiv i Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg, formand for DH I Ringsted. Tidligere formand for Ringsted Handicapråd og tidligere byrådsmedlem for Enhedslisten i Ringsted.
Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg, Nyheder. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *