Regnskab 2012 – historie

Grundet sygefravær kunne jeg ikke holde min tale ved regnskabsaflæggelsen i Ringsted Byråd mandag 10. juni 2013. Her kan du læse, hvad jeg havde forberedt at sige…

Punkt 18: Regnskab.

Dette er jo den traditionelle rygklappertale, hvor alle, der har deltaget i vedtagelsen af budgettet, endnu engang fortæller hinanden, måske med lidt forskellige ord, hvor fantastisk godt, man gjorde budgettet og gennemførelsen af det. Og hvor godt er det dog ikke for borgerne? – og ikke mindst borgernes pengepung?

Jeg deltog hverken i 1.- og 2. behandlingen af budget 2012 på grund af sygdom for lige at få historikken på plads. Jeg kan ikke deltage i hverken rygklapperiet eller i den euforiske glæde over budgettet og omfanget af de endelige besparelserne. Det skyldes ikke kun mit fravær, men også indholdet og konsekvenserne.

For det første er jeg ikke en del af det selvtilfredse selskab, der godt tilbagelænede kan henvise til økonomernes beregninger. Jeg stemte imod budgettet sidste år, og kommer der ikke ganske snart ganske andre boller på suppen, kan det meget vel ende på samme måde med budget 2014, hvor konturerne af, at økonomi endnu engang får overherredømmet, tegner sig tydeligt. Det er naturligvis spundet ind i liflige, vellydende floskler og hip-ord om at tage hånd om den enkelte, eller kommentarer i stil med ‘Det er forvaltningens vurdering at besparelsen ikke får nogle konsekvenser.’

For det andet har jeg set alt for mange mennesker, der bliver ofre for den politik, der føres her i denne byrådsal. Den slags når naturligvis ikke frem til disse hellige haller – eller rammer medlemmerne selv. Det er muligt, at forvaltningen kan servere det glædelige budskab, at sagsbehandlingstiderne er faldet med 14 dage eller en uge et eller andet sted i løbet af et år. Det ændrer ikke ved, at der stadig er unge, der venter mere end et år på rette specialtilbud.

Det generelle billede er faldende udvalgsbevillinger. Det syner ganske vist ikke af meget, at man skærer en million hist og pist af et budget på 20. mio., 30. mio. eller mere, men det skal sammenholdes med, at der samtidig kommer øgede behov i form af flere ældre, der kræver indsats, flere børn med behandlingskrævende diagnoser og massive behov for at indplacere flere på et arbejdsmarked, der ikke eksisterer. Samtidig stiger arbejdsløsheden uden at kommunerne udviser rettidig omhu og sikrer beskæftigelsen gennem massive investeringer.

Af regnskabet fremgår, at der er anvendt færre penge til områderne ledelse og personale, skoler, dagtilbud, børn og unge, ungeenhed og beskæftigelsesområdet end forudsat i budgettet. Måske godt for økonomien, men det er ikke det samme som at det er godt for personalet. skolerne, børnene i daginstitutionerne, de unge eller de ledige. Samtidig er der brugt mere end forudsat i budgettet til ejendomsstaben, sundhed, handicap, social og psykiatri og kulturområdet. Det vil være forkert at tro, at dette faktum betyder en erkendelse hos hverken direktion eller politikere af, at områderne med overforbrug økonomisk har været underernæret. Det er der intet i de nuværende budgetudkast, der tyder på… heksejagten vil fortsætte. Også de kommende år, hvis ikke vælgerne sætter hælene i.

For ganske få dage siden kunne man i Politiken læse artiklen ‘Økonomerne styrer vores tankegang’. Det var et interview med den svenske samfundsdebattør Katrine Kielos. Her siger hun, at økonomerne dominerer ikke bare økonomien, men hele det politiske liv og vores selvopfattelse. Markedslogikken bruges ikke bare til at forklare tomaters pris, men stort set alt i verden og i vores liv. Politikerne lytter andægtigt, når økonomerne taler, og retter politikken ind efter dem. Og når vi andre ser en økonom på tv, opfatter vi ham som en objektiv autoritet og hans udsagn som naturlove. ‘…Vi er helt ukritiske over for en tænkning, som er i fuld gang med at ødelægge dit og mit liv, det politiske liv og verdensøkonomien… siger Katrine Kielos. Det, der er interessant også i et lokalt perspektiv, er, at man ikke længere kan tale om ‘højre’ og ‘venstre’, når det gælder økonomernes magt. Den økonomiske videnskab er ikke entydig ‘nyliberalistisk’, men økonomernes måde at tænke på, er blevet overtaget af begge politiske lejre. Ingen af lejrene ser tænkningen som politisk. Den opfattes som neutral og objektiv. Og det er netop det, der giver økonomernes tanker så stor magt: Tankerne pakkes ind i videnskabelig værdifrihed. De er udtryk for god, sund fornuft. Det samme sker i denne kommune, hvor økonomerne har beregnet alt fra, hvad et menneske må belaste fællesskabet med, til hvor mange gram smør tilforordnede må få ved valghandlingernes frokost.

Regnskab 2012 er historie, og det kan jo kun tages til efterretning. Men jeg håber virkelig, at der sker en mærkbar ændring i sammensætningen af dette byråd ved efterårets kommunevalg. Der er brug for en helt anden betragtningsmåde når det gælder økonomi, etik, menneskesyn og fremsynethed. Ikke mindst håber jeg, at Socialdemokraterne og SF ikke låser sig fast i den nuværende økonomitænkning, men reviderer deres syn. Vi kan alle stille os spørgsmålet, om den nuværende såkaldte gode, sunde fornuft virkelig er tilstrækkelig til at drive en tryg kommune for børn, unge, voksne, gamle og arbejdsløse? Måske utopi med de dyder, der i øjeblikket synes at herske – men værd at arbejde for af hensyn til MENNESKER.

Med de ord skal jeg ikke stille mig i vejen for godkendelsen af regnskab 2012. Det er historie og fremtiden er vigtigere…